Gå til hovedindhold
Ledelse & Bestyrelse
Medlemmer
Dansk Fjernvarme

Rekrutteringen er under hastig forandring

Når fjernvarmeselskaber skal rekruttere fremtidens medarbejdere, skal de tænke nyt for at imødekomme omverdenens krav til fjernvarmeselskaberne og ønskerne fra de potentielle medarbejdere.

14. nov. 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk
  • Læs op

Indhold

    Der bliver stillet krav fra myndighederne og samfund til, hvordan fjernvarmeselskaber drives, og hvordan varmen til kunder bliver produceret, så det matcher med den grønne omstilling. Samtidig stiller de potentielle medarbejdere nye krav til, hvordan de skal arbejde.

    Samlet betyder det, at fjernvarmeselskaberne er nødt til at indrette sig, så de både kan møde omverdenens krav til varmeproduktionen og samtidig kan imødekomme ønsker og behov hos den generation, der i fremtiden skal udgøre medarbejderne.

    Dansk Fjernvarme forsøger nu at give sine medlemmer inspiration og viden til at komme godt i gang med fremtidens rekruttering. Det sker i første omgang med en temadag den 12. december i Fjernvarme Hus i Kolding.

    - Fjernvarmen er i udvikling og de stigende krav i forbindelse med den grønne omstilling og lovgivningen gør det nødvendigt at tænke i nye baner. Samtidig har branchen brug for nye kompetencer, fordi det vi gjorde i går, ikke er det samme, som det vi skal gøre i morgen, forklarer Tina Maria Lund Kristensen, der er chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, om baggrunden for temadagen.

    ”Temadag om rekruttering til fremtidens fjernvarme” den 12. december i Fjernvarmens Hus i Kolding.

    ”Temadag om rekruttering til fremtidens fjernvarme” den 12. december i Fjernvarmens Hus i Kolding.

    Tilmelding og program: Klik her.

    Selve temadagen skal både inspirere og give input til, hvordan fjernvarmeselskaberne kan gribe rekrutteringsindsatsen an, når der skal rækkes ud mod nye målgrupper, og hvordan den fremtidige sammensætning af medarbejdere også skal højne vidensniveauet.

    Tina Maria Lund Kristensen nævner, at det fx vil være en fordel for rekrutteringsindsatsen, hvis bestyrelsen for fjernvarmeselskabet stiller krav til, hvordan der fremover skal rekrutteres, så man sikrer sig en bred målgruppe.

    Det kan ske ved at være mere opmærksomme på de nye uddannelsesretninger, og samtidig have et øje for, hvordan jobopslag bliver udformet, så de får flest mulige i tale.

    - Helt generelt kan man sige, at det ikke altid vil være det rigtige at erstatte en afgående kollega med en ny medarbejder med de samme kompetencer, men i stedet se på de fremtidige løsninger der kræves for fremtidens fjernvarme, og om der så er andre muligheder, der skal afprøves, forklarer Tina Maria Lund Kristensen.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...