Gå til hovedindhold
Varmepumper & Elkedler
Medlemmer
Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme tilbyder tredagskursus i store varmepumper

Dansk Fjernvarme afholder kursus i driften af store varmepumper, kurset skal hjælpe fjernvarmeselskaber med at optimere deres drift.

13. feb. 2025
Tekst af Karen Grønning Mikkelsen, kgm@danskfjernvarme.dk

Indhold

    De store varmepumper, er vigtige for Danmarks grønne omstilling og er idriftsat en lang række steder hos fjernvarmeselskaber, på spildevandsanlæg, gartnerier og i industrien.

    Derfor afholder Dansk Fjernvarme ad to omgange et tredagskursus omkring driften af store varmepumper. Begge kurser bliver afholdt i Fjernvarmens Hus, Kolding.

    Det er ikke tilfældigt, at kurset strækker sig over tre dage. Årsagen til at der er afsat tre dage er, at kollektive varmepumper er kompliceret viden, og at der er stor efterspørgsel på kollektive varmepumper, fortæller chefkonsulent i Dansk Fjernvarmes Varmefaglig, Jens Christian Nielsen. 

    - I løbet af de sidste par år har vi set en kraftig stigning i antallet af kollektive varmepumper, og når vi ser fremad, forventer vi, at det fortsætter. En varmepumper er et kompliceret anlæg, derfor sætter vi tre dage af, for at komme i dybden med, hvordan de fungerer og skal driftes.

    Underviser

    Peter G. Andersen er Driftschef ved Løgumkloster Fjernvarme og har med en baggrund som maskinmester en bred erfaring fra sit arbejde med blandt andet NH3 industrikøleanlæg, diesel og gasmotoranlæg, vandværk og kedelanlæg, ventilation og landbrugsmaskiner.

    Som deltager får du på dette tredagskursus en grundlæggende forståelse for, hvordan store kompressionsvarmepumper/mekaniske varmepumper er opbygget og fungerer.

    Som deltager får du på dette tredagskursus, får du konkrete eksempler på, hvilke faktorer du skal være opmærksom på for at sikre en optimal drift, der både tilgodeser tekniske, miljømæssige og økonomiske forhold.

    Kurset henvender sig til fjernvarmeselskaber, spildevandsanlæg eller gartneri eller i industrien, som allerede har en stor kollektiv varmepumpe, men som ønsker indsigt i, hvordan varmepumpen virker for at optimere driften.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...