Klima står fortsat højt på dagsordenen i kommunerne

Klima har stået øverst på dagsordenen – både samfundsmæssigt og politisk – tidligere. Det skete ved folketingsvalget i 2019, og det rykkede igen op i øverste lag af dagsordener, da den russiske invasion af Ukraine for alvor satte ild under energipriserne.

Men siden slutningen af 2022 er energikrisen aftaget, og klimaet er ikke nødvendigvis den mest brændende platform rent politisk.

Ikke desto mindre mener den nye formand for Klima og Miljøudvalget, borgmester i Middelfart Johannes Lundsfryd, at klimaet fortsat vil være at finde i det øverste lag af dagsordener i landets 98 kommuner.

– Jeg oplever i hvert fald, at klimaet fortsat står højt på dagsordenen i kommunerne, slår han fast, da magasinet Fjernvarmen har lejlighed til at interviewe ham om hans nye rolle.

– Men samtidig vil jeg også mene, at klima som konkret dagsorden har ændret sig, fra at det tidligere var en særskilt dagsorden – noget ekstraordinært – mens det nu er mere integreret på en lang række af områder, der er af vigtighed for kommunerne.

Johannes Lundsfryd nævner selv områder som skole og undervisning samt sundhed som blot nogle områder, hvor klima har holdt sit indtog og bliver italesat. Det gør sig også gældende for de kommuneplaner, som kommunerne nu er i færd med at udarbejde.

– Her fylder klima rigtig meget. Det er så at sige blevet en del af arbejdsgangen, og det ser jeg som et sundhedstegn, lyder det fra den nye formand for Klima og Miljøudvalget i KL.

Nærværende klimaforandringer

Samtidig mener Johannes Lundsfryd, at klimaet sådan helt overordnet også vil være en vigtig del af mediernes dagsorden de kommende år, og alene ad den vej vil det presse sig på – også hos landets kommuner.

Det bliver underbygget af, mener udvalgsformanden, at de klimaskabte forandringer også i Danmark er blevet langt mere nærværende. Borgerne oplever bogstaveligt talt forandringerne på egen krop, og derfor stiger også presset fra borgerne – der skal handles på det.

– Vi så det senest med stormfloden i 2023, og vi har set det for ganske nylig med de voldsomme oversvømmelser i Spanien. Forskellen i forhold til tidligere for os her i Danmark er, at forandringerne er kommet tæt på. Nu er det ikke længere noget, der sker andre steder: Det sker helt konkret her, hvor vi bor, forklarer Johannes Lundsfryd og slår fast:

– Klima er blevet en del af hverdagen på godt og på ondt.

Den hverdag indeholder også kommunale varmeplaner, der udpeger og udlægger områder i kommunerne i forhold til bolig og virksomhedsopvarmning. Det var planer, som alle landets kommuner med ganske kort varsel blev sat i gang med at gennemgå og optimere til en ny virkelighed, da gaspriserne blev sendt på himmelfart i forlængelse af den militære invasion af Ukraine.

Kommunerne har leveret

Johannes Lundsfryd konstaterer, at kommunerne har leveret på det politiske krav fra Christiansborg, og at det skete i et fællesskab mellem kommuner og fjernvarmeselskaber. Det var, mener han, en kæmpe opgave, som kommunerne lykkedes med.

– Hatten af for det. Det har vist, mener jeg, at der er en stor styrke i samarbejdet mellem kommuner og fjernvarmeselskaberne, slår han fast.

Nu er der imidlertid kommet ”lidt klumper” i processen med at udrulle fjernvarme til de områder, der i de kommunale varmeplaner er udpeget til fjernvarme. For selvom der både i 2023 og 2024 er konverteret eller bliver konverteret op mod 100.000 boliger og virksomheder til fjernvarme, så er der flere og flere fjernvarmeprojekter, der enten bliver udskudt eller helt opgivet.

Som formand for Klima- og Miljøudvalget peger han konkret på to elementer, der vil kunne få udrulningerne op igen: en slutdato for naturgas og en fjernelse af det prisloft, der er indført for udnyttelsen af overskudsvarme.

– Det vil i mine øjne være godt med en slutdato for gas. Der er mange, der taler om og nævner 2035, men vi har brug for en mere præcis dato. Det vil helt sikkert hjælpe på konverteringerne, hvis der kommer et klart og tydeligt politisk signal på det, siger han.

Prisloft bremser udviklingen

Samtidig nævner han – og her kommer vi tilbage til prisloftet for overskudsvarme – den regulering, der gælder for fjernvarmesektoren. Her mener han helt overordnet, at der skal være politisk respekt for, at det forudsætter en løbende dialog, fordi reguleringen hverken bør være eller kan være rigid.

– Jeg kan konkret nævne håndteringen af overskudsvarme. Her må vi bare konstatere, at der er hindringer, så der ikke i tilstrækkelig grad bliver udnyttet overskudsvarme, fordi det giver for meget bøvl med den nuværende regulering, siger han og fortsætter:

– Det vil være et oplagt sted at tage fat rent politisk.

Han understreger samtidig, at netop udnyttelsen af overskudsvarme er vigtig, fordi det kan sende et klart signal til borgerne om, at varmeudnyttelsen skal ses i en større helhed.

– Hvis vi får mere gang i udnyttelsen af overskudsvarme, kan det måske presse prisen, og samtidig giver det bedre mening for både borgerne og virksomheder, når man kan se, at der er en sammenhæng i det. Altså, vi har en lokal virksomhed, der bruger meget energi, men vi får del i overskudsvarmen, og på den måde er der en form for sammenhæng.