LM2024: Torsdag byder på oplæg og debat om fremtidens fjernvarme
Den første runde med såvel oplæg som debat på Landsmøde 2024 bliver med fokus på, hvordan vi i fremtiden får forbundet vores fælles energisystem til gavn for den grønne omstilling.
Programmet i den store sal på Landsmøde 2024 er ved at tage form. Eftermiddagens program er spundet over det overordnede emne for hele landsmødet - Vores forsynings- og energisektor forbinder alle danskere – uanset om det så er varme, elproduktion, affaldshåndtering eller vandforsyning.
Den første runde med oplæg og debat bliver således afviklet under parolen ”Den Fælles Forsyning”, hvor der kommer forskellige bud på, at hvordan fremtidens energisystem tager sig ud, og hvilken rolle fjernvarme – som en del af det samlede energisystem – skal indtage, når det sidste individuelle gas- eller oliefyr er slukket og sendt på pension.
Hovedtemaet bliver over en time foldet ud, så der bliver fokus på såvel planlægning som praktisk viden om både implementering af nye teknologier og anvendelse af arealer.
- Fjernvarmen kommer til at spille en helt central rolle, når fremtidens forsynings- og energisystem skal sammensættes. Men spørgsmålet er bl.a., hvordan vi formår at skabe synergi og balance mellem de kommende energianlæg og de lokalsamfund, der skal drage nytte af anlæggene og samtidig eksistere med dem, fortæller programansvarlig for Landsmøde 2024, Katrine Fugl.
- Den grønne omstilling kommer til at ikke bare at være en samfundsomvæltning på mange plan. Det bliver også et spørgsmål om, hvordan energiproduktion, natur og miljø kan eksistere sammen i balance med den størst mulige udnyttelse af de ressourcer, der er til stede både lokalt og globalt. Det vil vi gerne give nogle bud på og samtidig inspirere deltagerne, uddyber hun.
Brian Vad Mathiesen
Det endelige indhold for eftermiddagens debat og oplæg er fortsat under udarbejdelse, men et af hovednavnene på eftermiddagens første punkt bliver professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen.
Han har tidligere stået bag en lang række af analyser og studier af de danske energisystemer, og han har i fjernvarmesammenhæng bl.a. for ganske nylig engageret sig i, hvorvidt regeringens seneste forslag til en ændring af varmeforsyningsloven er klogt eller ej.
Her taler han regeringen midt i mod i forhold til deres forslag om bl.a. et nyt forbrugerprisloft – ligesom han også er modstander af det allerede eksisterende prisloft på overskudsvarme.
- Der er en risiko for, at alle fjernvarmeselskaber i Danmark bliver truet, og at mange ambitiøse projekter bliver skrinlagt, slår han således fast.
Landsmøde 2024
Dansk Fjernvarme afholder i 2024 landsmøde i Bella Centeret i København. Det sker fra torsdag den 24. oktober til og med fredag den 25. oktober.
Programmet bliver hele tiden udbygget. Du kan få overblik over programmet og praktiske oplysninger – klik her.
LM 2024: De gode forbindelser er i centrum
Den kommende udgave af Landsmødet – LM2024 – bliver centreret omkring de gode forbindelser – mellem selskaber og kunder; mellem viden og teknologi.
Læs mere – klik her.
Skriv kommentar