Ekspert: Hybridkrig er en trussel for fjernvarmesektoren

Sikkerheden i Danmark har lidt et knæk, siden Danmark klart valgte side i krigen mellem Rusland og Ukraine og gav sin eksplicitte støtte til Ukraine. Den beslutning har ifølge leder af Center for Samfundssikkerhed Rasmus Dahlberg skabt et øget trusselsbillede i Danmark.

Det trusselsbillede vil også kunne påvirke fjernvarmesektoren specifikt.

– Forestil dig scenariet med et massivt angreb fra Rusland med både cyber, sabotage og misinformation mod alle danske fjernvarmeselskaber, siger Rasmus Dahlberg og tilføjer, at et angreb som det vil påvirke både fjernvarmeselskaberne og sektorens troværdighed. Desuden vil sektorens tillid til myndighederne lide et knæk.

– Hvis det skete, ville Danmarks modsvar ikke blive at angribe fjernvarmeselskaber i Rusland retur. Det er ikke sådan, vi gør. Vi bliver ramt på vores humanisme, da et angreb mod Rusland vil gå ud over den russiske befolkning. Men sådan et angreb udfordrer vores demokratiske perspektiv, ideologiske ståsted og sammenhængskraft.

Det er også hans pointe, at det ville være svært at finde den skyldige, og at der i nutidens krige er helt andre trusler på spil.

– Problemet er, at en hybridkrigs brikker spiller på en helt anden spilleplade, end krige i gamle dage gjorde. Fremmede magter, som vil skade Danmark, anvender i dag en bred palet af trusler imod os. Det er ikke kun traditionelle trusler som eksempelvis atomvåben, siger Rasmus Dahlberg.

Han tilføjer, at hybridkrigens virkemidler også kan have økonomisk karakter, omfatte misinformation eller sågar sabotage, hvor målet er at få noget til at holde op med at virke.

Modstandsdygtighed

For at gardere sig mod trusler fra en hybridkrig er det nødvendigt at kigge på et lands modstandsdygtighed, altså dets robusthed over for angreb.

På det punkt har NATO-landene i 2016 vedtaget syv punkter for modstandsdygtighed. Der er ikke tale om bindende krav, men syv retningslinjer, der kan definere, om et land er robust og modstandsdygtigt. 

For Danmarks vedkommende er blandt andet energisektoren generelt ganske robust, men NATO kritiserede i 2020 fraværet af en overordnet instans eller strategi til at sikre koordination mellem samfundssektorerne.

Danskerne har høje forventninger

Når det gælder fjernvarmesektorens modstandsdygtighed, er det bedste forsvar mod hybridtrusler ifølge Rasmus Dahlberg at opruste sikkerheden.

– Danmark er et af de mest digitaliserede lande. Vi har vænnet os til et højt niveau af funktionalitet. Vi er vant til altid at have strøm, varme og vand.

Fordi danskerne har vænnet sig til et højt niveau af digital funktionalitet, betyder det ifølge Rasmus Dahlberg, at vi har nogle urealistiske høje forventninger til vores energiforsyning.

– Vi er vant til, at der er styr på det. Derfor vil vi opleve det som et stort tab, hvis vi bliver hacket eksempelvis på vores varmesystemer eller betalingssystemer, siger han og uddyber:

– Kort sagt skal vi forhindre, at angriberne overhovedet kommer ind og piller ved systemerne.

Derudover skal fjernvarmeselskaberne opruste deres robusthed i forhold til fysisk overvågning og fysisk sikkerhed i form af hegn, lås og alarmsystemer.

Fremover bør fjernvarmesektoren også kigge sine medarbejdere og digitale sikkerhed efter i sømmene, vurderer Rasmus Dahlberg, som byder mere klarhed velkommen:

– EU-direktiverne NIS2 og CER er på vej ind i dansk lovgivning nu og vil hjælpe både den private sektor og myndigheder med at få bedre styr på cybersikkerhed og fysisk beskyttelse. Og det er godt.

DENNE ARTIKEL ER TIDLIGERE BRAGT I MAGASINET FJERNVARMEN JUNI 2024.