Rammevilkår truer nye investeringer i kraftvarme-kapacitet

Når man taler om strøm og gas til boligopvarmning, er det ofte et spørgsmål om enten-eller. Men ikke for Tørring Kraftvarmeværk.

Som på mange af landets andre decentrale kraftvarmeværker er man i Tørring nemlig i høj grad afhængige af både gasnettet og elsystemet, hvis man vil sikre billig fjernvarme til forbrugerne.

Det gælder, når der er for meget strøm, og man derfor kan producere varme til en lav pris på både varmepumpe og elkedel.

Og det gælder også, når der mangler strøm – for så står Tørring Kraftvarmeværk til rådighed for elsystemet med deres 5,1 MW gasmotor. På den måde tjener man penge på at understøtte det danske elsystem, når forbruget stiger, og der mangler strøm i nettet.

Arbejdet med at sikre samspillet mellem elsystem og varmeværk står driftsmester Jesper Bækdal Kristensen for. Og når man taler med ham, er man ikke i tvivl om, at han kan sit kram.

- Vi handler på elmarkederne, fordi vi tilstræber at sikre vores forbrugere den billigst mulige varme. Det kan vi gøre ved at stille vores produktionsanlæg til rådighed på intradaymarkedet, hvor andre aktører kan byde på den kapacitet, vi har, siger han og fortsætter:

- Samtidig kan vi købe strøm, hvis nogen mangler en aftager og kan se, at der kan komme ubalance i elnettet. Det gør også, at vi bedre kan planlægge vores produktion forud.

Kraftvarmen er billigst – indtil videre

I dag er det totalt set kraftvarmen, som er den billigste produktion, man har i Tørring – og derfor ville det i høj grad også påvirke forbrugerne, hvis den skulle udfases.

Om det billede også fortsætter ind i fremtiden, er Jesper Bækdal Kristensen dog ikke overbevist om. Der er nemlig flere risici forbundet med at drive et kraftvarmeanlæg. Og derfor tør han ikke love, at man også kan yde det vigtige bidrag til elsystemet om ti år.

- Vi vil selvfølgelig forsøge at stabilisere elsystemet i det omfang, at det er økonomisk fordelagtigt for os og vores forbrugere, siger han og fortsætter:

- Men vi kan da godt se, at der med tiden kan opstå udfordringer ved de strengere og strengere krav, der kommer – og ikke mindst kortere tidsperioder på markedet. Man er jo skiftet over til et kvartersmarked, og det koster altså noget for udstyret, hvis det skal startes op for at producere i så kort tid ad gangen. Det giver højere udgifter til drift, service og reparation, som man kun kan sende videre til elforbrugerne.

Rammevilkår begrænser investeringer i kraftvarme

Allerede nu er reguleringen med til at begrænse ikke bare, hvor ofte den decentrale kraftvarmeproduktion kører i Danmark – men også hvor meget ny kapacitet, der investeres i, mener Jesper Bækdal Kristensen.

For mens man mange steder investerer i elbaseret produktion som elkedler og varmepumper, er det begrænset, hvor mange der investerer i produktion, som kan understøtte det øgede elforbrug, når solen er gået ned, og det ikke blæser.

- Det kan være svært at etablere mere kraftvarme, når samfundsøkonomien også skal gå op. Og det er i dag svært at få synliggjort den kapacitet, man sikrer i elnettet med kraftvarme, siger driftsmesteren og fortsætter:

- I det hele taget bliver man ikke rigtig godskrevet for den el, man kan bidrage med – især ikke når man tænker på, at alternativet kan være at dække behovet med et kulværk, som har langt større emissioner end en gasmotor.

Jesper Bækdal Kristensen medgiver selvfølgelig, at det heller ikke er klimavenligt at brænde gas af. Men han understreger samtidig, at den stigende andel af biogas i gasnettet – i dag omkring 40 procent - gør en gasmotor til en fornuftig kilde til elproduktion.

Derfor tror han på, at der også i fremtiden vil være et behov for, at de decentrale kraftvarmeanlæg kan understøtte samfundet.

- Det giver en national sikkerhed. Tænk hvis vi oplevede det samme på elnettet, som vi gjorde med sprængningen af Nord Stream. I sådan en situation ville det være en god ide at have sikret en lokal elforsyning – også fordi det sikrer boligopvarmningen for dem, der har individuelle varmepumper, siger han.

Kraftvarme kan afværge udsving på elnettet i fremtiden

Med den elektrificering af samfundet, som efterhånden har været undervejs i nogle år, og for alvor har taget fart i den seneste tid, er det nærliggende at spørge, hvad kraftvarmens rolle bliver i fremtiden.

Og her er Jesper Bækdal Kristensen klar i spyttet: Elektrificeringen kan ikke gennemføres uden kraftvarmen.

- Hvor skulle vi få vores strøm fra, når det er overskyet og vindstille, og det ikke regner i Norge? Hvis alle de vedvarende energikilder står stille, er det vigtigt at have et system som det danske, hvor vi både udnytter varmen og strømmen fra kraftvarmen, samtidig med at vi får en høj virkningsgrad, siger han og tilføjer:

- Jeg tror, at vi i fremtiden vil se mere ekstreme peaks i både opadgående og nedadgående retning. Det kan vi afværge ved at have en anden måde at lave strøm på i stedet for at være afhængige af vind og vejr. Som kraftvarmeværk står vi bag det danske elsystem – og det vi tjener, ryger ikke ind i en kapitalfond. Det går direkte videre til forbrugerne.