Farvel til Kissmeyer, Ammitzbøll og Helveg, Egge reddet af optællingsfejl
LÆS I DAG: Grønne partier gik markant tilbage. Jarlov: Uklar klimaprofil medvirkede til blå bloks valgnederlag. Geotermi-projekt skal skaffe varme til 75.000 husstande. Hver tredje kommune tilbyder jord til kæmpe energiparker: Men på skrappe betingelser. Ligger du søvnløs over din el- og gasregning, er der nu en mulig løsning. Generalforsamling endte med et rungende ja til samarbejde.
Altinget:
Farvel til Kissmeyer, Ammitzbøll og Helveg, Egge reddet af optællingsfejl
De personlige stemmer er talt op, og det nye Folketing er på plads. Men det blev et dramatisk valg for flere klima- og energipolitikere, skriver Altinget, der har gjort status over, hvordan det gik for de politikere, der har klima og energi som deres ordførerskaber.
Vælgernes dom var i hvert fald hård over for tidligere klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R), som ikke blev valgt, mens fungerende klimaminister Dan Jørgensen (S) næsten fik halveret sine personlige stemmer på Fyn.
Det gik også hårdt ud over fire andre politikere, der ikke fik genvalg. Hverken SF’s klimaordfører Rasmus Nordqvist, Dansk Folkepartis klima- og energiordfører Rene Christensen, Venstres forsyningsordfører Carsten Kissmeyer og Konservatives energiordfører Katarina Ammitzbøll blev valgt.
Enhedslistens energi- og forsyningsordfører Søren Egge Rasmussen er med Altingets ord i en kategori helt for sig selv, da han i første omgang ikke fik genvalg, da Enhedslisten mistede sit ene mandat i Sydjylland. Han nåede lige at rase over det på Twitter med teksten ”Jeg tilgiver aldrig Radikale for valg i utide”, inden det stod klart, at der havde været tale om en optællingsfejl og han alligevel får endnu en periode i Folketinget.
Læs også Fem klima- og energiordførere opnåede ikke genvalg.
*****
Altinget:
Grønne partier gik markant tilbage
Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet gik samlet set 11 mandater tilbage ved valget. Det skyldes, at de udførte en ukritisk valgkamp, som har udvisket forskellene til Mette Frederiksen, mener kommentator Lars Trier Mogensen ifølge Altinget.
- Når selv Inger Støjberg tilslutter sig 70 procents målsætningen, er der ikke længere den forskelsmarkør mellem blokkene, siger han til Altinget og fortsætter:
- Det er ikke lykkedes de grønne partier at fastholde sit patent på den grønne dagsorden. Man har ikke formået at gøre det til et valg mellem sort og grøn.
I stedet har partierne ifølge Lars Trier Mogensen valgt en mere ”pragmatisk” tilgang, hvilket især har gjort, at man ikke har skabt kant til Socialdemokratiet i valgkampen.
- Man har haft en lidt selvfejrende attitude i forhold til de politiske beslutninger, der er blevet truffet i regeringsperioden. Og derfor har man ikke udtrykt nogen væsentlig kritik af den førte politik, som de selv har haft en del af ansvaret for.
En anden forklaring kunne også være, at danskerne ikke er så grønne som de tidligere har været. Men den forklaring abonnerer Trier Mogensen ikke på.
- Det er der ikke meget, der tyder på. Målinger af vælgernes dagsorden bringer stadigvæk miljø og klima helt op i top tre, siger Lars Trier Mogensen.
*****
Klimamonitor:
Jarlov: Uklar klimaprofil medvirkede til blå bloks valgnederlag
De Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov, langer ifølge Klimamonitor ud efter sine blå kollegaer og kræver, at de borgerlige partier fremadrettet skal tage den grønne omstilling mere seriøst. Det var nemlig en manglende grøn stillingtagen, der er årsag til valgnederlaget.
- Jeg tror overordnet, at de borgerlige partier tabte det nu andet valg i træk, fordi ingen borgerlige partier har en klar nok profil på klimaet, som ellers er vælgernes absolutte topprioritet sammen med sundhedsområdet. Klimakrisen er alvorlig, og den grønne omstilling er vores generations største politiske opgave, siger han og tilføjer:
- Jeg tror ikke, de borgerlige partier får magten, så længe ingen borgerlige partier tager det seriøst, og jeg synes, det er mest oplagt, at Det Konservative Folkeparti griber den bold, da det er naturligt for et konservativt parti at insistere på et godt miljø og passe godt på naturen og kloden.
Bredsiden er at finde under hans profil på Facebook, skriver Klimamonitor.
*****
Ingeniøren:
Geotermi-projekt skal skaffe varme til 75.000 husstande
Rammeaftalen om et nyt geotermiprojekt i hovedstaden er på plads, og hvis alt går vel, kan det skaffe varme til, hvad der svarer til forbruget i 75.000 husstande i 2026. Det skriver Ingeniøren.
Det er det Mærsk-ejede geotermiselskab Innargi, der skal stå for at bygge et muligt geotermisk anlæg i hovedstadsområdet. Det skal levere fjernvarme til forsyningsselskaberne Veks, CTR og Hofor. Innargi vurderer i første omgang, at det geotermiske potentiale på mellem 120 og 240 MW geotermi, der kan dække det årlige varmeforbrug for 35.000 til 75.000 husstande i hovedstadsområdet.
Seniorforsker i GEUS Henrik Vosgerau finder det positivt, at der er fokus på geotermi.
- Geotermi er jo oplagt at bruge, da det er en stabil, lokal og miljøvenlig energikilde, der bidrager til den grønne omstilling, siger han.
