Elektrificeringen har stor betydning for fjernvarmeselskaberne

Mange fjernvarmeselskaber er i gang med at omlægge varmeproduktionen til at være elbaseret med elkedler og varmepumper, mens der samtidig bliver afviklet flere og flere kraftvarmeværker.

Når man samtidig kan konstatere, at elektrificeringen af samfundet som helhed vokser markant, sætter det spørgsmålstegn ved, om elforsyningen i Danmark overhovedet kan følge med det nye og kraftigt stigende behov.

Det bliver en del af omdrejningspunktet på en temadag – ”Temadag om kapacitetsmekanisme og elforsyningssikkerhed” – som Dansk Fjernvarme afholder den 26. november.

Kraftvarmeværkerne er pressede

Dansk Fjernvarme har særligt fokus på situationen for kraftvarmeværkerne, der er under et stigende pres, fordi finansieringen af den regulerbare elproduktion vakler.

- Vi gik fra 6 GW kraftvarme i 2024 til 5 GW kraftvarme i 2025 og det ser ud til vi kun har 3 GW kraftvarme i 2032. Det er et stort problem, og man må spørge sig, om Danmarks fremtidige elsystem kan klare sig med så lidt regulerbar elproduktion, lyder det fra chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, Søren Lorenz Rask Søndergaard.

Kraftvarmen er blevet et overset back-up system for netop VE, der har det med ikke altid at kunne levere den nødvendige strøm – som det bl.a. var tilfældet for nogle dage siden, hvor der var ”Dunkelflaute” i Tyskland med voldsomt stigende elpriser til følge.

- Hr. og Fru Danmark ved det måske ikke selv, men de er rigtigt glade for kraftvarmen, fordi den sikrer, at Danmark stadig har el, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser, slår Søren Lorenz Rask Søndergaard fast.

Batterier – er det et reelt alternativ?

Et af de seneste bud på en løsning til opbevaring af strøm, når der er rigeligt af den, er lagring på batterier. Det er dog forbundet med en række udfordringer, mener Søren Lorenz Rask Søndergaard – ikke mindst økonomisk.

- Alle taler om batterier, men alle de batterier, som Energinet har i pipeline, koster 50 milliarder kroner og kan kun dække Danmarks elforbrug i to timer. Hvad gør vi så, når der kommer dunkelflaute i to dage, siger han retorisk.

Samtidig peger han på, at fremtiden kommer til at byde på stigende CO2-kvoter, en usikker gaspris, ligesom afgifterne helt generelt formentlig også vil stige.

- Og så bliver fjernvarmeselskaberne udfordret af, at Danmarks forbrug af biomasse skal halveres over de næste ti år. Hvordan sikrer vi så, at den nødvendige kapacitet er der, når vi mangler strøm i systemet, siger Søren Lorenz Rask Søndergaard.