Vi mangler incitament til at bidrage til elsystemet
Forsyningsselskabet Vildbjerg Tekniske Værker bidrager i dag til elsystemet ved at producere strøm, når det mangler i nettet – og bruge det, når der er for meget. Men selskabet mener, at der mangler incitament til også at bidrage til elsystemet i fremtiden.
Hos Vildbjerg Tekniske Værker går elektrificering af fjernvarmen hånd i hånd med fortsat at have gasmotorer til el- og varmeproduktion.
Det lyder måske som en modsætning, men der er faktisk en meget god grund til, at man bliver ved med at fyre med gas i Vildbjerg.
Udover at gassen stadig sikrer billig varme til forbrugerne, yder forsyningsselskabets to gasmotorer nemlig et vigtigt bidrag til det danske elsystem – og så kører de endda på omkring 40 procent biogas. I det hele taget er det i stigende grad grønt at aftage gas fra det danske naturgasnet.
Ligesom landets mange andre decentrale kraftvarmeværker, er Vildbjerg Tekniske Værkers produktion tæt forbundet med elsystemet. Når der mangler strøm, kan man producere op til 7 MW på de to gasmotorer – og når der er for meget, kan man med en elkedel trække 12 MW ud og producere varme.
Har man brug for at producere på gasmotorerne, kan man selvfølgelig det, og det gør man også stadig på Vildbjerg Tekniske Værker. Omkring 20 procent af produktionen i 2024 vil efter forventningen være baseret på gas.
Men spørger man direktør Thorbjørn F. Madsen, kommer det tal til at falde markant i de kommende år, efterhånden som en større del af driften bliver baseret på blandt andet varmepumper.
- Med tiden vil vi komme til at bruge vores gasmotorer mere til regulerkraft end til varmedrift. Og så har vi udfordringen. For som rammerne er i dag, vil udgifterne til service og vedligehold på dem overstige det, vi får for at stille dem til rådighed som regulerkraft. Det går ud over forsyningssikkerheden – men vi kan ikke blive ved med at vedligeholde på noget, som i sidste ende bliver en udgift for os, forklarer han og tilføjer:
- Hver gang, man lukker en gasmotor i Danmark, falder forsyningssikkerheden en lille smule i min optik. Det er allerede sket på to af vores fire varmeværker, hvor vi nu har nedlagt gasmotorerne. Der var ikke længere brug for dem i driften på varmeværkerne, og derfor blev serviceomkostningerne for store.
Decentral kraftvarme er afgørende for elektrificering af samfundet
Thorbjørn F. Madsen har svært ved at se, at det kan være andet end en samfundsmæssig fordel, at man i Vildbjerg har mulighed for både at hive strøm ud og sende strøm ind i elsystemet – med den fleksibilitet for elforsyningssikkerheden, som det skaber. Og derfor er det for ham en gåde, at vi har en regulering, som med tiden vil betyde, at systemydelserne bliver en udgift for Vildbjerg Tekniske Værker.
Som han ser det, burde man i stedet øge incitamentet i de kommende år ved at øge den betaling, man i dag får for at stå til rådighed.
Tre løsningsforslag
Skal der skabes mere incitament til at øge sektorintegrationen mellem el- og varmesystemerne, har direktør for Vildbjerg Tekniske Værker, Thorbjørn F. Madsen, tre konkrete forslag:
- Øg betalingen for at stå til rådighed for elsystemet. Betalingen i dag er simpelthen for lav til, at man kan opretholde gasmotorer, hvis de ikke bruges i driften.
- Fjern kravet om, at der skal betales CO2-afgifter og -kvoter på biogas, som anses for at være grøn energi.
- Sænk eller fjern betalingen for effektblokke, når man hjælper med nedregulering af elsystemet.
- Jeg tvivler virkelig på, at man ville kunne elektrificere samfundet nu, hvis man ikke havde en termisk elproduktion. På de kolde dage, hvor vinden ikke blæser, og solen ikke skinner, skal vi jo bruge masser af el, siger han og fortsætter:
- Og det er nødt til at komme fra en gasdrevet produktion – også fordi gasmotorerne på de decentrale kraftvarmeværker er meget fleksible. Vi er nødt til at have dem som backup, hvis et af de større værker fejler. Så jeg kan ikke se, hvordan vi får lavet et system, hvor vi kan producere strøm uden gas før om rigtig mange år.
Forstår ikke CO2-afgifter på biogas
Gassen bliver altså svær at komme af med lige foreløbig, hvis vi skal have strøm nok til alle. Til gengæld kommer der mere og mere opgraderet biogas i gasnettet, som af gode grunde langt fra har samme negative effekt på klimaet.
