Kommuner forlænger levetid på projekter
Flere kommuner vælger nu at forlænge levetiden på fjernvarmeprojekter, selv om fjernvarmeselskaberne måske hellere vil droppe projekterne.

Kommunerne og fjernvarmeselskaberne har i fællesskab leveret på de politiske ambitioner om den største udrulningsbølge af fjernvarme i nyere tid. Energikrisen i 2022 var det politiske startskud, og siden dengang har ca. 20.000 husstande årligt smidt gasfyret på porten og erstattet den med fjernvarme.
Men selv om der altså er fuld fart på omstilling fra fossil til grøn rumopvarmning, så melder flere og flere fjernvarmeselskaber om udfordringer med at få danskerne væk fra særlig naturgas. Projekter lider under, at højere renter, inflation og dyrere anlægspriser, har medvirket til at gøre tilbuddet til boligejerne mindre attraktivt, hvilket har fået flere boligejere med et gasfyr til at trække i bremsen. Derfor har flere selskaber valgt at droppe deres projekter.
Nu oplever fjernvarmeselskaber til gengæld, at kommunerne i nogle tilfælde forlænger fjernvarmeprojekterne trods lav tilslutning. Det sker med henvisning til de varmeplaner, der er vedtaget og for at holde liv i kommunernes egne ambitioner om, at de skal opfylde deres klimamål om at nedbringe CO2-udledningen.
- Det skyldes i høj grad, at kommunerne ikke ser grøn gas som en reel mulighed i den individuelle boligopvarmning. Den grønne biogas er attraktiv, men begrænset og derfor skal vi bruge den klogt, hvor der ikke er oplagte alternativer, sådan som der er i boligopvarmningen. Det gælder i industrien og i transportsektoren, hvor den attraktive, men ofte meget dyre gas, kan gøre større gavn, forklarer seniorkonsulent i Dansk Fjernvarme, Søren Magnussen.
Dermed hentyder han til, at flere taler grøn gas – biogas – op i forhold til den grønne omstilling af rumopvarmningen. Den kan – mener tilhængerne – snildt overtage fra den nuværende naturgas, så flere kan beholde deres nuværende gasopvarmning og glide over på biogas, når den kan tage over.
Frygt for ny energikrise
Den køber kommunerne altså ikke, mener Søren Magnussen, der peger på, at mange kommuner frygter for, at deres borgere kan genopleve energikrisen om ét eller to år, hvis prisen på naturgas igen eksploderer og stiger voldsomt.
- I 2022 blev kommunerne overrendt af borgere, der ikke kunne betale deres gasregninger. Fordi kommunerne, ligesom energieksperterne, ikke tror på, at biogas kan tage over for naturgas, frygter kommunerne, at det scenarie vil gentage sig. Derfor fastholder de i nogle tilfælde udpegningen af områder til fjernvarme i håb om, at tilslutningen til fjernvarme vil ændre sig og stige, siger Søren Magnussen.
Et eksempel er Roskilde Kommuner, hvor byrådet netop har besluttet sig for at forlænge arbejdet med at få flere på fjernvarmen i fire projekter. Det er Fors, der har opgaven, og selv om de oplyste kommunen om, at de helst ville stoppe, så forbrugerne i de fire områder kunne finde alternativer til fjernvarmen, så stod byrådet fast.
Nu skal områderne mindst være udpeget til fjernvarme frem til engang i 2026, og det bliver op til Fors at fortsætte arbejdet med at overtale de lokale til at smide deres gasfyr på porten.
En anden løsning for kommunerne – som det fx er sket i Skælskør – er, at man beder andre aktører om at komme med et bud på, hvordan en konvertering kan ske. I Slagelse smed Envafors håndklædet i ringen i oktober i 2024, og siden har Slagelse Kommune formelt bedt om andre bud.
- Vi må antage, at de fleste anlægsomkostninger må være de samme for alle, der vil løse opgaven, men kommunerne håber måske på, at der kan tages forskellige økonomiske modeller i brug for at sikre udrulningen, forklarer Søren Magnussen og siger videre:
- Uanset hvilken model kommunerne vælger – at få andre til at overveje et projekt eller at holde borgerne hen i et eller flere områder – så er udgangspunktet, at de fleste kommuner har en vilje og en lyst til at holde fast i forsøget på at omstille rumopvarmningen. Og at fjernvarme er det, som de fleste kommuner ønsker skal erstatte gas i byområderne.
Selvom et område i en kommune er et projektgodkendt område, er der ikke noget, der hindrer at en boligejer kan investere i en anden løsning til opvarmning af sin bolig. De kan imidlertid ikke investere i en eldreven varmepumpe og samtidig få statsligt tilskud til varmepumpen. Det kan man som boligejer få i alle de områder, hvor kommunen har vedtaget, at det ikke skal være et fjernvarmeområde er udlagt til fjernvarme i den kommunale varmeplan.

Søren Magnussen
Gaskonverteringer
Samarbejde med kommuner
Fjernvarmepuljen
Mobil: +45 29 81 90 37
E-mail: sma@danskfjernvarme.dk
Gasudfasning handler også om sikkerhed
Når Danmark på lige fod med andre lande i EU gerne vil fri af gas til rumopvarmning, handler det ikke længere alene om klimaet. Det handler i lige så høj grad om sikkerhed for alle medlemslande af EU.
Danmark er rør og markedsforbundet med resten af Europa, der – i modsætning til Danmark - stadig importerer enorme mængder flydende gas fra eksempelvis USA. EU er delvis fra et afhængighedsforhold af Rusland for gas til en vis grad af afhængighed af USA for flydende gas (LNG).
Det betyder, at Danmark med udfasning af gas til fx rumopvarmning kan bidrage til sikkerhedspolitikken for EU, ligesom det handler om at bygge et robust og fremtidssikret energisystem, der giver borgerne sikkerhed, frihed og uafhængighed.
MERE OM EMNET
Gasafklaring vil øge omstillingen til fjernvarme
Fjernvarmeselskaber og kommuner vil drage fordel af en klar udmelding fra Christiansborg om, hvornår der kommer et egentligt gasstop. Lige nu snubler mange projekter, fordi mange forbrugere holder fast i gas.
Temadag: Fjernvarme udenfor eksisterende projekter
Dansk Fjernvarme tilbyder temadag om kollektiv fjernvarmeforsyning i mindre byer den 29. april i Fjernvarmens Hus i Kolding. Der bliver fokus på økonomi og planlægning.
Skriv kommentar