Innargis administrerende direktør Samir Abboud fortæller, at firmaets geotermiprojekt også vil gøre geotermi til en attraktiv mulighed for mellemstore fjernvarmeselskaber på Sjælland, hvor enkeltstående geotermiprojekter er for dyre.
*****
Ingeniøren:
Hver tredje kommune tilbyder jord til kæmpe energiparker: Men på skrappe betingelser
I alt 29 kommuner er åbne overfor at lægge jord til energiparker, der skal bære en stor del af den grønne omstilling mod 2030. En af kommunerne er Frederikshavn, hvor et 1.000 hektar stort område skal fyldes op med solceller, vindmøller, et PtX-anlæg og et biogasanlæg, der sammen med havvindmøller i nærheden skal levere strøm til befolkningen samt kommunens affalds- og genanvendelsesindustri.
Det besluttede Frederikshavn Kommune i august og meldte samtidig projektet ind som kandidat til at blive en af de 10-15 store energiparker, der skal bære en væsentlig del af den danske grønne omstilling. Men Frederikshavn Kommune har som de øvrig 28 kommuner klare betingelser for tilbuddet.
De kræver ifølge Ingeniøren medbestemmelse eller gevinster til naboerne, hvis de skal lægge jord til de kæmpemæssige energiparker, der som udgangspunkt både skal indeholde vindmøller, solceller og diverse anlæg. Det fremgår af en fælles pressemeddelelse fra kommunerne.
- Vi er enige om, at lokal indflydelse og værdiskabelse er nøglen til succes. En pæn del af overskuddet fra de store anlæg skal tilfalde lokalsamfundet, og lokalbefolkningen skal have reel indflydelse på placering og udformning af anlæggene, siger Skives borgmester Peder Christian Kirkegaard (V) i pressemeddelelsen.
KL har Ifølge teknik- og miljøchef Maibrit Lykkegaard været i kontakt med nogle af kommunerne og foreslået, at de skriver betingelser ind i tilkendegivelsen.
Det skal være med til at sikre, at kommuner ikke siger ja til noget, de ikke har det fulde billede af endnu, forklarer hun.
Særligt medbestemmelse er afgørende for, at projekterne for alvor bliver taget imod af lokalsamfundet, siger Kristian Borch, der forsker i energiplanlægning på Aalborg Universitet.
Forskningen viser, at naboerne skal inddrages helt fra projektets start for at kunne føle ejerskab over det og dermed acceptere det.
Et godt eksempel er Hvide Sande, hvis tre vindmøller er blevet et vartegn
- Når beslutningsprocessen bliver central, så opleves det totalitært fra borgerens perspektiv. Vi er opdraget i det her land til, at vi er en del af en demokratisk proces og til at protestere, hvis den ikke er der. Så vi har ikke andre muligheder end at bruge de demokratiske værktøjer, vi har, og de virker heldigvis udmærket, siger Kristian Borch.
*****
Politiken:
Ligger du søvnløs over din el- og gasregning, er der nu en mulig løsning
Tirsdag blev det muligt at tilmelde sig en ordning om indefrysning af ekstra høje el- og gasregninger. Det er en følge af, at EU-Kommissionen nu har godkendt den indefrysningsaftale, som et flertal af Folketingets partier i september blev enige om som en del af den såkaldte vinterhjælpspakke.
Ifølge Politiken havde 840 personer allerede tirsdag benyttet sig af ordningen hos Danmarks største energiselskab, Andel Energi. Ordningen er åben fra 1. november 2022 og et år frem. Det indefrosne beløb betaler du så af til dit selskab senest efter fem år.
Hvis det er din fjernvarmeregning, som er strøget i vejret, må du væbne dig med tålmodighed, for en lignende aftale på fjernvarme træder først i kraft 1. januar 2023. Den fungerer lidt anderledes og kommer til at gælde den del af din regning, som er højere end gennemsnitsprisen på fjernvarme i januar 2020 hos de ti dyreste fjernvarmeselskaber.
Der vil ofte være et oprettelsesgebyr per el- og gasaftale, du tilmelder, og et årligt administrationsgebyr – det vil du kunne se på hjemmesiden. Da ordningen i virkeligheden er et lån, vil der også være en årlig rente på lånet. Den ligger på 2 procent for privatkunder og for erhvervskunder på 4,4 procent, og renterne vil blive tilskrevet bagudrettet.
*****
JydskeVestkysten:
Generalforsamling endte med et rungende ja til samarbejde
Bramming Fjernvarmes generalforsamling havde torsdag aften deltagelse af over 700, da man skulle tage stilling til et tæt samarbejde med DIN Forsyning. Og generalforsamlingen endte ifølge JydskeVestkysten med, at et stort flertal stemte ja til forslaget.
729 andelshavere og lejere i Bramming Boligforening stemte for, at bestyrelsen for Bramming Fjernvarme A.m.b.A skal færdigforhandle en aftale om et tæt samarbejde med Din Forsyning. Et samarbejde som kommer til at indebære, at der etableres en ny fjernvarmeforbindelse mellem Tjæreborg og Bramming, og at Din Forsyning kommer til at stå for driften af fjernvarmeværket i Bramming.
Men det store ja kom ikke i hus uden mislyde. Imod stemte 77, seks stemmer var blanke, mens ti var ugyldige. Undervejs blev der også udtrykt mistillid til dirigenten.
Bestyrelsesformand Robin Poulsen ønskede efter generalforsamlingen ikke at kommentere den fremsatte mistillid til generalforsamlingens dirigent.
- Jeg er glad ved den store opbakning til forslaget. Aftalen skal forhandles på plads nu, sagde Robin Poulsen.
Skriv kommentar