Netop her løber de decentrale kraftvarmeværker bare også panden mod en anden regulerings-mur, fortæller Thorbjørn F. Madsen:
- I dag betaler vi fuld CO2-afgift på vores gasmotorer, selvom godt40 procent af produktionen kommer fra biogas. Og i øvrigt skal vi samtidig aflevere CO2-kvoter på den del, der er biogas – på trods af, at der er tale om grøn energi. Det svarer til, at en hybridbil skal betale benzinafgifter på den strøm, den bruger, siger han og fortsætter:
I dag vil netselskaberne have betaling for effektblokke, fordi vi har et stort elforbrug. Men når vi kører med vores elkedel, er det jo kun på de tidspunkter, hvor forbruget i nettet ikke er stort nok. Det er svært for mig at forstå, hvorfor vi skal straffes for det.
- Afgiften kunne man jo nemt fjerne politisk, hvis man ville. I sidste ende er det kun noget, som giver os mindre lyst til at levere systemydelser. Jo billigere gassen er, jo billigere kan vi gøre det - og fik vi mulighed for at fyre med ren biogas, ville vi også gøre det.
Betaling for effektblokke rammer skævt
Det er dog ikke kun i forbindelse med elproduktionen, at Thorbjørn F. Madsen efterspørger nogle bedre vilkår. For det giver også stor værdi til elsystemet, når Vildbjerg Tekniske Værker kan trække strøm ud med deres 12 MW elkedel, mener han.
- I dag vil netselskaberne have betaling for effektblokke, fordi vi har et stort elforbrug. Men når vi kører med vores elkedel, er det jo kun på de tidspunkter, hvor forbruget i nettet ikke er stort nok. Det er svært for mig at forstå, hvorfor vi skal straffes for det.
- Det koster os omkring 300.000 kroner om året, og den omkostning skal jeg indregne i min driftsøkonomi, hvis jeg skal købe en elkedel. På 20 år svarer det til, hvad elkedlen koster, så betalingen for effektblokke fordobler nærmest prisen.
Hvordan producerer man varmen om 5-10 år?
Der er stadig penge i kraftvarmen – det understreger Thorbjørn F. Madsen. Systemet fungerer fortsat flere steder, og havde man ikke gasmotorerne i Vildbjerg, ville fjernvarmen blive dyrere for forbrugerne.
Men når man kigger nogle år frem, er det svært for direktøren at se, hvordan det skulle kunne betale sig at levere systemydelser på længere sigt.
- Vores motorer bliver kun ældre og dyrere at servicere. Så jeg spekulerer i hvert fald ikke i at skulle købe nyt grej. Næste gang min motor skal ud i en stor service, vil jeg nærmere overveje at levetidsforlænge den og så køre mindre med den, siger han og fortsætter:
- Jeg tror på, at en stor del af varmen vil blive produceret på en varmepumpe i fremtiden. Vores budget for 2024 siger, at el vil udgøre 55 procent af produktionen, mens sol står for 25 procent og gas for 20 procent. Og kigger jeg 10 år frem, tænker jeg at gasdelen bliver mindre, mens eldelen bliver større.
Ikke nok med, at kraftvarmen altså kommer til at kunne bidrage mindre med regulerkraft til elsystemet, og den usikkerhed for forsyningssikkerheden på elmarkedet, som det medfører - varmeforsyningen kommer samtidig til at blive enormt afhængig af elforsyningssikkerheden fremover.
Når det så er sagt, forventer Thorbjørn F. Madsen ikke, at gassen i Vildbjerg er helt væk – dog vil produktionen udelukkende være på biogas, forudser han.
Men gassen kommer til at spille en langt mindre rolle – særligt hvis den nuværende regulering ikke ændres, så der bliver større incitament til at levere strøm ud i elsystemet.
- I dag er gassen for os både en produktionsenhed, men bestemt også en forsyningssikkerhed – og det går mere og mere henimod, at det bliver forsyningssikkerhed frem for drift. Men det er klart, at hvis det fortsat er billigere at lave varmen på gas end på strøm, skal vi jo gøre det.
Decentrale kraftvarmeværker er med til at sikre elsystemet
Der er udsigt til et stadigt stigende behov for el i både Danmark og vores nabolande. Hvis forsyningssikkerheden skal sikres, så kræver det, at kraftvarmeværkerne fortsat kan levere.
Vi har talt med en række af landets kraftvarmeværker, som kommer med deres tanker om den decentrale kraftvarmes rolle i Danmarks forsyningssektor - nu og i fremtiden.
