Dansk Industri kæmper imod EU-forslag om skærpede krav til hugst i skovene

Altinget:
Dansk Industri kæmper imod EU-forslag om skærpede krav til hugst i skovene

Det er medlemmerne af Bioenergy Europe – som DI er medlem af - der i et fælles brev langer ud efter et forslag fra Europa-Parlamentet om, at man fremover skal skelne mellem primær og sekundær biomasse. Det beretter Altinget.

Skelnen mellem de to former for biomasse vil ikke betyde et forbud mod at bruge primær biomasse, men det vil have betydning for, hvad landende kan give økonomisk støtte til. Og det vil have store konsekvenser advarer brancheorganisationerne i brevet:

”Vi er især bekymret over, at Europa-Parlamentets definition af primær biomasse vil betyde nye og unødvendige byrder på markedet, der kun vil begrænse udbuddet af vedvarende energi, uden nogle klare bæredygtighedsmæssige fordele,” lyder det.

Klimaministeriet oplyser til Altinget, at den danske position i forhandlingerne er, at man ikke støtter en opdeling i primær og sekundær biomasse. Men på grund af de verserende regeringsforhandlinger ønsker hverken ministerium eller den fungerende klimaminister Dan Jørgensen (S) at kommentere sagen yderligere.

Jacob Heilmann-Clausen, der er lektor og biolog ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet, slår fast, at det uden tvivl vil være positivt for biodiversiteten i skovene, hvis man får begrænset brugen af primær biomasse.

- Dødt træ er mad for en masse organismer, og derfor meget vigtigt for økosystemerne. Det fører simpelthen til tab af arter, når man fjerner træ fra skovene, siger han til Altinget.

Den 29. november er der såkaldte trilog-forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet, der repræsenterer EU's medlemslande.

*****

Energy Supply:
Energiselskab vil hjælpe mindre byer med at få fjernvarme med lokalt ejerskab

Energiselskabet E.ON er klar med en ny model kaldet Byvarme, der skal hjælpe med at få bragt fjernvarme ud til mindre byer, der traditionelt har haft svært ved at blive koblet på fjernvarmenettet. Det skriver bl.a. Energy Supply.

E.ON leverer viden og organisatorisk styrke, mens det er lokalsamfundene, der kommer til at eje og bestemme over Byvarme-anlæggene. Dette gøres igennem a.m.b.a'er - andelsselskaber med begrænset ansvar - der oprettes til formålet.

Det skriver E.ON i en pressemeddelelse.

- Byvarme er lokal fjernvarme med lokalt ejerskab. På den måde bliver der skabt en direkte kobling mellem forbrugerne, borgerne og beslutningstagerne i andelsselskabet, der jo også selv er borgere og forbrugere. Det er en kæmpe styrke - den lokale forankring kombineret med professionel styring og den store erfaring, vi har opbygget igennem drift af vores fem fjernvarmenet og værker, siger Bjørk Paamand Olsen, chef for E.ON's varmeafdeling.

*****

Skive Folkeblad:
Fjernvarmedrømme: Tre Salling-byer skal forbindes med varmerør

I Roslev kan de lave mere fjernvarme, end de har brug for, mens man i Breum og Jebjerg gerne vil af med gassen. Så nu arbejdes der på et samarbejde mellem de tre byer, fremgår det af Skive Folkeblad.

De 4-500 husstande i Jebjerg og Breum bliver i dag for langt størstedelens vedkommende forsynet med varme fra naturgas, men en gruppe borgere arbejder på, at det skal være anderledes i fremtiden og vil gerne gå sammen i et energifællesskab.

Jens Peder Hedevang, Breum, er en af de varmesøgende ildsjæle. Han fortæller, at gruppen har været i en positiv dialog med Roslev Fjernvarme.

- Her har de en stor overkapacitet af varme. De kan stort set forsyne både Jebjerg og Breum også. Derfor arbejder vi på, om vi kan få strikket en løsning sammen med en ledning fra Roslev til Breum og Jebjerg, fortæller han.

I den nye varmeplan for Skive Kommune er Jebjerg og Breum udlagt som mulige fjernvarmebyer, så initiativet er i tråd med de kommunale fremtidsplaner for området.

En lidt større andel i Jebjerg end i Breum har indtil videre nikket til tanken, men Jens Peder Hedevang håber, at der kommer lidt flere med, så man kommer op over 200 husstande ud af de i alt 390 mulige.

