Gå til hovedindhold

Rammeaftale lægger sporene for geotermi i hovedstadsområdet

LÆS I DAG: Mandag krydsede gasprisen særlig grænse. Første spadestik til nyt saltenergilager tages næste sommer. Krise sætter landsbys varmeprojekt under massivt tidspres. Fjernvarmeprojekt er næsten i mål med tilmeldinger. Staten sparer 3,5 milliarder på havvindmøller: Sådan vil energiselskaberne bruge pengene. Kalundborg-borgere skal ikke betale varmelevering til Holbæk.

26. okt. 2022
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Mikkel Lysgaard, mil@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Hofor; pressemeddelelse:
    Rammeaftale lægger sporene for geotermi i hovedstadsområdet

    Varmeselskaberne i hovedstadsområdet har indgået en aftale med virksomheden Innargi om rammerne for et muligt gennembrud for geotermi i Københavnsområdet. Potentialet svarer til forbruget i et sted mellem 35.000 og 75.000 husstande, fremgår det af en pressemeddelelse fra Hofor. Den første fjernvarme til kunderne kan komme fra 2026.

    Innargi – der bl.a. er ejet af A.P. Møller Holding – skal få det varme vand op fra undergrunden, mens VEKS, CTR og HOFOR skal købe energien og sende den videre ud til fjernvarme­kunderne. I første omgang har parterne underskrevet et såkaldt ”letter of intent”, der beskriver hensigten om at arbejde aktivt og målrettet på at få geotermi i hovedstadsområdet.

    - I en tid, hvor forsyningssikkerhed og stabile energipriser har højeste prioritet i VEKS, har det stor betydning, at vi kan få endnu en grøn energikilde koblet på fjernvarmenettet. At det så yderligere er en lokal energikilde, der er til rådighed 24/7/365, gør kun udnyttelsen af geotermi endnu mere interessant, siger Lars Gullev, direktør i fjernvarmeselskabet VEKS.

    Fremtidens fjernvarme er baseret på en flerstrenget strategi, hvor en række forskellige grønne energikilder indgår i et tæt samspil, og geotermi kan blive et vigtigt element i et sådant system.

    - Vi har i lang tid arbejdet for, at denne grønne energikilde skulle få momentum, og der har været bump på vejen. Med partnerskabet med Innargi tilføres andre kompetencer, så det er et godt skridt i den retning, siger Kamma Eilschou Holm, direktør i CTR, Centralkommu­nernes Transmissionsselskab.

    *****

    TV2 Nyhederne:
    Mandag krydsede gasprisen særlig grænse

    Da gasprisen var på sit højeste i slutningen af august, kostede én megawatt naturgas tæt på 350 euro på den hollandske gasbørs TTF. De seneste dage og uger er gasprisen imidlertid faldet ganske dramatisk, så prisen mandag var under 100 euro.

    Prisfaldet skyldes et sammenfald af forskellige ting, men det mest vigtige er, at gasdepoterne i Europa er fyldt godt og vel helt op, skriver TV2 Nyhederne. Det betyder, at der er en ophobning af gas, som producenterne p.t. ikke kan få afsat – og så falder prisen.

    Men selvom gassen i det såkaldte spotmarked i øjeblikket er ufatteligt billig sammenlignet med de seneste måneders priser, så kommer det ikke nødvendigvis de danske gaskunder til gode. Det skyldes, at den gas danskerne bruger til at opvarme deres hjem, allerede er købt ind af leverandørerne. Og dét vel at mærke til de højere priser.

    Den dyre gas på lagrene skal så at sige bruges, før eventuelt billigere indkøbt gas kan komme kunderne til gode.

    - Vi vil selvfølgelig se en effekt hen over vinteren. Men vi holder meget øje med februarprisen, som er toppen af vinteren. Den skal for alvor se at komme ned, før vi kan begynde at mærke det i pengepungen, siger råvareanlytiker Ole Sloth Hansen fra Saxo Bank.

