Allingåbro Varmeværk har styr på fremtidens energiproduktion
En fremskreden alder på varmeværkets fliskedel og et ønske om elbaseret varme har fået Allingåbro Varmeværk til at etablere en helt ny energicentral.

Det var en inspirationstur til Sdr. Felding Varmeværk i 2022, der satte tanker om fremtidens fjernvarmeproduktion i gang hos Michael Mejneche, som er driftsleder hos Allingåbro Varmeværk.
– At de i Sdr. Felding udnytter deres varmepumper og elkedel, når elpriserne er lave, og deres akkumuleringstank til at høste nedreguleringstimer – det er fremtidens fjernvarmeproduktion. Det var i den samme retning, vi ønskede at gå i 2022, fortæller Michael Mejneche.
Varmeværket er et forbrugerejet selskab, som producerer fjernvarme til størstedelen af Allingåbro by. Det ønsker Allingåbro Varmeværk fortsat at være, men varmeværkets eksisterende fliskedel havde 20 år på bagen allerede i 2022, og den fremskredne alder gjorde det nødvendigt for selskabet at udvise rettidig omhu og være på forkant med at omstille varmeproduktionen.
– Vi ønskede at omstille varmeproduktionen på værket fra at være primært baseret på biomasse til hovedsageligt at være baseret på elektricitet. Dette er i god tråd med de nationale målsætninger om større elektrificering af samfundet, uddyber driftslederen.
På den baggrund fik Allingåbro Varmeværk i 2023 godkendt et projektforslag om etablering af den nye energicentral, som nu er færdig med adresse i et industriområde i Allingåbro.

I sommeren 2024 stod den nye energicentrals bygning færdig, og fra den 2. april i år har det nye produktionsanlæg produceret fjernvarme til Allingåbro Varmeværks forbrugere. Foto: Jesper Voldgaard.
Det nye anlæg består af en luft-tilvand-varmepumpe på 2,3 MW, en 10 MW elkedel og en akkumuleringstank på 3.300 m3. Den nye energicentral er inspirereret af den måde, Sdr. Felding Varmeværk har designet sit anlæg på.
I sommeren 2024 stod den nye energicentrals bygning færdig, og fra den 2. april i år har det nye produktionsanlæg produceret fjernvarme til Allingåbro Varmeværks forbrugere.
– Det er fedt, at bestyrelsen har været interesseret i omstillingen af energiproduktion, og at de har turdet tage beslutningen om at investere i et nyt anlæg. Det er ikke kun mig som driftsleder, der træffer så stor en beslutning, den er taget i fællesskab med bestyrelsen, siger Michael Mejneche.
Ny backup på plads
Før varmeværket fik den nye energicentral på plads, havde selskabet et setup på Granbakkevej i Allingåbro, som bestod af et flisanlæg med et oliefyr som backup.
– Oliefyret er nu røget til Rønde Fjernvarme, oplyser Michael Mejneche.
Oliefyret flyttede hjemmefra den 27. januar 2025, og da det var fjernet, gennemgik varmeværket 14 dage uden backup frem til at transmissionsledningen mellem flisanlægget på Granbakkevej og Industriparken, hvor den nye energicentral med varmepumpe, elkedel og akkumuleringstank befinder sig, var etableret.
– I den periode lå jeg og drejede mig om natten. Jeg var spændt, men det gik fint, fortæller driftslederen.
Mens oliefyret er blev sendt videre, er det Michael Mejneches forventning, at varmeværket kan forlænge levetiden på fliskedlen, så den kan anvendes frem til 2035, gerne længere.
– Vi håber, at fliskedlen kan køre mindst indtil 2035, fordi vi lige nu ikke helt ved, om vi alene vil basere vores varmeproduktion på el, fortæller driftslederen og uddyber:
– Det ved vi måske om et år. I fjernvarmesektoren spiller man jo ofte på flere strenge for at sikre forsyningssikkerhed, og det gør vi selvfølgelig også.
Efter at den nye energicentral er blevet etableret, er det nu den nye akkumuleringstank på 3.300 m3, som er varmeværkets backup. Allingåbro Varmeværks kontorlokation vil fortsat være tilknyttet varmeværkets tidligere anlæg.
Vil udnytte fremtidens muligheder
Udover at være på forkant og omstille produktionen i rette tid vil Allingåbro Varmeværk også udnytte de muligheder, der kommer indenfor fremtidens energiproduktion. I den forbindelse er friheden til at lagre energi i akkumuleringstanken vigtig. Med den kan Michael Mejneche drage fordel af at producere varme på varmepumpen og elkedlen, når elnettet er mindst belastet, eksempelvis om natten eller når der er overløb fra vindkraftproduktionen, og så lagre varmen i tanken og udnytte den senere.

