Verdo kan spare 630.000 for hver grad returtemperaturen sænkes

GridTech:
Verdo kan spare 630.000 for hver grad returtemperaturen sænkes

Verdo vil sænke retur- og fremdriftstemperaturen i fjernvarmenettet ved hjælp af data fra kundernes installationer. Det er målet med et digitaliseringsprojekt, der skal sikre store besparelser og samtidig ruste energikoncern til fremtidens sektorintegration, skriver GridTech.

I Dansk Fjernvarmes nyligt publicerede inspirationskatalog ”Digitalisering og datadreven drift i danske fjernvarmeselskaber” anslås det, at temperaturoptimeringer af landets fjernvarmenet vil kunne sikre besparelser for mellem 700-800 millioner kroner årligt.

- Besparelserne er vores overordnede motivation, siger Karsten Randrup, der er varmeforsyningschef hos Verdo, til GridTech.

- Med det her projekt har vi primært fokus på data fra varmemålerne ude ved forbrugerne, hvor vi med timedata kan se, hvad det løber igennem af varme, og hvad det bliver forbrugt af KWh. Selvsamme måler kan også fortælle os noget om, hvilke kunder der har en dårlig afkøling – altså hvor det varme vand løber lige igennem huset og installationen – og her vil vi i løbet af få dage kunne kontakte kunden og spare vedkommende for en grim varmeregning sidst på året, siger Peter Nordahn, chef for vand og digital forsyning hos Verdo.

*****

Altinget:
Klimarådet revser S-regeringens plan om mindre import af affald

Der er stor usikkerhed om klimaaftalen på affaldsområdet. En ny regering kan overveje, om der i stedet for stop for import af affald alternativt skal satses på CO2-fangst fra forbrændingsanlæg, skriver Klimarådet i ny vurdering af S-regeringens klimapolitik.

”Kommende regeringer kan også overveje, om der alternativt skal satses på CO2-fangst fra forbrændingsanlæggene i stedet for at stoppe importen. I så fald er det i et 2030-perspektiv meget sent, hvis der ventes til efter 2025,” skriver Klimarådet ifølge Altinget.

Hos Dansk Affaldsforening mener man, at det er et godt råd fra Klimarådet til en ny regering at se på CO2-fangst fra affaldsforbrændingsanlæggene.

- Vi har ganske få år tilbage til at sikre meget, meget store reduktioner. Derfor må vi ikke spilde tiden på en konkurrence for konkurrencens skyld. En ny regering bør i stedet speede op på CO2-fangst og ikke mindst transport og lagring. Som sektor kan vi levere meget mere ad den vej, siger Jens Bomann Christensen, politisk chef i Dansk Affaldsforening i en kommentar.

Også Dansk Fjernvarme ser gerne, at der prioriteres at få CO2-fangst på affaldsforbrændingsanlæggene, der leverer fjernvarme til danske boliger.

Her peger man på, at planen om at konkurrenceudsættelse ikke i sig selv vil begrænse CO2-udledningen, men risikerer at øge CO2-udledningen med 0,6 millioner ton.

- Den kommende regering bør derfor overveje, om ikke, det er vigtigere at give incitamenter og stille krav om CO2-fangst på anlæggene i stedet for at indføre en model, som ikke i praksis vil stoppe importen, siger Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme.

*****

Dagbladet Holstebro-Struer:
Må droppe fjernvarmeprojekt i landsby, fordi for få vil være med

69 husstande i Resenstad vil gerne betale mellem 50.000 og 60.000 kroner for at skifte gassen ud med fjernvarme, men tæt ved 100 husstande skulle have været med. Så nu droppes projektet. I hvert fald foreløbig, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Det er mange i et lille samfund. Men ikke mange nok. Skulle der være en bærbar økonomi i løsningen, skulle tæt ved 100 have meldt sig. Lidt færre havde måske været nok, men 69 er alt for lidt, erkender Søren Brogaard fra den arbejdsgruppe, der siden sommer har arbejdet på et alternativ til naturgassen i landsbyen.

- Jeg accepterer det naturligvis. Men det er da ærgerligt. Jo mere tid man bruger på det, jo mere ærgrer man sig også, når det ikke lykkes, som Søren Brogaard konstaterer.

Hvad tror du er årsagen til, at der mangler i omegnen af en snes husstande for at komme i mål?

- Jeg har en klar fornemmelse af, at mange har kigget på udviklingen i gas- og elpriserne på det seneste. De falder markant, men jeg tror ikke, at det er en udvikling, der fortsætter. Men her og nu, så er det nok med til at fjerne det største pres på den enkelte borgers økonomi, siger Søren Brogaard, der dog håber, at projektet kan tages op til fornyet overvejelse, når fyringssæsonen ebber ud.

