Energipriserne er raslet ned – men vi kan ikke skrue op for varmen endnu

TV2 Nyhederne:
Energipriserne er raslet ned – men vi kan ikke skrue op for varmen endnu

Såvel som priserne på energi har indtil nu udviklet sig positivt. Men selv om bl.a. gaslagrene er fyldt lige nu, så er det for tidligt at lade stå til og øge forbruget af energi ved fx at skrue op for varmen, lyder advarslen fra flere sider ifølge TV2 Nyhederne.

- Vi bliver nødt til at tænke over, hvad vi bruger vores strøm og gas på, og spare, hvor vi kan. Ellers kan vi stå i en situation, hvor vi igen risikerer at mangle energi, understreger Jim Vilsson, der er seniorøkonom hos Energinet.

Så selvom energimarkedet stadig står på et skrøbeligt fundament, er der lige nu håb for, at Danmark og resten af Europa kan klare sig gennem vinteren uden at mangle energi.

- Markedet står lidt bedre, end det gjorde tidligere. Men jeg lægger ekstra vægt på lidt bedre, fordi det er med udgangspunkt i en situation, hvor vi forventer en relativt normal eller mild vinter, sige Jim Vilsson

Hos Dansk Fjernvarme, der er brancheorganisation for de danske fjernvarmeselskaber, lyder opfordringen også, at man skal holde igen med at øge energiforbruget.

- Det er vigtigt at huske på, at vi stadig står i en forsyningskrise. Derfor er det vigtigt, at vi alle sammen holder igen, selvom det er fristende at skrue op for varmen i stuerne, siger direktør Kim Mortensen til TV 2.

*****

Information:
Eksperter: Vi kan godt reducere med 80 pct. i 2030, hvis der er politisk vilje til det

Flere eksperter giver nu udtryk for, at det vil være muligt at reducere CO2-udslippet med mere end de ellers planlagte 70 procent allerede i 2030. Ifølge Information kan reduktionerne findes på landbrug, transport og energi, og så kan målet være 80 procent.

Landbrug & Fødevarer, Concito og Det Økonomiske Råd har kritiseret forslaget om at hæve reduktionsmålet, men det er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen ikke enig i.

- Jeg er ikke bekymret for, at det skulle være for dyrt for samfundet generelt, og jeg er overhovedet heller ikke bekymret for, at det skulle koste os på konkurrenceevnen eller arbejdspladser. Tværtimod tror jeg, at det kan være gavnligt, siger han ifølge Information og kalder målet for både realistisk og inden for rækkevidde.

Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer ved Syddansk Universitet og hovedforfatter til FN's klimapanels IPCC-rapport, støtter også et 80-procentsmål.

- Det her er en skal-opgave. Det er ikke en bør-opgave, siger han og mener, at det alene er et spørgsmål om politisk vilje, fordi det teknisk vil være muligt.

- Så i sidste ende handler det om, hvor stor en økonomisk byrde politikerne er villige til at lægge på danskerne.

*****

TV2 Nord:
Aalborg Forsyning bruger smuthul i reglerne

Normalt skal en stigning i fjernvarmepriser på mere end 10 procent varsles tre måneder i forvejen, men Aalborg Forsyning benytter en smuthul. Derfor har forbrugerne i Aalborg kun fået to uger til at vænne sig til priser, der stiger med 15 procent fra den 1. december, skriver TV2 Nord.

Prisstigningen skyldes, at Nordjyllandsværket i juli havde et nedbrud i elproduktionen, der varede flere måneder. Den manglende indtægt betyder, at man nu er nødt til at hæve prisen, så en gennemsnitsfamilie i et hus på 130 kvadratmeter får et øget udgift på godt 2000 kroner.

- Havde elforsyningen som forventet været normaliseret nu, ville det ikke blive nødvendigt at hæve varmeprisen, men dels er produktionen ikke på 100 procent, og dels er elprisen i mellemtiden faldet, så vi står i en akut økonomisk krise, forklarer Per Clausen.

Varmeforsyningsloven tillader at reglen om varsling på tre måneder kan fraviges, hvis særlige hensyn taler for det. Det er tilfældet for Aalborg Forsyning.

- Det er meget beklageligt, men vi havde en forventning om, at vores elforsyning ville være normaliseret med udgangen af September. Da det ikke var tilfældet, må vi sætte priserne op med så kort varsel, siger Per Clausen.

*****

Dansk Erhverv:
Udsigt til forsat høje elregninger i 2023

Elpriserne har nået rekordhøjder i 2022. Og ifølge Dansk Erhverv tyder alt desværre på, at de høje elpriser forsætter i 2023. Forbrugerne bør forberede sig på, at elpriserne først falder i 2024. Det viser de såkaldte ”forward-kontrakter” på fremtidig levering af el.