    Forklaringen på de pludselig meget billige gaspriser kan ifølge Ole Sloth Hansen også findes ved at kigge ud ad vinduet på det milde efterårsvejr med sol og varme.

    - Vi efterspørger simpelthen mindre gas, end vi normalt gør på det her tidspunkt af året. Udover det har vi set en naturlig nedgang i efterspørgslen de seneste måneder, fordi vi jo alle gør vores for at reducere forbruget, siger Ole Sloth Hansen.

    *****

    JydskeVestkysten:
    Første spadestik til nyt saltenergilager tages næste sommer

    DIN Forsyning er gået sammen med andre partnere om at bygge et nyt energilager, der baseres på flydende hydroxidsalt. Energien kan bl.a. omsættes til fjernvarme, og det første spadestik til anlægget bliver taget i sommeren 2023 i Esbjerg, skriver JydskeVestkysten.

    - Effektiv lagring af vedvarende energi handler om, at vi skal have adgang til grønne elektroner, når behovet er der. Det kan vi ved at lagre vedvarende energi i flydende salt. Når vi forskyder vindmøllestrøm, kan vi levere strøm og varme billigt på et begrænset areal med vores saltlager, og vi kan flytte den vedvarende energi til de tidspunkter, hvor den er efterspurgt, fortæller Ask E. Løvschall-Jensen, der er administrerende direktør i virksomheden Hyme Energy.

    Hos Din Forsyning i Esbjerg, der skal huse anlægget, er den vigtigste opgave at sikre varme til forbrugerne - nu og i fremtiden.

    - Vi har vores ejeres opbakning til innovative tiltag og ønsker at være en betydende spiller i fremtidens energimarked. Derfor har vi engageret os i demonstrationsprojektet, der kan blive en betydelig teknologi til fremtidens regulering af energisystemet. Din Forsyning kigger på kompakte energilagre, som både kan sikre fleksibilitet i forhold til el-systemet og være fremtidige spids-og nødlast i varmeforsyningen, når vi skal kunne levere fossilfri varme i senest 2030, udtaler Kim Stenholdt Madsen, seniorprojektleder hos Din Forsyning.

    *****

    Fredericia Dagblad:
    Krise sætter landsbys varmeprojekt under massivt tidspres

    De to landsbyer på Fyn, Fjelsted og Harndrup, håber fortsat på, at de kan finde en fælles varmeløsning i form af et såkaldt termonet. Men der skal mindst 100 husstande med i projektet, fremgår det af Fredericia Dagblad.

    Leif Storm Nielsen fra Fjelsted er med i varmegruppen, der undersøger en fælles løsning. Prisen på naturgas er i øjeblikket cirka fire gange højere, end den var sidste år, og det betyder en varmeregning på godt 10.000 kroner hvert kvartal.

    - Jeg har både undersøgt muligheden for individuelt jordvarmeanlæg og varmepumpe, men det er gået fuldstændig amok med priserne lige nu. Og med de priser skal jeg ikke have sådan noget lavet. Der er også meget lang ventetid i øjeblikket, siger han og fortæller, at det tilbud, han fik på jordvarme, lød på 177.000 kroner, mens ventetiden på en varmepumpe lød på op til et år eller mere.

    Leif Storm Nielsen afventer selv den fælles varmeløsning i området, og han opfordrer andre til at slå koldt vand i blodet og gøre det samme.

    - Vi har talt med nogle om den fælles varmeløsning, og de siger, at det ikke nødvendigvis vil hæve huspriserne herude, men det kan være med til at holde priserne. Hvis vi ikke gør noget, så bliver husene ikke nemme at sælge, for når folk kigger på huse på landet, så kigger de som noget af det første på, hvilken varmekilde der er, siger han.

