Fjernkøling vinder frem: HOFOR køler tre millioner kvadratmeter

Fjernkøling er for alvor på vej frem i hovedstaden.

For nylig kunne Hovedstadens Forsyningsselskab, HOFOR, nemlig melde ud, at man netop har rundet en vigtig milepæl i arbejdet med at udbrede teknologien i København: Den samlede kapacitet for fjernkøling er nu på mere end 100 MW – fordelt på i alt 121 tilkoblede kunder.

Siden man gik i gang med at tilbyde fjernkøling til hovedstaden i 2009 er man i runde tal lykkedes med at dække hele tre millioner kvadratmeter fordelt på hoteller, kontordomiciler, uddannelsesinstitutioner, shoppingcentre og mange andre større erhvervsmål.

Og spørger man områdechef for fjernkøling i HOFOR, Jakob Thanning, er der sket et markant skifte i kendskabet til fjernkøling på de 15 år, der er gået:

- Fjernkøling er gået fra at være en relativt ukendt teknologi, som vi måtte forklare til folk – til at bygningsrådgivere og -udviklere er begyndt at kende til det, fortæller han og fortsætter:

- Efterhånden oplever vi, at udviklerne er begyndt at kontakte os og spørge ind til mulighederne for fjernkøling, når de skal renovere, men også i områder med nybyggeri.

Følger byens udvikling

I dag leverer HOFOR fjernkøling til store områder i Indre By, Nordhavn og Ørestaden – og på sigt også Sydhavn, hvor man lige nu er i fuld gang med et forarbejde, som med tiden skal kulminere i en udvidelse af ledningsnettet til bydelen.

Og tager man de lange briller på, kan fjernkølingen med tiden også komme til Refshaleøen og potentielt Lynetteholmen, fortæller Jakob Thanning.

- Det er meget svært at gøre potentialet for fjernkølingen helt konkret, fordi vi simpelthen mangler data om kølemarkedet. Men hvis jeg skal komme med et forsigtigt gæt vil jeg tro, at det dobbelte eller tredobbelte af den fjernkøling, vi leverer i dag, ikke er urealistisk i fremtiden, siger han og fortsætter:

- I det hele taget ser vi fjernkøling som en integreret del af den moderne storby i fremtiden. I HOFOR kommer til at følge byens udvikling og behov – og i takt med det forestiller vi os, at vi vil øge kendskabet til fjernkøling.

En afbalanceret trekant

Præcis ligesom med fjernvarme er det ikke en helt let opgave at udrulle fjernkøling.

Først og fremmest stiller teknologien nogle helt andre krav til bygningernes størrelse, end fjernvarme gør – og så kræver det en samtidighed i interessen fra potentielle kunder, forklarer Jakob Thanning.

- Det er vores opgave at skabe samtidigheden i de områder, hvor den potentielle køleeffekt er stor nok. Det betyder, at vi skal drive efterspørgslen, samtidig med at vi har den løbende kundedialog og koordinering. Derfor kan det tage nogle år at modne udvidelser af fjernkølingsnettet, siger han.

Områdechefen beskriver arbejdet med at både planlægge og drive fjernkølingsløsninger som en balancegang mellem tre konkrete felter: Økonomi, forsyningssikkerhed og bæredygtighed.

- Rent forsyningsmæssigt er vi nødt til hele tiden at afveje situationen, for man kan ikke fokusere mest på én af de tre ting – det skal være en afbalanceret trekant. Det er det, der skal afgøre de teknologier og løsninger, vi vælger, siger han og tilføjer:

- Når vi som i det seneste stykke tid har været igennem en periode med stor udvikling, hvor vi har tilkoblet mange nye kunder til ledningsnettet, er vi derfor også nødt til at lave en gennemanalyseret vurdering af vores produktion, så vi holder fast i balancen.

Sektorkoblede systemer er vejen til forsyningssikkerhed

Rent teknisk er fjernkølingen i København baseret på tre forskellige produktionsteknologier.

Først og fremmest frikøler man med havvand, når temperaturen i havet er lav nok. Det er den dog ikke i de varme måneder, hvor behovet for køling af gode grunde er størst. Her benyttes havvandet til at køle de store kølemaskiner på de fire produktionscentraler.

Her kan man i stedet enten bruge en eldreven kølekompressor eller HOFORs nyeste køleteknologi, som først blev taget i brug i år: Et varmepumpeanlæg, der både kan køle og varme – og dermed udnytte overskudsvarme fra køleprocessen til at producere fjernvarme.

Og det er en kobling af de to sektorer, som ifølge Jakob Thanning er vigtig for at skabe høj forsyningssikkerhed. Der er dog ét vilkår, som man indtil videre er underlagt.

- Når vi udvider vores fjernkøling, samler vi mere overskudsvarme ind fra flere kilder. Men det er ikke altid, vi kan udnytte den, fordi reguleringen i hovedstaden gør, at andre varmekilder – primært affaldsvarme – har en højere prioritet. Men der, hvor det er muligt at opgradere vores overskudsvarme til fjernvarme, er det klart den mest sympatiske løsning, forklarer han og fortsætter:

- Vores fokus ligger modsat fjernvarmen dog mest på, at vi skal kunne levere på årets varmeste dag. Det gør vi ved at undersøge forskellige sektorkoblede, robuste systemer fra lokale kilder og kombinere teknologierne for at skabe forsyningssikkerhed. Og det er også det, vores kunder er mest optagede af: At de har en stabil og konstant forsyning af køling.