Udstiller: Landsmødet vokser, og vi følger trofast med
Det er niende gang, at Diehl Metering deltager i Dansk Fjernvarmes Landsmøde. Virksomheden deltager for at mødes med deres eksisterende og nye kunder og for at netværke.
Selvom det er administrerende direktør, Morten Andersen, i Diehl Meterings niende gang som deltager i Dansk Fjernvarmes Landsmøde, ser han frem til at deltage hvert år.
- Det er nogle gode dage, da der til landsmødet er god tid til at tale med vores kunder. Der er mange af dem, som kigger forbi begge dage.
Diehl Metering leverer måleløsninger, software og fjernaflæsningsnetværk til forsyningssektoren, og virksomheden bruger også Dansk Fjernvarmes Landsmøde til at netværke med nye kunder.
- Vi er her også for lave lidt forretning, tale med kunder, og for at fortælle dem om vores forskellige udbud af målere, software og netværkskomponenter.
Det er tydeligt for Morten Andersen at mærke og se, at der er sket meget med formatet til Dansk Fjernvarmes Landsmøde, siden han deltog for første gang i 2015.
- Jeg synes kun, at det bliver større og større. Det er det vigtigste arrangement i energisektoren for os at deltage i. Derfor deltager vi trofast hvert år.
Morten Andersen har også en agenda for Diehl Metering's deltagelse.
- Vi er her for vores kunders skyld og for at netværke.
Alligevel er det vigtigt for den administrerende direktør at understrege, at han synes, det er godt, at der er en lang række af oplæg, debatter og aftenarrangementet i Wallmans.
Det er også vigtigt for Morten Andersen, at landsmødet fortsat er et arrangement, som både rummer de mindre og større virksomheder.
- Det må ikke blive for stort eller for dyrt, at nogle er nødsaget til at vælge det fra, synes jeg.
Dansk Fjernvarme Landsmøde er tidligere blevet afholdt i Nordens Paris i Aalborg. Morten Andersen var særligt glad for, at landsmødet blev afholdt i Aalborg Kongres & Kultur Center.
- Det var et mindre og hyggeligere sted, det gør landsmødet mere intimt.
Selvom den administrerende direktør foretrækker, at Landsmødet bliver afholdt i Aalborg, ved han allerede nu, at Diehl Metering er på deltagerlisten til Dansk Fjernvarmes Landsmøde 2025 i Odense.
Morten Andersen opfordrer Dansk Fjernvarme til at fortsætte med udvikle og udvide Landsmødets format.
Men Dansk Fjernvarme skal passe på med, at arrangementet ikke bliver for stort og at omkostningerne bliver for høje.
- Bare forsæt med det, I gør. Landsmødet er godt arrangeret, og det er vigtigt for os at deltage i.
Landsmøde 2024
Dansk Fjernvarme afholdte i 2024 landsmøde i Bella Centeret i København. Landsmødet strakte sig fra torsdag den 24. oktober til og med fredag den 25. oktober.
Du kan få overblik over programmet og praktiske oplysninger – klik her.
LM 2024: De gode forbindelser er i centrum
Den kommende udgave af Landsmødet – LM2024 – bliver centreret omkring de gode forbindelser – mellem selskaber og kunder; mellem viden og teknologi.
Læs mere – klik her.
Skriv kommentar