Gå til hovedindhold
PtX & CCUS
Dansk Fjernvarme
Medlemmer

Seminar: Kom i dybden med CCUS

Dansk Fjernvarme byder sammen med Teknologisk Institut på et seminar, hvor der bliver gået i dybden med udviklingen af CCUS i Danmark.

24. jun. 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk
  • Læs op

Indhold

    Der bliver tid til at komme godt ned i emnet CCUS – Carbon Capture, Utilization and Storage – når Dansk Fjernvarme kalder til seminar den 17. september i Aarhus hos Teknologisk Institut under overskriften: CO2-fangst og CCUS til fjernvarmeselskaber.

    På seminaret – der er udbudt i fællesskab af Danske Fjernvarme og Teknologisk Institut - skal blandt andet gøre deltagerne klogere på udviklingen af sektoren i Danmark, hvilken rolle fjernvarmesektoren spiller, og hvilke teknologier, der findes til fangst af CO₂.

    Seminaret foregår som nævnt hos Teknologisk Institut i Aarhus, hvor der først vil være en række spændende oplæg, mens eftermiddagen byder mulighed for at ”sparke dæk” på en rundtur på instituttets Carbon Capture Lab, som er et fleksibelt testanlæg til fangst af CO2.

    - Der vil i løbet af dagen være lagt god tid ind til pauser, frokost og efterfølgende networking, hvor selskaberne både kan drøfte dagens indhold med hinanden og med oplægsholderne og få yderligere inspiration til, hvordan de på sigt kan beskæftige sig med CO2-fangst, forklarer områdechef for CCUS hos Dansk Fjernvarme, Jannick H. Buhl.

    Der er allerede et konkret program for seminaret, men Jannick H. Buhl fortæller, at der fortsat kan ske ændringer i sammensætningen af oplægsholdere og dermed også de konkrete emner.

    Andre klikkede på...