Kan geotermien gøre comeback?

Det er småt med brug af geotermi til fjernvarme i Danmark, selvom potentialet er der. Og det er stort. Det ved Mette Olivarius, der er seniorforsker ved GEUS og kender den danske undergrund bedre end de fleste.

Omkring 800 til 3.000 meter nede i Danmarks undergrund ligger en enorm reserve af varme, som kan udnyttes til fjernvarme. Geologisk er der ingen tvivl om potentialet.

– I store dele af Danmark findes de sandstenslag i undergrunden, hvor varmen gemmer sig og er til at hente op, og som kunne blive til grøn, klimavenlig fjernvarme, hvis man foretager de nødvendige investeringer, siger Mette Olivarius, seniorforsker ved GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

GEUS’ nyeste kortlægning viser et stort potentiale for geotermi i mange byer med fjernvarme. Flere fjernvarmeselskaber og deres forsyningsområder ligger således oven på meget velegnede reservoirer af varmt vand i porøse sandstenslag, som vil kunne udnyttes til fjernvarme.

– Vi har gennem årene identificeret stadigt flere områder med de helt rigtige geologiske og termiske forhold, hvor man kunne koble et geotermisk anlæg til den lokale varmeforsyning. Men vi må også konstatere, at selvom geologien er velegnet, og teknologierne er til rådighed, er der indtil nu ikke sket en etablering af geotermi hos fjernvarmeselskaberne, selvom de ville få en stabil varmekilde til rådighed i årtier, siger Mette Olivarius videre.

Eneste succes

Den foreløbig eneste langvarige succes for geotermien findes i Thisted, som har Danmarks ældste aktive geotermiske anlæg. Siden 1984 har produktionsboringen leveret undergrundsvarme til den lokale fjernvarme.

Det skete, efter at geotermien for alvor kom på den politiske dagsorden i 1977, da daværende DONG fik ret til at udnytte varme fra den danske undergrund. Men i dag – 48 år efter – er der kun to aktive geotermiske anlæg i drift i Danmark: anlægget i Thisted og Innargis helt nye anlæg, der er idriftsat i 2025 i Aarhus.

I de forløbne år er to geotermiske anlæg lukket ned igen af forskellige årsager. Med Innargis anlæg i Aarhus og Green Thermas kommende anlæg i Aalborg ser det dog ud til, at geotermien påbegynder et nyt, håbefuldt kapitel i Danmark.

– Når jeg fortæller udenlandske kollegaer, at vi har næsten 70 procent dækning med fjernvarme i Danmark, er de ved at falde ned af stolene af begejstring. Til gengæld er de helt uforstående, når jeg fortæller, at vi indtil nu – på nær Thisted – ikke har udnyttet geotermisk energi til fjernvarme, selvom undergrunden i Danmark er så velegnet, som den er, siger Mette Olivarius.

Investeringer udebliver

En taskforce nedsat i 2020 for at evaluere geotermiens samfundsøkonomiske potentiale har vurderet, at geotermi kunne bidrage med 15 procent af fjernvarmen i Danmark, og at 25-35 fjernvarmeselskaber med fordel kunne etablere geotermi.

– I dag er GEUS’ vurdering, at potentialet ud fra en geologisk betragtning er endnu større, end taskforcen nåede frem til. Det bygger vi på udbredelsen og forekomsterne af sandstenslag i dybder, hvor temperaturen er attraktiv for fjernvarmen – i spændet 35-90 grader, siger Mette Olivarius og fortsætter:

– Det er langt nemmere at finde varmt vand i den danske undergrund, end det er at finde olie og gas i Nordsøen. Vi har hjulpet flere fjernvarmeselskaber med undersøgelser af deres lokale undergrund, og der har ligget geotermiske projekter klar. Men i sidste ende, når investeringsbeslutningen skal tages, bliver projekterne ikke igangsat, siger hun.

Mette Olivarius vurderer, at sporene fra de opgivne projekter måske skræmmer, og at man måske synes, at risikoen er for stor.

– Men med den viden om undergrunden, vi har i dag, og de teknologier, som er til rådighed, kan man lave projekter med betydelig mindre risiko end tidligere, siger hun og henviser blandt andet til den langt større udnyttelse af geotermi i visse andre europæiske lande med lignende undergrund, såsom Frankrig, Tyskland og Holland.

– Nu har der været geotermi i Thisted i over 40 år, så med et grundigt forarbejde og ved at bygge på de opnåede erfaringer kan det selvfølgelig også lade sig gøre i større skala i Danmark, siger hun videre.

Ingen strategi

Der er både geologiske og teknologiske omstændigheder, som kan udgøre risici, hvis man ikke gør sit forarbejde grundigt nok i geotermiske projekter.

– De opgivne projekter understreger, at man har brug for både tilstrækkelig geologisk viden om de pågældende formationer, og at man vælger teknologier og materialer, som kan operere i det miljø, man møder i undergrunden. Nu bliver det spændende at følge den nye geotermi i Aarhus og Aalborg for at se, om de har fundet nogle holdbare løsninger, som kan fostre yderligere projekter og lokke flere interessenter på banen, så der bliver skabt flere geotermiske succeshistorier i Danmark, siger Mette Olivarius.

Europa-Kommissionen anbefaler medlemslandene at fremme geotermi, men foreløbig er der ikke en national strategi for geotermi i Danmark.

– Der er bevilget store statslige milliardbeløb til CCS-løsninger, men noget lignende har vi ikke set, når det gælder geotermi. Så indtil videre er geotermi ikke så politisk prioriteret som andre grønne løsninger. Der var en støtteordning, som nu er nedlagt. De meget få geotermiske projekter, som er igangsat, tyder på, at der skal en eller anden form for støtte eller garantistillelse til for at få etableret mere geotermi og udnytte de store varmeressourcer, som undergrunden rummer, siger Mette Olivarius.