Kristian Jensen klar med grøn ønskeseddel til nyt regeringsgrundlag

Altinget:
Kristian Jensen klar med grøn ønskeseddel til nyt regeringsgrundlag

I løbet af de første 100 dage bør en ny regering begynde forhandlinger om en el-infrastrukturpakke, lyder det fra Green Power Denmark, der har 27 konkrete forslag til et ”grønt regeringsgrundlag”. Forslaget kommer ifølge Altinget få dage før regeringsforhandlinger om klima og energi.

- Jeg tror det er første gang, at en interesseorganisation offentligt siger, at her er de kapitler i regeringsgrundlaget, vi gerne vil have. Det gør vi nu åbent og transparent, fordi vi mener det er vigtigt at have en diskussion om, hvad der skal med i regeringsgrundlaget på klimaområdet, siger administrerende direktør Kristian Jensen fra Green Power Denmark.

Først og fremmest ønsker Kristian Jensen, at en ny regering i løbet af de første 100 dage indkalder Folketingets partier til forhandlinger om en el-infrastrukturpakke.

På ønskesedlen til den kommende regering er foruden udbygning af elnettet også et såkaldt grønt byrdestop, en permanent sænkelse af elafgiften, flere ”grønne hænder og hoveder”, mere støtte til fjernvarme og varmepumper, nyt testcenter til vindmøller, flere energiøer, fordobling af støtten til power-to-x.

Ikke overraskende fremgår det også i den danske energisektors bud på et regeringsgrundlag, at de skal udbygges med meget mere havvindmøller. Hvor S-regeringen har lagt sporene ud til 13 GW havvind i 2030 og en energiø i Nordsøen lidt senere, så foreslår Green Power Denmark minimum 50 GW og fire energiøer på det danske havareal i 2040.

*****

Altinget:
Klimarådet: Derfor behøver politikerne ikke tøve med at lægge en CO2-afgift på landbruget

Det giver god mening at indfase en CO2-afgift på landbruget om få år, selvom der mangler viden om landbrugets udledninger på bedriftsniveau. Det er ifølge Altinget meldingen fra Klimarådet om den politisk omstridte CO2-afgift på landbruget.

Modsat andre eksperter mener Rådet godt, at der kan lægges en meningsfuld afgift på dele af landbrugets udledninger, inden man har udviklet præcise regnskaber over de enkelte landbrugsbedrifters fulde klimaaftryk og reduktionsmuligheder. 

- Bedriftsregnskaber er vigtige, fordi de kan danne grundlag for en afgift på alle landbrugets udledninger. Men jeg vil gerne understrege, at man ikke behøver at vente på, at man bliver helt færdige med bedriftsregnskaberne, siger formand Peter Møllgaard.

Han henviser til, at landbrugets udledninger fra fossile brændsler allerede blev omfattet af en højere CO2-afgift i forbindelse med den grønne skattereform af industrien.

- Vi vurderer også, at det ret hurtigt er muligt at beregne grundudledningen fra andre af drivhusgasudledningerne, sådan at de kan blive pålagt en afgift, siger Klimarådets formand.

Klimaeksperterne anbefaler derfor også, at en kommende regering ”ideelt set” indfaser afgiften på landbruget fra 2025, så det flugter med indfasningen af den nyligt aftalte CO2-afgift på industrien.

- Hvis man først indfaser afgiften i slutningen af 2020’erne, må man formode at effekten i 2025 vil være lille, siger Møllgaard med henvisning til klimamålet i 2025, hvor Danmark skal have reduceret de samlede drivhusgasser med mellem 50 og 54 procent i forhold til niveauet i 1990.

*****

Nordjyske:
Fjernvarmen kom ind fra kulden: 95 skrev under

Poul Kristensen er blevet en populær mand i landsbyerne på Mors. Hvor det for blot få år siden var svært at sælge ideen om fjernvarme til flere forbrugere, fordi den var dyr, har verdenssituationen vendt op og ned på synet på Sdr. Herreds Kraftvarmeværker og den kollektive varmeforsyning. Det beretter Nordjyske.

Nu står folk i kø for at høre om mulighederne for at blive tilsluttet og dermed slippe af med deres gasfyr. Det er konklusionen efter to orienteringsmøder i henholdsvis Vils og Øster Jølby/Erslev, tre af de landsbyer, som SHKV hidtil ikke har serviceret med varme.

- Der mødte 101 borgere fra Vils og omegn i Sydmors Fritidscenter i torsdag, og mandag aften var vi omkring 260 i Midtmors Sport. Begge steder kunne folk med en underskrift markere en uforpligtende interesse for tilslutning, fortæller Poul Kristensen, der noterer sig, at 95 skrev under i Jølby.

- Inden 10. januar skal vi have fundet ud af, om der er tilstrækkelig tilslutning i de tre byer. Er der det, går vi i gang med at beregne en pris ud fra det antal forbrugere, der har meldt sig, siger Poul Kristensen som bestyrelsesformand for SHKV.