– Vi er i en branche, hvor vi deler vores erfaringer med hinanden. Vi blev inspireret, da vi besøgte et andet fjernvarmeselskab, og nu håber vi, at vi ved at dele vores erfaringer kan inspirere andre til at investere i fremtidens energiproduktion, siger Michael Mejneche, som er driftsleder hos Allingåbro Varmeværk. Foto: Jesper Voldgaard.
Michael Mejneche tilføjer, at varmeværket har vurderet alternativer til dette setup og konkluderet, at den valgte løsning er den mest fornuftige.
– Der kommer kun til at være mere strøm på markedet i fremtiden, og det vil vi gerne udnytte, siger han.
Forsyningssikkerhed
En af fordelene ved den nye energicentral er, at den bidrager med en forsyningssikkerhed, der samtidig giver en CO2reduktion og gode priser.
– Vores kunder har større forsyningssikkerhed end forbrugere med gasfyr. På sigt forventer vi samtidig at kunne levere en lavere varmepris til forbrugerne, siger driftslederen.
Michael Mejneche kan dog endnu ikke løfte sløret for, hvad prisen bliver. Hans primære fokus lige nu er at lære den nye energicentral godt at kende.
– Det indebærer at holde øje med, om elkedlen kan følge med, og sikre, at økonomien hænger sammen, forklarer han.
På den nye energicentral er der gjort plads til, at der kan være endnu en varmepumpe, men der er ikke sat en dato for, hvornår den skal komme. Det er også i Allingåbro Varmeværks overvejelser, om varmeværket skal investere i sin egen vindmølle.
– Vi regner med at komme til at producere meget energi fra overskudsvarme fra vindmøller og solcelleparker, men lige nu giver det mere mening for os at udnytte energi fra eksterne solcelleparker, fortæller Michael Mejneche.
Grunden ved siden af den nye energicentral er godkendt til, at der kan ligge en solcellepark, men det er gisninger fra driftslederen om, hvorvidt det kommer til at ske.
– Tiden må vise, om det bliver en realitet, konstaterer han.
Håber at inspirere andre
Allingåbro Varmeværk har holdt åbent hus og inviteret de lokale forbi for at se den nye energicentral. Omkring 130 deltog.
Desuden har varmeværket afholdt et netværksmøde for bestyrelserne på fjernvarmeselskaber fra hele Djursland. De var inviteret til at høre Allingåbro Varmeværk fortælle om projektet og overvejelserne bag det, inden de selv investerer i nye produktionsanlæg.
– Vi er i en branche, hvor vi deler vores erfaringer med hinanden. Vi blev inspireret, da vi besøgte et andet fjernvarmeselskab, og nu håber vi, at vi ved at dele vores erfaringer kan inspirere andre til at investere i fremtidens energiproduktion.

Allingåbro Varmeværk
Allingåbro Varmeværk er et forbrugerejet varmeværk, der blev stiftet i 1962.
Varmeværket har cirka 692 forbrugere og en årlig varmeproduktion på ca. 18.000 MWh/år.
Det nye produktionsanlæg består af en luft-til-vandvarmepumpe på 2,3 MW, en 10 MW elkedel og en akkumuleringstank på 3.300 m3.
Den nye energicentral er inspireret af Sdr. Felding Varmeværk.
Varmesalget udgør årligt ca. 13.100 MWh af årsproduktionen, og ledningstabet udgør de resterende cirka 4.900 MWh, svarende til et ledningstab på cirka 27 procent af årsproduktionen. Dertil skal lægges et ekstra ledningstab på 117 MWh/år fra den nye transmissionsledning.
Denne artikel er taget fra magasinet Fjernvarmens udgave fra august 2025.
Du kan læse den seneste udgave og alle tidligere udgaver via hjemmesiden:

Karen Grønning Mikkelsen
Artikler til Fjernvarmen
Webnyheder
Telefon: +45 23 10 38 47
E-mail: kgm@danskfjernvarme.dk
Skriv kommentar