Dansk Fjernvarme giver overblikket over afgiftsgrundlaget
I september tilbyder Dansk Fjernvarme kursus, hvor deltagerne får en større forståelse for og bliver opdateret om afgiftsgrundlaget på fjernvarmeområdet.

Den grønne skattereform har snart over et halvt på bagen, men derfor kan der fortsat være brug for, at man enten bliver opdateret på afgifterne eller blive introduceret hele afgiftsgrundlaget for fjernvarme.
Det er grundlaget for kurset ”Afgifter på fjernvarmeområdet”, som Dansk Fjernvarme afvikler den 22. september i Fjernvarmens Hus i Kolding.
Dansk Fjernvarme har tidligere informeret om den grønne skattereform – det kan du læse mere om i denne artikel fra slutningen af 2024: Nye afgiftssatser med den grønne skattereform – der også bliver præsenteret på kurset, ligesom deltagerne får gennemgået betydningen af skattereformen for fjernvarmeselskaberne.
På kurset bliver du også præsenteret for redskaber til at gøre tingene rigtigt første gang og forstå, hvorfor afgifterne skal beregnes på den måde, som du gør. Derudover bliver du klædt på til at beregne og kvalificere tallene, når jeres anlæg ændrer sig, eller når I begynder at købe varme fra andre produktionsenheder.
Endelig bliver deltagerne også præsenteret for CO2 kvotesystemet, ETS1 og ETS2. Herunder kommende justeringer i ETS1, ønsker om at udtræde af ETS1 og information om det nye kvotesystem ETS2.
ETS2 har vi også tidligere skrevet om her på hjemmesiden: Implementering af EU’s nye kvotehandelssystem ETS2.
Kurset henvender sig til tekniske ledere eller driftsledere på decentrale kraftvarmeanlæg og/eller selskaber, der producerer varme og elektricitet til egetforbrug og videresalg.
Afgifter på fjernvarmeområdet
Kurset afholdes den 22. september i Fjernvarmens Hus.
Læs mere om indholdet og hvordan du tilmelder dig – klik her.
Skriv kommentar