Gå til hovedindhold
Dansk Fjernvarme

Jesper Frost Rasmussen er fortsat formand

Bestyrelsen i Dansk Fjernvarme har konstitueret sig med Jesper Frost Rasmussen som formand. Formandskabet byder på et nyt ansigt.

18. april 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Jesper Frost Rasmussen er genvalgt som formand for Dansk Fjernvarme. Det bliver hans syvende periode i formandsstolen. Foto: Jesper Voldgaard.

  • Læs op

Indhold

    Dansk Fjernvarme har på sin ordinære generalforsamling i Kolding fået ny bestyrelse. Formanden er dog den samme som de foregående seks år – borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen - der nu tager hul på sin syvende periode som formand for landets fjernvarmeselskaber.

    Jesper Frost Rasmussen blev konstitueret som formand på et bestyrelsesmøde, der blev afholdt i umiddelbar forlængelse af den ordinære generalforsamling på Hotel Scandic i Kolding.

    På bestyrelsesmødet blev der også udpeget et Formandskab for bestyrelsen, og her blev der rokeret rundt på posterne, da den ene af to hidtidige næstformænd, direktør for Hjørring Varmeforsyning Per Sørensen, efter eget ønske ikke genopstillede til bestyrelsen.

    Det betyder, at direktør i Greve Fjernvarme, Line Carlsen, som nyvalgt bestyrelsesmedlem overtager posten som den ene af de to næstformand, der er med i formandskabet. Udover formand Jesper Frost Rasmussen og Line Carlsen består formandskabet det kommende år af formand for såvel Bornholms Energi & Forsyning som Fjernvarme Horsens, Lars Goldschmidt, samt Leif Jeppesen, der er formand for Øster Toreby Varmeværk.

    Bestyrelsen i Dansk Fjernvarme består af i alt 17 personer, der er valgt blandt repræsentanter for medlemmerne. Der var i alt otte bestyrelsesposter på valg på generalforsamlingen.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...