*****

Horsens Folkeblad:
26.000 kroner i forskel mellem billigste og dyreste fjernvarme i Kronjylland og Norddjurs

Priserne for fjernvarme i Kronjylland og på Norddjurs varierer voldsomt efter et uforudsigeligt år, skriver Horsens Folkeblad, der generelt melder, at varmepriserne stiger, men at det er forskelligt, hvor stor prisstigninger, der bliver varslet.

Et af de steder, hvor de har mærket uforudsigeligheden, er hos Langå Fjernvarme, hvor Kurt Vilstrup er bestyrelsesformand. For et års tid siden forventede man, at prisen på omtrent 14.000 kroner årligt for et såkaldt standardhus på 130 kvadratmeter med et forbrug på 18,1 megawatt-timer kunne holdes. Men sådan gik det ikke – fra oktober er prisen 20.000 kroner.

Men der er også fjernvarmeselskaber, hvor det er gået helt modsat. En af dem er Mariager Fjernvarme. Her ligger priserne i den allerbilligste ende på landsplan.

Per 31. januar 2022 var det Danmarks tredjebilligste fjernvarme med 8.321 kroner for at opvarme et standardhus. Den pris har det primært halmfyrede varmeværk kunnet holde fast i i deres prognose for det kommende år.

Grenaa Varmeværk i Norddjurs har også ligget helt i bund med en tilsvarende pris. Her har det dog været nødvendigt at justere prisen med et par tusind kroner. Men en årlig fjernvarmeomkostning på omtrent 10.000 kroner er stadig billigt i sammenligning med både andre fjernvarmeværk og alle andre opvarmningsformer.

*****

Fyens.dk:
Kommunen har en plan, men flere byer må opgive at få fjernvarme

Vejle Kommune er nu klar med et forslag til en varmeplan, fremgår det af Fyens.dk. Den viser, at flere husstande får fjernvarme, mens en række mindre landsbyer holdes hen i uvished. De kan ikke få den lovede vished inden nytår.

Vejle Kommunes varmeplan dækker perioden 2022 til 2028. Den viser, at byer og bydele som Bredballe, Egtved og Børkop kan se frem til at komme på fjernvarmenettet. Omvendt kan områder som Vingsted, Lindeballe og Haraldskær ikke få fjernvarme.

Formanden for Vejle Byråds klima,- natur- og miljøudvalg, Søren Peschardt (S), mener, at varmeplanen er et godt værktøj til at få vished om varmeforsyningen.

- Selv i de områder, hvor fjernvarme ikke er på vej, håber jeg, at borgerne afsøger fælles løsninger. Tag en snak med naboen eller lokalrådet. Det kan være en fælles varmepumpe eller noget andet. Selv hvis de ender ud i individuelle varmepumper, kan man måske lave en fælles ordre for at få en bedre pris, siger han.

Det er dog langt fra alle, der får vished om, hvornår de kan få fjernvarme. For at der lægges fjernvarmerør ud i et område, kræves det nemlig, at nok ejendomme bakker op og vælger fjernvarmen til. Fjernvarmeselskaber regner i flere byer på, om der er grundlag for, at flere husstande kan få den eftertragtede varmeform.

Det gælder for eksempel for den nordlige del af Grejsdalen. Vejle Fjernvarme forventer at have sine beregninger for området færdige i 2023. Der skal også regnes på, om Gadbjerg, Riis og Givskud kan få fjernvarme. Hvis der er grundlag for det, har områderne først udsigt til fjernvarme i 2026.

Hvorfor kan I ikke give fuld folk vished om, hvornår de kan få fjernvarme?

- Det kan vi ikke, fordi fjernvarme ikke er et kommunalt anliggende. Vi skal tilvejebringe plangrundlaget for, at det kan ske, men det er ikke kommunen, der kommer med fjernvarmen. Det er jo de lokale fjernvarmeselskaber, siger Søren Peschardt (S).

*****

TV2 Nord:
Ida Marie har ondt i maven over varmepriser: - Vi kan ende med at være nødt til at flytte

En familie i Støvring har været nødt til at tage et ekstra job for at kunne klare prisstigningerne, og nu kan de ende med at være tvunget til at benytte sig af den såkaldte indefrysningsordning, hvis de vil klare deres varmeregning, skriver TV2 Nord.

- Det kan i yderste tilfælde betyde, at vi er nødt til at flytte herfra og finde noget, som er billigere, fortæller Ida Marie Bang Nielsen til TV2 Nord.

Den seneste varsling fra Ida Marie Bjerre Nielsens varmeselskab lyder på, at prisen til næste år kan stige til 1775 kr pr. mwh.

Medlem af Folketinget og valgt i Nordjylland, Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet, ser derfor positivt på muligheden for at få indefrosset en del af varmeregningen.

