En balanceakt mellem natur, teknik og mennesker

Snart skal CTR udbygge sin varmeproduktion og varmelagring i hovedstadsområdet for 1,5 milliarder kroner. Udbygningen kommer i sagens natur til at ske i tæt bebygget og tæt befolket område med nogle af landets højeste kvadratmeterpriser.

– Det er det største udviklingsprojekt i CTR’s historie. I løbet af de næste fem år skal vi etablere store varmepumper, elkedler, geotermi, akkumuleringstanke og nye transmissionsledninger i Frederiksberg, Tårnby, Gladsaxe og Gentofte Kommuner. Derfor er opgaven at finde matrikler, hvor disse anlæg kan etableres uden at genere naboerne og ødelægge naturen. Det er en balanceakt mellem natur, teknik og mennesker, siger Randi Skogstad, direktør i CTR.

CTR er transmissionsselskab for fire fjernvarmeselskaber i hovedstadsområdet og leverer varme til 250.000 boliger. I dag produceres det meste af varmen på biomasse og affaldsforbrænding, men i fremtiden skal mere af fjernvarmen hos CTR produceres med grøn strøm og geotermi.

– Vi skal blandt andet producere mere grøn varme i forbindelse med gaskonverteringer. Biomassen er en overgangsløsning. Derfor etablerer vi nu nye, fremtidssikrede eldrevne varmeproducerende anlæg svarende til 70 MW varme, siger Randi Skogstad videre.

Hun forventer, at de første nye anlæg tages i brug i løbet af tre-fire år.

Tættere på beboelse

De nye varmeproducerende anlæg vil typisk blive etableret på blandt andet industriområder, parkeringsarealer og andre matrikler, hvor anlæggene ikke bliver direkte naboer til privat beboelse.

– Det har ikke været nemt at finde de nødvendige matrikler. Vi kan sagtens sætte nogle cirkler på et kort med vores ønskeplaceringer tæt på det eksisterende varmenet. Men det bliver svært at undgå, at vores nye anlæg kommer tættere på beboelse sammenlignet med de store kraftvarmeværker. Derfor er en del af svaret på spørgsmålet om plads også at bruge den eksisterende plads bedre end i dag ved at bygge tættere og mere effektivt, siger Randi Skogstad.

Trafik, miljøgener og inddragelse af arealer, som har tjent andre formål, kan være nogle af de bekymringer, man kan møde hos lokale og andre interessenter, for eksempel interesseorganisationer, hvor der etableres nye energianlæg.

Foreløbig er der forhandlet med kommuner og matrikelejere om at finde egnede arealer, som enten kan købes eller lejes.

– Den grønne omstilling er en bundet opgave for os alle sammen, og den omstilling kræver, at der skal bygges nye energianlæg også i byerne. Jeg kan godt forstå, at de mennesker, der bor tættest på de nye anlæg, eller som har deres gang på områderne i dag, er optagede af, hvordan de kommer til at se ud i fremtiden. Derfor ser jeg også meget frem til at skulle have en god dialog med dem og kommunerne, siger Randi Skogstad og fortsætter:

– Vi er meget optaget af at lytte og tage hensyn, hvor vi kan. Vi bestræber os på at genbruge og bruge pladsen bedst muligt og, der hvor det er muligt, også at gøre områderne mere attraktive, end de er i dag, ved at øge biodiversiteten, etablere nye rekreative områder eller simpelthen ved at forskønne et område. Det skal man så også huske at have med i sit budget.

Tæt dialog

CTR opererer med tre ben i arbejdet med udrulning af nye varmeanlæg: 1. Tæt dialog med kommuner, myndigheder, matrikelejere og borgere – hvilket skal skabe transparens og forventningsafstemning, sikre feedback og størst mulig tryghed. 2. Bedre brug af arealer end hidtil, så der bliver plads til de nye anlæg, og hvis muligt også for eksempel rekreative områder, mere biodiversitet og områdefornyelse/forskønnelse. 3. Alle kloge hoveder skal i spil – grøn omstilling er en holdsport, som kræver forskellige fagligheder for at lykkes. Branchen skal kunne tiltrække dygtige medarbejdere, hvilket også er med til at sikre god kommunikation med alle interessenter.

– I første omgang er vi i meget tæt dialog med kommunerne, så vi respekterer de kommunalplaner og lokalplaner, der er lavet. Vi sender ikke bare en bestillingsliste med arealer, vi gerne vil have. Men heldigvis har vi mange fælles interesser med kommunerne og de lokale fjernvarmeselskaber, som jo er vores kunder. Alle vores kommuner har mål for den grønne omstilling, så vi er fælles om en bundet opgave og kan hjælpe hinanden, og det gør vi, siger Randi Skogstad.

Derudover skal man altid hvis muligt gøre arealerne med nye energianlæg mere attraktive end hidtil.

– Vi skal prøve at give tilbage til lokalmiljøet, eksempelvis i form af bedre biodiversitet. Det er oplagt at udlægge indhegnede områder omkring vores nye anlæg til biodiversitetsområder, hvor flora og fauna kan få lov til at vokse vildt. Eller vi kan omvendt skabe nye rekreative områder i forbindelse med et anlæg, som man for eksempel har gjort på ARC med Amager Bakke, selvom vores anlæg er i noget mindre målestok, siger Randi Skogstad.

Nødvendig sektorkobling

At etablere nye varmeproducerende anlæg udenfor hovedstadsområdet, hvor der er bedre plads og lavere kvadratmeterpriser, er ikke reelt en mulighed, vurderer CTR.

– Man kunne overveje, om by og land kunne hjælpe hinanden ved placering af nye anlæg, men afstanden i sig selv gør det næppe rentabelt, i hvert fald ikke hos os. Der skulle etableres mange kilometer transmissionsledning, hvilket er kostbart, foruden det varmetab, der vil være undervejs. Så vi må etablere anlæggene i vores lokalområder, selvom der er tæt bebygget i forvejen. Det er også derfor, vi skal have alle kloge hoveder i spil for at skabe de kreative grønne løsninger, der er brug for, med mere genbrug og genanvendelse i byggeriet. Her er der brug for at få både planlæggere, ingeniører, arkitekter og mange andre kompetencer i spil, siger Randi Skogstad.

Hun oplever ikke, at der er noget i de politiske eller økonomiske rammevilkår, som udgør uoverstigelige hindringer, når det gælder om at finde egnede arealer til den grønne omstilling.

– Vi skal have koblet el- og varmesektoren tættere sammen for at nå målene for grøn omstilling, så vi har overvejende fælles interesser med både varme- og elselskaber. Vi oplever også interesse på tværs af varmeselskaber og på tværs af landet for at lære af hinanden, selvom der er forskellige lokale udgangspunkter, når det gælder adgangen til nye arealer. Jeg skal ikke fortælle andre, hvordan de skal gøre, kun hvordan vi har gjort hos os. Vi har nok andre forudsætninger i hovedstadsområdet, end man har i Vestjylland, blandt andet når det gælder kvadratmeterpriser. Men heldigvis har vi kundevolumen og økonomien til at købe de matrikler, vi skal bruge, og kan forhåbentlig samtidig tilføre områderne nogle kvaliteter, som de ikke havde i forvejen. Det er der budgetteret med, siger Randi Skogstad.