Gå til hovedindhold
Dansk Fjernvarme
Medlemmer

Fjernvarmeprisen 2024: Du kan stadig søge

Døren for at blive indstillet til Fjernvarmeprisen 2024 er stadig åben. Der er frist den 28. august, så søg om at komme i betragtning til prisen hvis du eller en aktør har taget væsentlige skridt i den grønne omstilling.

22. aug. 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Hvert år gives Fjernvarmeprisen til en aktør, meningsdanner eller andre, som har udmærket sig inden for fjernvarme- og forsyningssektoren og den grønne omstilling.

    Det gentager vi i 2024, hvor prisen igen uddeles under middagen ved Dansk Fjernvarmes landsmøde. Det er muligt at søge om at komme i betragtning til prisen lidt endnu. Vi har fået mulighed for at holde ansøgningsvinduet åbent lidt længere, så deadline for at sende ansøgningen nu er onsdag den 28. august.

    Prisen kan i 2024 tildeles ”fjernvarmeselskaber, virksomheder, meningsdannere eller andre aktører, der på egen hånd eller sammen med andre, uden at gå på kompromis med forsyningssikkerheden, har taget væsentlige skridt mod at sikre en grøn energiforsyning”.

    Alle har mulighed for at ansøge om selv at blive nomineret til prisen eller indstille en anden kandidat, som opfylder kriterierne for nominering.

    Ansøgningsfristen er som sagt onsdag den 28. august 2024

    Udover æren og præmiesummen på 25.000 kroner giver Fjernvarmeprisen mulighed for at skabe synlighed omkring det præmierede projekt og alle involverede samt jeres bidrag til den grønne omstilling.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...