- Jeg tror, at når folk får set, at regningen er svær at betale, så går det op for dem, at det trods alt er bedre at splitte regningen op i små bider i fremtiden til en meget lav rente i forhold til, hvis man skulle låne i banken, forklarer Bjarne Laustsen.

På baggrund af de nye varslinger omkring yderligere prisstigninger mener energiordfører for Venstre, Marie Bjerre, at indefrysningsordningen ikke kan stå alene.

- For Venstre er det vigtigt, at regningen rent faktisk bliver sat ned, og det er derfor, vi har foreslået at sænke afgiften på både el og naturgas, forklarer Marie Bjerre.

*****

Fyens.dk:
Lasse vil give marstallerne billigere varme: - Jeg har været en tur på Langeland

Hvert år indkøber Marstal Fjernvarme 6000 tons flis, og en tredobling af prisen betyder, at driftsleder Lasse Larsen nu leder efter alternativer til den flis, der i dag bliver transporteret fra de baltiske lande tværs over Østersøen.

- Det er jo vores fornemmeste opgave at holde priserne nede, og det kan vi altså ikke, når flisen pludselig bliver tre gange så dyr, siger han til Fyens.dk.

I første omgang har Marstal Fjernvarme dog været nødt til at melde en prisstigning på 44 procent ud fra årsskiftet. Men på længere sigt skal der tænkes på andre brændsler. Så sent som i mandags var Lasse Larsen en tur til en anden sydfynsk ø på mission 'billigere varme' til marstallerne.

- Jeg har været en tur på Langeland for at finde ud af, om de kan være leveringsdygtige på flis til os, for ikke at være så afhængige af andre ude i verden, for det er simpelthen for dyrt og ustabilt, forklarer han.

Grunden til, at Lasse Larsen tog til Langeland, lå faktisk lige til højrebenet. For han kendte allerede til en lastbil, der altid vender tomhændet retur fra Fyn. Og det kunne man jo måske benytte sig af.

- Langeland ville ikke kunne forsyne os 100 procent, men vi skal starte et sted, og det ville da være en begyndelse at komme ud af de baltiske lande, siger Lasse Larsen, der fortsat mangler at tale pris og transport med langelænderne.

- Det, vi laver lige nu, er i hvert fald for dyrt og usikkert.

*****

Ing.dk:
EU's import af flydende naturgas fra Rusland stiger dramatisk

EU’s import af LNG fra Rusland er i år steget med 47 procent, fremgår det af Ing.dk. Det øger potentialet for, at Rusland kan bruge LNG som et geopolitisk våben, så EU fortsat risikerer at blive holdt i et energipolitisk jerngreb af Rusland.

EU-landene importerede fra januar til september i år samlet set 16,5 milliarder kubikmeter LNG fra Rusland. I samme periode sidste år lå importen på 11,3 milliarder kubikmeter. Kun to europæiske lande har indtil videre boykottet LNG fra Rusland. Det drejer sig om Storbritannien og Litauen.

EU's øgede import sker, selvom »vi skal ramme Ruslands indtægter, som Putin bruger til at finansiere sin grusomme krig i Ukraine«, som det lød fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i september.

Energianalytiker Anne-Sophie Corbeau fra Columbia University i USA kalder det over for mediet Politico »meget praktisk for alle at vende det blinde øje til russisk LNG«.

Hvis EU ikke henter LNG fra Rusland, vil det øge efterspørgslen fra andre steder i verden og dermed vil prisen stige for fattigere lande i Asien.

- Priserne ville være stratosfæriske, og det ville være ekstremt dårligt, ikke kun for Europa, men også for mange lande, der ikke ville have råd til LNG, siger hun til Politico.

*****

EnergiWatch:
EU-Kommissionen får hug for nøl med gaspriser

Både EU-landenes formand og flere lande langer ud efter EU-Kommissionen for at være for langsom med at få et forslag om at få kontrol over høje gaspriser på bordet. Det skriver EnergiWatch.

Mandag fortalte EU-Kommissionen ifølge mediet Politico på et møde landenes EU-ambassadører, at det er risikabelt, at lægge et loft over gaspriserne i EU, og det ikke kunne anbefales. Men det er ikke godt nok, mener EU-landenes formand, Charles Michel, som henviser til, at Kommissionen skal levere på det, som stats- og regeringslederne har bedt om.

Ifølge Financial Times er flere lande også utilfredse med, at EU-Kommissionen endnu ikke har meldt ud i sagen. Det gælder blandt andet Italien, Belgien og Grækenland og åbenbart syv andre lande, som ifølge diplomater, som avisen har talt med, ikke vil gå videre med andre forslag fra Kommissionen, før der kommer noget på bordet om en form for loft over gasprisen, hvis den stiger for meget. Det gælder for eksempel en fælles indkøb af gas.

- Alle de midler, som Det Europæiske Råd vedtog skal implementeres på samme tid, siger en unavngiven diplomati Bruxelles til Financial Times.