Kraftvarme: Strømproduktion er blevet en lotteriseddel

Lemvig Varmeværk har lige købt en lotteriseddel til en million kroner. Eller rettere: Varmeværket har besluttet at bruge en million kroner på renovering og opdatering af en gammel naturgasmotor, så den fortsat kan levere systemydelser. Men det sker med stor usikkerhed for indtægternes størrelse.

– Vi ville allerhelst have solgt begge vores naturgasmotorer, men sælger nu den ene og beholder den anden. Gasmotorer kan efterhånden sammenlignes med en lotteriseddel, hvor man ikke aner, om og hvad der kommer af indtægt den anden vej, siger driftsleder Sonny Finn Jørgensen, Lemvig Varmeværk.

Det er sektorkoblingen mellem el og varme, som viser sine måske utilsigtede konsekvenser, nemlig at mange varmeværker med gasmotorer nu stilles overfor øgede og fordyrende krav, hvis de fremover vil byde ind med at levere systemydelser til Energinet.

– Gasmotorer skal nu kunne levere strøm med 12,5 minutters frist mod tidligere 15 minutter. Desuden skal man nu acceptere at levere strøm i meget kortere perioder til nettet, måske helt ned til et kvarter, så driftstiden på vores motorer bliver formodentlig yderligere reduceret. Skal vi i den situation bruge to millioner kroner på at opgradere og levetidsforlænge vores naturgasmotorer? Set i forhold til at vi hidtil har tjent netto 300.000-350.000 kroner årligt på at levere strøm fra motorerne, siger Sonny Finn Jørgensen videre.

Unødvendige gasmotorer

Som konsekvens af det regnestykke lukker Lemvig Varmeværk nu ned for den ene af sine to naturgasmotorer. Og hvis det ikke var for afskrivningsreglerne, ville man have slukket for begge naturgasmotorer.

– Der er tale om to 25 år gamle gasmotorer, som ikke længere lever op til kravene om systemydelser. Vi er ikke afhængige af motorerne til varmeproduktion, så det handler kun om at lave strøm, når priserne på gas og el er favorable, eller der er brug for systemydelser. Men vi kører under 100 timer årligt med motorerne og synes faktisk ikke, at det længere giver mening at fortsatte driften af dem på de nye vilkår, der tegner sig. Men nu har vi altså valgt at investere en million kroner i en motor, som vi egentlig ikke har brug for, siger værkets distributionsleder, Thomas Byskov.

Efter at have besluttet at lukke begge motorer blev værket advaret af sin revisor om, at der måske kunne vente et skattesmæk, hvis man skiftede status til ikke-elproducerende værk.

– Det handler om reglerne for, hvornår man er skattepligtig, og hvor hurtigt man må afskrive anlæg, som tidligere har ramt nogle vandværker hårdt. Vi turde ikke løbe den risiko, og derfor bevarer vi modvilligt den ene naturgasmotor og forbliver dermed et elproducerende og skattepligtigt værk, siger Sonny Finn Jørgensen.

Trods den planlagte investering på en million kroner er der i 2025 budgetteret med nul kroner i indtægt fra den netop levetidsforlængede naturgasmotor.

– Vi håber naturligvis på en fornuftig indtægt, men ved reelt ikke, hvordan det lander. Så det er en meget dyr lotteriseddel, vi har købt, siger Thomas Byskov.

Skærpede og fordyrende krav

Mange af de decentrale kraftvarmeværkers gasmotorer har nået en alder, hvor der kræves levetidsforlængelse, herunder en styringsmæssig opgradering, hvis motorerne skal levere strøm på nutidens vilkår. De udgifter får flere værker til at overveje fremtiden for deres elproducerende motorer.

– Lige nu slås værkerne med flere usikkerheder: Skærpede krav fra Energinet, som kræver investeringer i eksisterende eller nye anlæg. Udsigt til kortere indkoblingsperioder, der ikke er gode for motorernes batterier, og som skaber øget usikkerhed om indtægterne. Derfor vælger flere varmeværker nu som os at nedlægge elproduktion, hvilket alt andet lige vil forringe balanceringskraften i nettet. Hvis den udvikling fortsætter, kan det måske blive et landsdækkende problem, siger Thomas Byskov.

Fremover ser det således ud til, at varmeværkerne bliver større elforbrugere i kraft af varmepumper og elkedler, men at værkerne vil bidrage mindre til elproduktionen. Omvendt kan færre udbydere af strøm betyde en bedre forretning for de værker, som bliver i elmarkedet.

– Ja, det kan måske blive en bedre forretning, hvis der for eksempel ender med at være halvt så mange udbydere af elproduktion, men så er der lige spørgsmålet, om de tilbageblevne værker kan levere effekt nok i de situationer, hvor den øvrige grønne strømproduktion er helt i bund, som vi lige har oplevet nogle dage i december 2024. Og Norge har varslet, at de måske lukker ned for elforsyning til Danmark, så måske kommer man i perioder til at mangle balanceringskraft, hvis man bare lader de decentrale kraftvarmeværker lukke for strømproduktionen uden at prøve at skabe incitamenter og bedre rammevilkår. Hvis man altså hos Energinet og politisk er interesseret i, at kraftvarmeværkerne skal bidrage. Som det tegner nu, kommer varmeværkerne måske til at bidrage til en øget ubalance i nettet frem for at hjælpe med balancen, siger Sonny Finn Jørgensen.

Reduceret balancekraft

Reduceret elkapacitet hos de decentrale kraftvarmeværker kan føre til et mere ustabilt elnet og flere perioder med høje elpriser, lyder vurderingen på varmeværket i Lemvig.

– Både som privatkunder og som erhvervskunder oplever vi allerede meget svingende elpriser, og de priser kan måske komme til at svinge endnu mere den forkerte vej, hvis vi mister balanceringskraften fra de decentrale kraftvarmeværker. Der kan opstå flaskehalse, og i værste fald kan man blive nødt til at koble kunder af, hvis der mangler strøm, siger Thomas Byskov.

– Som varmeværk er vi primært sat i verden for at levere billigst mulig varme. Vi kunne egentlig være ligeglade med at støtte elnettet, som andre værker jo har fravalgt allerede. Men vi vil faktisk gerne bidrage, hvis vilkårene er rimelige og giver økonomisk mening. Vi har ikke nødvendigvis brug for højere indtægter fra salg af el og levering af systemydelser, men vi har brug for sikkerhed for indtægter på et vist niveau, så vi kan lave pålidelige business cases, siger Sonny Finn Jørgensen.

– Som det er nu, ved vi ikke, hvor mange år det vil tage at tjene levetidsforlængelsen af naturgasmotoren hjem. Vi kan se, at antallet af driftstimer på vores motorer er faldet de seneste år, så hvis den udvikling fortsætter, kan det blive en meget lang tilbagebetaling. Den usikkerhed gjorde, at vi i første omgang valgte at lukke for begge vores naturgasmotorer, men grundet de mulige skattemæssige konsekvenser føler vi os tvunget til at fortsætte med én motor, og det er naturligvis ikke den måde, man ønsker at planlægge og investere ud fra, siger Thomas Byskov.