Overskudsvarme: To millioner laks varmer Skagen
I et nyt samarbejde mellem Skagen Varmeværk og det lokale lakseopdræt, Skagen Salmon, kan varmeværket indhente overskudsvarme fra opdrættets køleprocesser. Varmen kan dække hele byens behov fra maj til september.
Når man med Skagerrak som baggrundstæppe står foran lakseopdrættet Skagen Salmon, er det svært at forestille sig, at der skulle svømme hele to millioner laks rundt inde bag betonmurene. Og det er endnu sværere at forestille sig, at de laks snart kan være med til at sikre fjernvarme til alle byens beboere i sommersæsonen.
Begge dele er ikke desto mindre tilfældet, for en nylig indgået aftale mellem lakseopdrættet og Skagen Varmeværk betyder, at byens godt 3.500 fjernvarmekunder snart kan nyde godt af overskudsvarme fra Skagen Salmon.
Det havvand, som laksene svømmer rundt i, skal køles ned om sommeren, og i den proces dannes der en masse varme. Derfor har lakseopdrættet ønsket at få en aftale med det lokale varmeværk, så man kunne holde op med at sende varmen ud til fuglene. Efter forhandlinger er den aftale nu landet – til stor glæde for varmeværket, fortæller bestyrelsesformand Lars Østerstrand Mikkelsen:
– Det er jo en kæmpe succeshistorie fra sådan et lille lokalsamfund, at lokale aktører fra erhvervslivet kan finde ud af at arbejde sammen og skabe løsninger, som gavner alle. Og så er det jo selvfølgelig en stor glæde, at vi kan få noget billig og grøn fjernvarme ud af det.
Åbner bare for varmen, når der er brug for den
Når man går rundt blandt de mange tanke, hvor laksene hos Skagen Salmon svømmer og med tiden vokser sig store nok til at blive slagtet, mødes man af et nærmest hypnotiserende syn.
I de såkaldte “growout”-tanke simulerer man med strøm nemlig vandløbene, hvor laks normalt lever. Det gør, at laksene svømmer mod strømmen i cirkel efter cirkel – som ringe i vandet, der breder sig hele vejen fra tankens midte og ud mod kanten.
Det er den kraftanstrengelse, som sammen med temperaturen i havvandet er med til at gøre det nødvendigt at have et køleanlæg kørende konstant om sommeren. Den bedst egnede temperatur for laks ligger omkring 12 grader – og i sommermånederne skal der en del køling til for at nå derned.
– Helt optimalt for os ville køleprocessen resultere i varmt vand på omkring 55 grader, men vores anlæg hæver den til 70 grader. Det giver en lidt lavere COP-værdi, men til gengæld kan Skagen Varmeværk aftage vandet direkte fra os, fortæller direktør i Skagen Salmon Jens Petri Petersen.
Han suppleres af varmeværkets direktør, Thomas Rasmussen, som forklarer, at det er Skagen Varmeværk, der selv kommer til at styre varmeleverancen.
– Når vi har behov for at købe varmen, starter vi bare produktionen på Skagen Salmon. Ud fra aftalen mellem os betaler vi for varmen per timebasis ud fra den aktuelle elpris, fortæller han og fortsætter:
– Så set fra vores side bliver det egentlig bare et produktionsapparat ligesom alle de andre, vi har. Vi vælger selvfølgelig den billigste varmekilde, og det vil i sommerperioden typisk være produktionen fra Skagen Salmon, som potentielt kan dække hele vores behov fra maj til september.
Lakseopdræt satsede – og det betalte sig
Skagen Varmeværk har længe haft en ambition om at udnytte al den overskudsvarme, der er potentiale for i byen. Faktisk har man siden 1980’erne haft overskudsvarme som en del af produktionen.
I dag får man overskudsvarme fra byens renseanlæg og fiskefabrikken FF Skagen. Og når man oveni medtæller de 16.000 MWh, som man forventer at kunne aftage fra Skagen Salmon om året, ender varmeværket på hele 38 procent overskudsvarme i produktionen.
Et imponerende tal, som ikke mindst er muligt, fordi erhvervslivet i Skagen bakker op om det lokale samarbejde. I tilfældet med Skagen Salmon var det ligefrem lakseopdrættet, som tog initiativet, fortæller Jens Petri Petersen:
– For os er det en del af visionen at forandre lakseopdrætsindustrien, så den bliver så bæredygtig som muligt. Vi har længe kigget på muligheden for at afsætte varmen fra vores køleproces til fjernvarme. Før vi overhovedet havde landet en aftale med Skagen Varmeværk, valgte vi derfor at investere i et køleanlæg, som kunne lave en høj nok udgangstemperatur til fjernvarme, siger han og fortsætter:
– Det var selvfølgelig en risiko at løbe, men jeg regnede simpelthen bare med, at vi kunne lave en aftale med varmeværket. Det kunne bare ikke passe, hvis man ikke kunne finde frem til en løsning.