Ifølge de aktuelle priser på forward-kontrakterne, skal de danske elforbrugere forvente at betale en engrospris på ca. 2,5 kr. pr. Kwh i 2023.  Til sammenligning har den gennemsnitlige månedlige kWh-pris foreløbigt været på omkring 1,6 kr. i 2022.

”Dermed skal forbrugere og virksomheder ruste sig til, at elpriserne i 2023 også bliver rekordhøje. Det skal selvfølgelig understreges, at forwardpriserne kun er et gæt på fremtidens priser, men de udgør markedets bedste bud på, hvad 2023 bringer, ” skriver Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.

Ses der længere ud i fremtiden, forventer markedet, at priserne på el falder i 2024 og 2025. Aktuelt handles forward-kontrakter på el i 2024 og 2025 til henholdsvis 1,5 kr. og 1,2 kr. pr. kWh. Dermed forventer markedet, at elprisen i 2024 og 2025 er lavere end det rekordhøje niveau, som vi har oplevet i 2022, og som markedet forventer forsætter ind i 2023. 

*****

Vejle Amts Folkeblad:
Landsbybeboere skal betale 154.000 kroner for at få fjernvarme

Indbyggerne i tre landsbyer nær Vejle skal være klar til at sluge store regninger, hvis de vil have fjernvarme fra Trefor. Hundredevis af husstande i landsbyerne Grejs, Hornstrup og Hornstrup Kirkeby skal hver især betale 154.000 kroner, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Det viser beregninger fra forsyningsselskabet Trefor, som Vejle Kommune præsenterede på et borgermøde i sidste uge. Til sammenligning har en række husstande i Vejle hver betalt omkring 25.000 kroner for at blive tilsluttet fjernvarme.

Ved Trefor Varme forklarer varmeforsyningschef, Helge S. Hansen, at varmeforsyningsloven er skruet sådan sammen, at nuværende kunder ikke skal betale regningen for, at nye kunder kommer på fjernvarmenettet.

Det er derfor de potentielle nye fjernvarmekunder i Grejs, Hornstrup og Hornstrup Kirkeby, der skal betale for den lange ledning fra Nørremarken inde i Vejle du til Grejs.

- Det vil koste cirka 80 millioner kroner at lægge ledningsnettet til området, og de penge skal forrentes af de husstande, der ligger i området, siger Helge S. Hansen.

Han vil ikke afvise, at økonomien ændrer sig, hvis flere borgere ønsker at få fjernvarme. For eksempel er udbygningen af Grundet Skovby ikke med i planerne.

- Lige nu er samfundsøkonomien en knivspids bedre ved en varmepumpe. Det må den helst ikke være. Vi har da et håb for, at det ændrer sig, når vi får de rigtige tal og antal gasforbrugere. Jo flere borgere, der vil have fjernvarme, desto flere er der til at betale regningen på 80 millioner kroner, siger Helge S. Hansen.

*****

GridTech:
Varmechef: Vi har screenet 27 byer og fundet dem, der skal have fjernvarme nu

Virksomheder og private hustande i syv nordjydske byer får nu udsigt til at kunne gå væk fra opvarmning med gasfyr. Den planlagte udbygning skal bringe fjernvarme til mere end 1.000 nye forbrugere, fortæller GridTech.

I følge Jesper Møller Larsen, der er Chef for Varme, Køl & Gas hos Aalborg Forsyning, er der alene i Aalborg Kommune mellem 3.000 og 3.500 private hustande med individuelle gasfyr. Det er cirka 1.000 af disse, som Aalborg Forsyning nu planlægger at få væk fra individuel afbrænding af gas.

Udvælgelsen af de 1.000 husstande er sket på baggrund af et arbejde fra en task force bestående af blandt andre Aalborg Forsyning og Aalborg Kommune – og efter en grundig vurdering af den samfundsøkonomiske effekt af tilslutningen.

- Vi har screenet 27 byer. Af dem er vi på vej med fjernvarme til de første syv nu. Et af kriterierne har været god samfundsøkonomi, et andet har været interesse fra forbrugerne. De eksisterende kunder skal ikke betale for, at der kobles flere på. Samtidigt skal det være rentabelt for de nye kunder at blive tilkoblet, siger varmechef Jesper Møller Larsen.

Ifølge Jesper Møller Larsen er modellen, som de kommende fjernvarmekunder er blevet identificeret med, retfærdig, men kompleks:

- Modellen fylder mere end 200 sider, men basisprincippet er, at vi kigger på ekstraomkostningerne tyve år frem. Der skal graves rør i jorden, bygges pumpestationer, og vi skal bruges noget ekstra kul på værket. Vi tager en fuldstændig marginalbetragtning på ekstraomkostningerne i tyve år, forklarer han og tilføjer:

- Folk betaler for at blive koblet på. De betaler deres varmeregning og fast abonnement de næste tyve år. Vi trækker så omkostninger og indtægter fra hinanden. Det, der er tilbage, dividerer vi med antallet af huse – eller i praksis; antallet af kvadratmeter.