Standardhus-definition har 30-40 år på bagen

Den gældende definition af et såkaldt ”standardhus” i forbindelse med varmeprisstatistikker viser sig at stamme tilbage fra 1980’erne og baserer sig på de typiske etplans parcelhuse, der blev bygget i 1960’erne og 1970’erne.

Det fremgår af et svar fra klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard til medlem af Folketinget, Søren Egge Rasmussen, fra Enhedslisten. Han har netop bedt ministeren om at redegøre for, hvilket årstal bl.a. definitionen for et standardhus stammer fra.

Ministeren har hentet sit svar fra Energistyrelsen, der slår fast, at definitionen på et ”standardhus” i mere end 40 år har været defineret som et hus på 130 m2 med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh.

Styrelsen oplyser, at det ikke har været muligt at finde det præcise årstal for fastlæggelsen af definitionen for et standardhus, men at begrebet som sådan som minimum har været anvendt siden 1980’erne i både tilsyn, styrelse og branche.

Forbrugerprisloft kommer ikke til at afspejle forbrugernes virkelighed

Når Søren Egge Rasmussen stiller spørgsmål til oprindelsen af definitionen på et standardhus – og i øvrigt også for definitionen på en standardlejlighed – skyldes det, at regeringen har fremlagt forslag om ændringer i varmeforsyningsloven – herunder indførsel af et forbrugerprisloft på fjernvarme.

Her vil definitionen på et standardhus få stor betydning for den sammenligning, der skal ske af fjernvarmepriser med prisen på en varmepumpe. Jo højere standardhusets varmeforbrug er defineret, jo lavere forbrugerprisloft.

Derfor er det helt afgørende, om standardhuset er defineret med et årligt forbrug på 18,1 MWh baseret på boligmassen i 1960’erne og 70’erne eller med et årligt forbrug på 13,7 MWh baseret på nutidens boligmasse.

Et forkert fastsat forbrugerprisloft vil skabe misinformation til forbrugerne – og ikke bidrage til transparens og øget forbrugeroplysning – som ellers er nogle af de elementer, som myndighederne netop lægger til grund for at ville indføre forbrugerprisloftet på fjernvarme.

- Netop derfor er det også uheldigt, at de standarddefinitioner, der anvendes i dag er over 40 år gamle og ikke er repræsentative for hverken det samlede forbrug eller energieffektiviteten i en gennemsnitlig fjernvarmeopvarmet bolig. Det giver forbrugerne et helt skævt billede af, hvad opvarmning med de forskellige typer individuel opvarmning egentlig koster, udtaler Bettina Vester, der er chefkonsulent i Dansk Fjernvarme.

Ser på behov for opdatering

Det fremgår også af svaret til Søren Egge Rasmussen, at det er en problemstilling, som myndighederne er klar over. Af svaret fremgår det således, at ”opvarmningsbehovet i nutidens boliger kan have ændret sig siden definitionen på et standardhus og en standardlejlighed blev fastlagt”.

Det får Energistyrelsen til at skrive følgende:

”Som en del af opfølgningen på det kommende lovforslag om gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder vil Energistyrelsen derfor se på behovet for en opdatering af definitionen på et standardhus og en standardlejlighed i dialog med branchen og andre relevante aktører.”

- Det er positivt, at ministeriet har opmærksomhed på problemet med det forældede standardhus, og vi har brug for, at der kommer handling bag ordene, så det kommende forbrugerprisloft er baseret på opdaterede og retvisende data om varmeforbrug allerede første gang det finder anvendelse i reguleringen af fjernvarmeselskaberne, siger Bettina Vester fra Dansk Fjernvarme.