Prisloft lader de svageste i stikken

De stærkeste borgere vil vælge alternativer, mens de svageste kunder kan blive stavnsbundet til fjernvarmeværker på vej mod konkurs. Det er den frygt, som Landdistrikternes Fællesråd har på baggrund af et lovforslag fra regeringen og en bred vifte af partier i Folketinget – et lovforslag der bl.a. vil indføre et loft på prisen for fjernvarme.

Landdistrikternes Fællesråd efterlyser i en pressemeddelelse svar på, hvem der skal dække tabet, og hvor de tusindvis af mindre bemidlede borgere skal få varme fra, når fjernvarmeværker går konkurs som følge af loven, hvis den – som det er hensigten – træder i kraft fra den 1. januar 2025.

- Vi frygter, at et prisloft vil betyde udfasning af fjernvarme i mange landdistrikter. For nogle vil benytte sig af muligheden for at skifte til andre forsyningskilder, hvis deres fjernvarmeværk ikke kan holde sig under prisloftet. Men mange vil ikke have økonomisk mulighed for at skifte til andre alternativer, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd og uddyber:

- Disse borgere vil stå tilbage med endnu højere varmepriser og sammen med kommunen hæfte for restgælden i varmeværket, som til sidst bliver umulig for de tilbageværende at betale.

Frakoblingsmulighed fører til konkurser

I landdistrikterne er det ofte forbrugerejede fjernvarmeværker, der står for varmeforsyningen, og det er forventningen, at mange af netop de fjernvarmeværker vil ende over prisloftet. Og de er, mener Landdistrikternes Fællesråd, ofte sårbare grundet størrelsen og antallet af fjernvarmekunder.

Og at give kunderne fri mulighed for frakobling kan være vejen mod konkurs for mange fjernvarmeværker, fremgår det af pressemeddelelsen.

Landdistrikternes Fællesråd mener derfor, at et prisloft på fjernvarme ikke bidrager til et land i bedre geografisk balance, men det stik modsatte, og dermed går imod regeringsgrundlaget.

- Aftalen sender et stærkt signal til nuværende kunder om at begynde at se efter andre løsninger, ligesom det afskrækker nye fjernvarmekunder. Ikke nok med at det vil være en kæp i hjulet på den ønskede omstilling til grøn fjernvarme, det vil også ramme hårdest i de landområder, hvor der er størst behov for denne omstilling, siger Steffen Damsgaard og slår fast:

- Det virker helt skævt.

Politikere skal på banen

Vælger man at gå videre med prisloftet, bør man politisk forholde sig til en række problemstillinger, som prisloftet medfører, mener formanden:

- Hvis man virkelig ønsker at indføre prisloftet, skal det være på et højere niveau, så kun ganske få varmeværker bliver truet og i sidste ende må lukke. Der skal være en plan for, hvordan varmeværket nedlukkes og hvem der skal betale. Er det de resterende kunder, kommunen via garantier eller vil staten komme med en nedlukningspulje, som vi kender fra tidligere runder med afvikling af nødlidende fjernvarmeværker? Og hvad skal der ske med de kunder, der ikke har råd til at investere i en varmepumpe, hvis et fjernvarmeværk lukker? Det skylder man svar på, udtaler Steffen Damsgaard.

Han påpeger desuden, at det bliver svært at udbrede grøn fjernvarme, hvis man samtidig opfordrer kunder i op til hver tredje varmeselskab til at søge alternative varmekilder.

- Mange borgere vil gerne betale lidt mere for at kunne være en del af den kollektive varmeforsyning i et fjernvarmeværk, så man ikke tvinges til at finde individuelle løsninger, som ofte er tilfældet i landdistrikterne. Men skal der nedlukkes fjernvarmeværker i landdistrikterne, så bør staten sikre, at de nødstedte kan købe en ny varmekilde, understreger Steffen Damsgaard og tilføjer:

- Det ser ud til at fjernvarme vil være under afvikling i landdistrikterne med denne aftale, og det er stik imod tidligere intentioner om at udbrede fjernvarme – også i landdistrikterne.