Må slukke, hvis prisloftet truer
Skorstenen på Skagen Varmeværk spottes let fra lakseopdrættets parkeringsplads, når man lige løfter blikket. Der er nemlig kun godt en kilometers penge mellem de to selskabers produktionsfaciliteter.
Skagen Salmon tager sig af udgifterne til køleanlægget og den meromkostning, det giver at hæve vandets temperatur. Sammenkoblingen mellem opdræt og varmeværk har man etableret i samarbejde med rådgiveren Skafti Halldórsson fra ProEnergi. Skagen Varmeværk er derudover ansvarligt for selve rørføringen, som ifølge Thomas Rasmussen vil løbe op i omkring fem millioner kroner.
Alt det gør, at Skagen Varmeværk ikke behøver at bekymre sig om det prisloft på overskudsvarme, som ellers har voldt problemer for mange lignende potentielle samarbejder rundtom i landet.
– Med løsningen får vi varmen til en lavere pris – og fordi Skagen Salmon selv sørger for at hæve vandet til en temperatur, som vi kan sende direkte ud i ledningsnettet, er vi lige nu i bekvem afstand fra prisloftet på overskudsvarme. Det skulle vi meget gerne blive ved med, men det kan jo ændre sig. Det er et spørgsmål om, hvordan priserne på el udvikler sig, forklarer han og fortsætter:
– Så bliver konsekvensen, at vi lukker for hanen til Skagen Salmon. Vi må ikke aftage det. Og så må vi lave varmen selv, måske endda til en højere pris. Det er helt jo paradoksalt, at selv hvis overskudsvarmen stadig skulle være den billigste mulighed, er det bare ikke lovligt at udnytte den.
Potentialet kan være endnu større end forventet
Det er af gode grunde sommerperioden, der udgør hele det økonomiske grundlag for samarbejdet mellem lakseopdrættet og varmeværket i Skagen. Men måske kan der også være varme at hente resten af året, forklarer Thomas Rasmussen.
– Om det giver mening også at aftage varme i skuldersæsonerne – det tidlige forår og det sene efterår – skal vi undersøge. Det er klart, at hvis det er billigt nok, vælger vi selvfølgelig overskudsvarmen. På den måde kan det faktisk vise sig, at projektet giver en endnu større gevinst for varmekunderne, end vi egentlig har regnet med, siger han og fortsætter.
– Potentialet i hele Skagen ligger på omkring 6.500 forbrugere, og jeg forventer, at vi i den kommende tid vil koble omkring 200 på hvert år. Jo flere kunder vi kan koble på nettet, jo mere varme kan vi også aftage om sommeren. Så sådan en aftale her er med til at gøre, at vi kan blive ved med at fastholde de lave priser og måske endda sænke dem, hvis det går rigtig godt.
Åbner for hanen til foråret
Til april næste år forventer Skagen Varmeværk at kunne åbne for hanen, der forbinder værket til Skagen Salmon. Her begynder havtemperaturen at være så høj, at lakseopdrættet har brug for at køle – men samtidig kører anlægget på ingen måde for fuld udblæsning. Det giver god tid til at teste systemet af.
– I mellemtiden skal vi have lagt rørene i jorden – og faktisk er vi allerede så småt i gang, fortæller Thomas Rasmussen.
Om lakseopdrættet
Skagen Salmon huser i alt 30 store produktionstanke og godt 40 mindre tanke, hvor laksene vokser sig store i. Der er sammenlagt 30.000 kubikmeter vand i tankene.
Det tager to år for en laks at vokse fra nyudklækket til slagteklar. I sit andet leveår vokser laksen fra 250 gram til i gennemsnit fire kilo – og i nogle tilfælde mere.
I alt har Skagen Salmon to millioner laks ad gangen. Opdrættet sælger cirka 3.600 ton laks hvert år efter slagtning og rensning.
Denne artikel har tidligere været bragt i magasinet Fjernvarmen fra oktober 2024.
Du kan naturligvis læse magasinet fysisk, men du kan også tilgå det her på hjemmesiden (kræver login).
Skriv kommentar