Fjernvarmen kan aflaste elnettet, ny rapport bakker op

Presset på elnettet er velkendt for fjernvarmeselskaberne. Energinets pause for nye nettilslutninger – der senest er forlænget, så der først underskrives nye aftaler for større kunder i transmissionsnettet til efteråret – har gjort det tydeligt, at elnetkapacitet er en knap ressource.

Det flytter fokus over på et nyt og afgørende spørgsmål: hvordan skal den begrænsede kapacitet prioriteres? Her fremhæves fleksibelt elforbrug bredt som et af de vigtigste redskaber.

Den 14. juni 2026 offentliggjorde Forsyningstilsynet rapporten ”Fleksibilitet i det danske elsystem”, der evaluerer, hvor langt Danmark er kommet med at skabe rammer for fleksibilitet, med udgangspunkt i ACER’s 12 handlingspunkter.

Dagen efter, den 15. juni, fulgte tilsynet op med arrangementet ”Rammer for fleksibilitet i det danske energisystem”, hvor Forsyningstilsynet, Energistyrelsen og netvirksomhederne gav deres bud på status og de aktuelle udfordringer i et stadig umodent fleksibilitetsmarked.

Rapportens overordnede vurdering er, at Danmark er godt på vej, men befinder sig i et mellemstadie: de grundlæggende rammer er på plads, men den fulde værdi af fleksibilitet afhænger af, at systemet bliver mere sammenhængende, mindre komplekst og bedre til at omsætte potentiale til faktisk deltagelse.

Samtidig peger rapporten på, at den økonomiske regulering ikke nødvendigvis er neutral mellem netudbygning og fleksibilitetsløsninger – et forhold, Forsyningstilsynet vil undersøge nærmere.

Fjernvarme leverer fleksibilitet på alle niveauer

Elektrificeringen af fjernvarmen er i fuld gang og driver en stor del af den samlede elektrificering i samfundet.

Fjernvarmesektorens elforbrug udgjorde omkring 2,7 TWh i 2025 – svarende til det årlige elforbrug i cirka 750.000 husstande – og antallet af elbaserede varmeproduktionsanlæg er mere end tredoblet siden 2019. Dansk Fjernvarme forventer, at elektrificeringsgraden i sektoren stiger til godt 40 pct. inden for de næste ti år.

Det afgørende er, at fjernvarmen kan bidrage til alle tre former for fleksibilitet, som elsystemet har brug for: nettilstrækkelighed, balancering og effekttilstrækkelighed.

Store varmepumper og elkedler er ofte tilsluttet med begrænset netadgang og indgår i et samlet system med varmelagre og alternative produktionsanlæg som kraftvarme, biokedler og gaskedler. Netop de alternative anlæg kan starte op, når elprisen er høj og nettet presset, så de elforbrugende anlæg kan skrue ned, og forbruget kan flyttes væk fra de mest belastede timer – og i pressede perioder kan fjernvarmen endda gå fra at forbruge til at producere el. Det er en egenskab, der adskiller fjernvarmen fra de fleste andre aktører på markedet.

Hertil kommer, at fjernvarmen kan aftage grøn strøm, der ellers nedreguleres og går tabt. I debatten på arrangementet blev der efterlyst større fokus på den spildte el fra vind og sol – og netop fjernvarme, varmelagre og sektorkobling er oplagte måder at anvende den grønne strøm, som elsystemet ellers ikke kan udnytte.

– Forsyningstilsynets rapport bekræfter det, vi har peget på længe: fleksibiliteten findes allerede, og fjernvarmen kan levere på alle de fleksibilitetsbehov, elsystemet har. Når elnetkapaciteten er en knap ressource, bør den systemværdi tælle med, siger chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, Michael Søgaard Schrøder.

Fleksibilitet skal tælle, når elnettet prioriteres

Dansk Fjernvarme arbejder målrettet for, at fjernvarmens fleksibilitet og systemværdi anerkendes tydeligere, når den knappe elnetkapacitet skal fordeles.

Det gælder både i dialogen om Energinets prioriteringsmodel for tilslutning til transmissionsnettet og i forhold til den tilsvarende håndtering i distributionsnettet, hvor en stor del af fjernvarmens elektrificeringsprojekter rent faktisk tilsluttes.

Ved Energistyrelsens arrangement pegede et netselskab (TREFOR Infrastruktur) desuden på, at fleksibilitet ikke nødvendigvis giver størst værdi på de laveste spændingsniveauer, hvor fysisk netudbygning ofte kan ske relativt hurtigt og billigt, men derimod på de højere spændingsniveauer – fx 50/60 kV og i grænsefladen mod transmissionsnettet.

Det er netop dér, mange af fjernvarmens større elektrificeringsprojekter tilsluttes, og hvor deres fleksibilitet derfor har størst samfundsøkonomisk værdi.

Konkret anbefaler Dansk Fjernvarme, at begrænset netadgang, varmeakkumulering og dokumenteret fleksibilitet indarbejdes som kriterier for netvenlighed, og at fjernvarmeselskaberne ikke møder vidt forskellige krav afhængigt af, hvilken del af elnettet de tilsluttes.

– Fjernvarmens fleksibilitet er ikke teoretisk. Og den kommer ikke kun fra varmelagrene, men i høj grad også fra de alternative produktionsanlæg – kraftvarme, biokedler og gaskedler – der kan starte op, når elprisen er høj.

- Så kan elkedler og varmepumper skrue ned og flytte forbruget væk fra de pressede timer, og det bør tælle med, når et fjernvarmeprojekt vurderes som netvenligt, siger chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, Søren Lorenz Rask Søndergaard.

Dansk Fjernvarme afventer lovforslag om prioritering

Regeringen har i regeringsgrundlaget varslet en akutplan for elnettet. Dansk Fjernvarme forventer, at et lovforslag om prioritering af adgangen til elnettet sendes i høring inden sommerferien, og vi følger arbejdet tæt.

Dansk Fjernvarme arbejder for, at en kommende prioritering bygger på samfundsøkonomiske og forsyningssikkerhedsmæssige hensyn – og ikke alene på, hvem der er længst i processen. Kollektive fjernvarmeprojekter, der videreudvikler eksisterende energiinfrastruktur eller dokumenterer netvenlighed, bør som udgangspunkt prioriteres højere end datacentre og kommercielle stand-alone-batterier.

Datacentre med bindende aftaler om udnyttelse af overskudsvarme i et kollektivt fjernvarmesystem bør dog vurderes anderledes end datacentre uden en sådan aftale.

Arbejdet fortsætter

Dansk Fjernvarme vil fortsat prioritere arbejdet med at sikre bedre rammer for nettilslutning af fjernvarmens elektrificering – både i dialogen om Energinets prioriteringsmodel, i forhold til distributionsnettet og i den kommende høring om elnetprioritering.

Målet er, at fjernvarmens elektrificering ikke bremses af uklare eller uhensigtsmæssige nettilslutningsprocesser – og at de projekter, der både kan levere grøn varme og aflaste elsystemet, anerkendes som en del af løsningen.