- Vi fik 20 tilkendegivelser mere på borgermødet tirsdag, så jeg tror på, at vi kan nå de 200. Vi skal have så mange med som muligt, for at det kan betale sig.

*****

Sjællandske Slagelse:
Energipriser har gjort indhug i værkers økonomi

Bebudede prisstigninger næste år på tre af fem varmeværker i Kalundborg Kommune forventes at kunne holde hele året. To øvrige værker forventer uændrede priser, skriver Sjællandske Slagelse.

-Vi har en forventning om, at de fastlagte 23-priser så også kan holde hele året, siger driftsleder i Høng, Henrik Rohde -og tilføjer:

-Men der er ingen, der kan give garantier for et helt år.

Og den holdning kan driftsledere og bestyrelsesformænd i de øvrige værker i kommunen nikke genkendende til. Også på Kalundborg Forsyning, hvor direktør Hans-Henrik Friis Møller siger:

-Det er vores nuværende forventning, vi kan fastholde den udmeldte pris på fjernvarme hele 2023. Når det er sagt, lever vi også i en tid med visse forbehold.

Generelt er det de voldsomt stigende energipriser – også på andre brændsler end gas – der er skyld i de udmeldte eller forventede prisstigninger i det kommende år. Bl.a. er prisen også på biomasse steget og med øgede varmepriser til følge.

*****

Herning Folkeblad:
Fortsat interesse for fjernvarme i Herborg: Vil søge råde og lånegaranti ved kommunen

60 personer mødte tirsdag aften op til et orienteringsmøde om fjernvarme i Herborg, hvor der opstået en ny plan om at stifte sit eget varmeselskab. I spidsen for initiativet står Patrick Jespersen, og han er på den ene side ærgerlig og på den anden side optimistisk.

Ærgerlig, fordi Herborg allerede kunne have haft fjernvarme, hvis bare et tilstrækkeligt antal husstande havde takket ja til det første tilbud om fjernvarme fra Videbæk tilbage i 2020 og tilmed til en overkommelig pris. Det skriver Herning Folkeblad.

Optimistisk, fordi man nu kigger på en anden selskabsform.

- Vi planlægger ligesom i Fjelstervang at stifte vores eget a.m.b.a. (andelsselskab med begrænset ansvar, red.), og så er planen, at den udgift, der er til den enkelte husstand om at blive tilsluttet, strækkes ud over 30 år, for eksempel ved at man tinglyser en udgift per måned til fjernvarme i afdrag på anlægsudgiften, siger han om de konkrete planer, der blev luftet for de 60 deltagere ved tirsdagens orienteringsmøde.

Patrick Jespersen fortæller videre:

- Det er for tidligt at spå om den nye pris. Vi ved, at da vi i anden omgang prøvede at komme på fjernvarmenettet fra Videbæk, kostede det i omegnen af 140.000 kroner per husstand.

*****

EnergiWatch:
Trods dyb splittelse tror EU-kommissær på aftale om gasindgreb

Der kom ikke en aftale i land torsdag, da EU-landenes energiministre mødtes i Bruxelles for at finde fælles fodslag om en løsning med et loft over gaspriserne. Forinden var kritikken haglet ned over det konkrete forslag, som EU-Kommissionen havde lagt frem, og det holdt ved ifølge EnergiWatch.

Alligevel mener EU-kommissær for energi, Kadri Simson, at det vil være muligt at finde en løsning på de dybe uenigheder blandt EU-landene.

- Dagens diskussion viser, at det er muligt at finde en bredt funderet løsning, siger Kadri Simson uden at hun dog ønsker at gå i detaljer med, hvor hun ser mulighed for et kompromis.

EU-Kommissionen vil med sit udspil lægge et øvre loft på 275 euro per megawatt-time (MWh) på gas på TTF-gasbørsen. Det skal ifølge EU-Kommissionen forhindre store prisudsving og sikre, at EU ikke betaler markant mere for gas, end man gør på andre markeder i verden.

De kritiske EU-lande som Spanien, Grækenland, Belgien og Malta mener dog, at udspillet slet ikke er stærkt nok. De henviser til, at selv da gaspriserne i august nåede sit svimlende højdepunkt på 320 euro per megawatt-time, ville det ikke have udløst det indgreb, som EU-Kommissionen har lagt på bordet.

Kadri Simson fremhæver i stedet, at EU-landene nåede til en principiel enighed på to andre forslag om fælles indkøb af gas og hurtigere udbygning af vedvarende energi. De to forslag træder dog ikke i kraft, før EU-landene er enige om den såkaldte markedskorrektionsmekanisme.