    *****

    Fyns Amts Avis:
    Fjernvarmeprojekt er næsten i mål med tilmeldinger

    Med et par af de rigtigt store forbrugere på hånden er fjernevarmeprojektet i Vester Skerninge og omegn tæt på at kunne realiseres. I skrivende stund er der 550 tilmeldte ud af de nødvendige 625, og der er tro på, at de sidste også kommer i hus.

    - Vi har også nogle af de rigtigt store forbrugere i kikkerten, som ikke er med endnu. Det er for eksempel nogle af vores skoler. Dem er vi i tæt dialog med, og den ene af dem skal faktisk behandle det på et bestyrelsesmøde i denne eller næste uge, og jeg ved, at ledelsen vil indstille, at man skal med. Det rykker noget. Det svarer til 30-40 huse, og så går det lige pludselig hurtigt, siger Erik Stoumann, der er formand for fjernvarmebestyrelsen.

    *****

    Finans.dk:
    Staten sparer 3,5 milliarder på havvindmøller: Sådan vil energiselskaberne bruge pengene

    Interesseorganisationen Green Power Denmark foreslår, at man bruger den ekstraordinære milliardgevinst på de tårnhøje elpriser på at støtte boligejere og fjernvarmeværker, der skifter væk fra olie og gas. Det er Green Power Denmark, der kommer med udmeldingen ifølge Finans.dk.

    I et nyt notat kommer organisationens økonomer frem til, at staten frem mod 2027 vil spare 3,5 mia. kr. i støtte til landets store havvindmølleparker, fordi møllernes ekstraordinære indtjening i 2022 fraregnes den potentielle statsstøtte i årene frem.

    Allerede inden udgangen af 2022 vil regeringen have sparet 1,5 mia. kr., som ellers var afsat på finansloven, og dem vil Green Power Denmark bruge til at hjælpe danskere, der er klar til at vinke farvel til olie og gas.

    - Når vi skal fri af fossile brændsler, når vi skal fri af Putin, og når vi skal fri af de høje energiregninger, så skal vi skifte fra naturgas- og oliefyr over til varmepumper, siger direktør Kristian Jensen.

    Inden året er omme, vil samtlige husholdninger med gas- eller oliefyr få besked fra deres kommune, om de får mulighed for at få fjernvarme, eller om de bør overveje at investere i en varmepumpe. Så snart det svar foreligger, skal der være støttemidler nok til at få så mange som muligt til at skifte, lyder det.

    - Der er en omkostning ved at skifte - ikke på den lange bane, men her og nu. Det afholder mange fra at lave investeringen. Men hvis man tilbyder den støtte, som vi foreslår, vil man kunne flytte rigtig mange danskere væk fra de naturgasfyr, som i øjeblikket er ved at stavnsbinde dem til huse, som er svære at komme af med, siger Kristian Jensen.

    *****

    SN.dk – Nordvestsjælland:
    Kalundborg-borgere skal ikke betale varmelevering til Holbæk

    Overskudsvarmen fra et kommende køleanlæg til 1,4 milliarder kroner på Novo-sitet nær Kalundborg skal forsyne Holbæk Kommune med fjernvarme. Nu meddeler forsyningsdirektør, at borgerne i Kalundborg Kommune ikke kommer til at betale regningen.

    - Det er i hvert fald ikke borgerne i Kalundborg eller vores andre kunder. Det samme gør sig gældende, hvis der skal lægges rør helt til Holbæk, siger Hans-Martin Friis, der er direktør for Kalundborg Forsyning, til SN.dk - Nordvestsjælland.

    Direktøren forklarer samtidig, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at placere regningen hos en eller flere konkrete aktører. Men nævner blot, at industrien i Kalundborg Kommune tidligere har påtaget sig rollen som betaler.

    - Som eksemplet har været tidligere med store projekter ønsket af industrien i Kalundborg, er det dem, der betaler gildet. Det vil ikke lægge Kalundborgs borgere til last, siger han.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...