*****

Nordjyske:
Syv oplandsbyer står til at spare stort på varmeregningen

Selvom fjernvarme i dag dækker 84 procent af varmeforbruget til opvarmning i Aalborg Kommune, så er der stadig mange husstande – særligt i oplandsbyerne - der drømmer om at komme på fjernvarmen for at nedbringe varmeudgifterne og sige farvel til eksempelvis naturgas, olie- og træpiller.

Og nu skriver Nordjyske, at der er et svar på, om de er inde i varmen i forhold til at blive koblet på. Aalborg Forsyning har undersøgt muligheden for at forsyne 22 mindre byer/byområder i Aalborg Kommune med fjernvarme.

Undersøgelsen viser, at syv ud af de 22 byer måske kan få fjernvarme. Det drejer sig om Store Restrup, Vester Halne, Ajstrup, Hostrup, Øster Hassing, Egense og Nørre Kongerslev, der i 2023 kan regne med at få en endelig afklaring på, om de kan få fjernvarme eller ej.

- Vores udgangspunkt er, at det er nogle af dem, som vi har en forventning om får et tilbud, siger klima- og miljørådmand Per Clausen, der samtidig er formand for Aalborg Forsyning.

Mens de syv byer er inde i varmen, så er det vurderet, at fjernvarme ikke er en mulighed i 15 andre byer, fordi der ikke er et lovmæssigt grundlag, da der ikke vil være en positiv samfundsøkonomi i projekterne.

De 15 byer kan ifølge rådmanden få rådgivning og vejledning til alternative løsninger til den nuværende varmeforsyning i byerne.

- Det kunne være, at man gik sammen om at få fælles varmepumper altså nogle mindre kollektive løsninger.

*****

Frederiksborg Amts Avis:
Billigste vej til grøn varmeløsning

Halsnæs Forsyning er nu så langt i planlægningen, at borgere i Melby og Ølsted tilbydes at konvertere til fjernvarme. Det bliver en forudsætning, at der mindst skal være 50 procent tilslutning, før projekterne kan blive realiseret, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Jeg er meget glad for, at vi nu er så langt, at vi kan komme i dialog med borgerne i Melby og Ølsted om udbredelse af fjernvarme, et tidspunkt som jeg, ligesom mange borgere, har ventet utålmodigt på. Og jo hurtigere vi kan få de nødvendige tilmeldinger, jo hurtigere kan vi komme i gang med anlægsarbejdet og få konverteret olie og naturgas til fjernvarme, siger bestyrelsesformand Thomas Møller Nielsen.

Næste skridt er at få projekteret anlægsarbejdet i detaljer. Denne opgave er netop nu i udbud og sættes i gang i december måned, hvorefter anlægsarbejdet udbydes og derefter påbegyndes midt i 2023. De første tilsluttes i 2024

- Detailprojekteringen vil i løbet af foråret 2023 give helt konkrete svar på, hvornår hvert enkelt område og vej i Melby og Ølsted kan forvente at blive tilsluttet, men på nuværende tidspunkt er det vores forventning, at vi kan begynde at tilslutte de første kunder i 2024. Men vi arbejder naturligvis efter at gøre det så hurtigt som muligt, siger administrerende direktør i Halsnæs Forsyning, Jacob Kaae Lind Nordqvist.

*****

EnergiWatch:
Udspil til loft over gasprisen er på trapperne

EU-Kommissionen lægger i denne uge et udspil frem om, hvordan man kan tæmme gaspriserne, hvis de går amok igen. Det sker på baggrund af stærk utilfredshed over langsommelighed fra flere medlemslande, fremgår det af EnergiWatch.

En forklaring på, at Kommissionen ikke har været hurtige med forslaget, er, at den mener, det er for svært at skrue sådan en dynamisk priskorridor sammen og for risikabelt at lægge et loft over gaspriserne, fordi det kan risikere at sende LNG, der skibes til Europa videre ud i verden til nogle, der er villige til at betale bedre, hvilket kan skabe en mangelsituation.

Tyskland og Holland er af samme holdning, mens andre lande med Belgien, Polen, Grækenland og Italien i spidsen truer med at sætte en stopper for alle andre energipolitiske initiativer i EU, før der er fod på det med et gasloft.

Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har tyet til at svare på kritikken med et brev, der er stilet til EU's medlemsland. Her står der, at ”Kommissionen arbejder tæt sammen med medlemslandene og er fuldt dedikeret til uden forsinkelse at komme videre med konkrete forslag til en effektiv markedskorrektionsmekanisme i fuld respekt for Det Europæiske Råds konklusioner.”

Ideen er, at der skal noget på bordet fra EU-Kommissionens hånd i tide til at landene kan nå at kigge på et udspil og diskutere det, inden EU’s energiministre mødes 24. november.