Grøn biogas skal ikke beskattes som naturgas

Det aktuelle lovforslag om grøn skattereform lægger op til at fortsætte med at beskatte biogas opgraderet til gasnettet, som om det var naturgas.

Biogas opgraderet til naturgaskvalitet udgør 40 pct. af den gas, der transporteres i gasnettet og anvendes af danske gasforbrugere. I 2029 forventes biogas at udgøre op mod 100 pct., hvor bl.a. de decentrale kraftvarmeværker i Danmark gør brug af den grønne biogas, når de samproducerer el og varme.

Biogas er grøn – uanset om den afsættes lokalt eller via naturgasledningerne
I skattesystemet anses biogas som bæredygtig gas, der friholdes fra afgift udover den minimumsafgift, som EU-Kommissionen har vedtaget via EU-energibeskatningsdirektivet. Det gælder, hvis et fjernvarmeværk aftager biogassen direkte fra et nærtliggende biogasanlæg i lokalområdet.

Hvis biogassen i stedet opgraderes, så den kan transporteres rundt i landet via det nationale gasnet, og dermed gavne alle danske kunder koblet på gasnettet, herunder bl.a. kraftvarmeværker, så pålægges den samme gas i stedet afgifter, som om det var naturgas. Det vil sige CO₂-afgift og naturgasenergiafgifter – og mange kraftvarmeværker pålægges også at betale CO₂-kvoter via EU’s kvotesystem af den opgraderede gas.

Samtidig rammes den opgraderede biogas med lovforslaget om grøn skattereform ikke blot af den nye CO₂-afgift på rumvarme på 750 kr. pr ton CO_2, men nu også af en tilsvarende høj afgift på fossil elproduktion. Sidstnævnte afgift på fossil elproduktion pålægger store ekstraomkostninger på både kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede fjernvarmeselskaber – for de ikke-kvoteomfattede selskaber har Skatteministeriet endda valgt at se stort på den gradvise indfasning, som ellers fremgår af den politiske aftale om grøn skattereform fra juni 2022.

Det er altså afgiftsbetalinger, som slet ikke skulle have været pålagt en grøn gas. 

- Der skal ikke lægges hverken CO₂-afgifter eller andre naturgas-afgifter på grøn og bæredygtig biogas. Det strider direkte imod hensigterne med en grøn skattereform, siger Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme.

Elforsyningssikkerheden er på spil på de grå og vindstille dage

Den termiske elproduktion som spidslast er fortsat helt afgørende for elforsyningssikkerheden i Danmark. De gasbaserede anlæg i fjernvarmesektoren gør en stor og nødvendig forskel for elforsyningssikkerheden i Danmark og bidrager samtidig til at holde fjernvarmepriserne nede.

Anlæggene har i dag langt færre driftstimer end tidligere, grundet udbygningen med sol og vind i elproduktionen samt det forhold at fjernvarmen længe har bidraget til den grønne omstilling og dermed har omstillet en stor del af varmeproduktionen til vedvarende energi. Derfor anvendes de gasbaserede anlæg i dag typisk til spidslast. Det betyder dog samtidig, at anlæggenes økonomi er truet, og en stor del af kapaciteten er enten allerede lukket eller risikerer at gøre det i de kommende år.

Gas er et meget fleksibelt brændsel, som mange fjernvarmeselskaber har stor gavn af i deres produktionsmix, hvilket dermed kommer fjernvarmekunderne til gode. Både gaskedler og -motorer kan på en omkostningseffektiv og fleksibel måde understøtte elsystemet, når solen ikke skinner, og det ikke blæser. Alt i alt gør de gasfyrede anlæg en forskel for de danske energiforbrugere i form af både lavere varmepriser og bedre forsyningssikkerhed på både varme og el.

- Andelen af opgraderet biogas i gasnettet er på cirka 40 pct. stigende til 100 pct. frem mod 2029, og det er derfor på høje tid, at der findes en løsning, således at selskaberne ikke betaler afgift for den grønne gas, de anvender, og som samtidig holder hånden under vores elforsyning. Afgifterne er med til at udhule økonomien i kraftvarmeværker, som bidrager kritisk til elforsyningssikkerheden i Danmark, siger politisk chef i Dansk Fjernvarme, Rune Moesgaard.

Varmeforbrugerne bliver ramt

Beregninger viser, at mindre selskaber, som har en gasmotor i sit produktionsmix, fra den ene dag til den anden kan se ind i at blive påført stigninger i varmeregningen på omkring 1.000 kr. årligt alene på baggrund af indførelsen af afgiften på fossil elproduktion, såfremt de fortsat anvender gasmotoren i samme omfang som i dag. En afgiftsbetaling, som slet ikke skulle have været pålagt den opgraderede og bæredygtige biogas.

Med de få timer anlæggene kører, er det efterhånden vanskeligt for selskaberne at finde god økonomi i at blive ved med at vedligeholde dem, når afgiftssystemet ikke følger med tiden og beskatter gassen, som om det fortsat udelukkende er naturgas, der løber i ledningsnettet – og tilmed med stigende afgiftssatser, siger Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme. Han fortsætter:

- Vi opfordrer derfor til, at man får belyst konsekvenserne af den nye afgift på fossil elproduktion, og genovervejer om det er klogt at beskatte de anlæg, der udgør reserven til vores elforsyning, når der ikke er vind og sol. Og hvis man alligevel vælger at vedtage den, så bør det være i kombination med en snarlig afgiftsfritagelse på opgraderet biogas for vores kraftvarmeværker. Ellers vil det have negative konsekvenser for elforsyningssikkerheden, og tilmed koste dyrt for de danske varmeforbrugere.