Rådgivere: Prisloft skaber bekymring blandt danske el-virksomheder

EnergiWatch:
Rådgivere: Prisloft skaber bekymring blandt danske el-virksomheder

Usikkerhed om udformningen af EU’s prisloft og udsigten til at få barberet indtægterne skaber nervøsitet blandt elselskaber. De frygter dårligere økonomi og højere priser for forbrugerne, skriver EnergiWatch.

Loftet er vedtaget i EU, men det er op til de enkelte lande at udforme store dele af regelsættet. Og blandt danske virksomheder skaber den situation bekymring.

- Virksomhederne er meget optaget af at få sikkerhed og forudsigelighed om, hvad der sker. Det er klart, at når der kommer en forordning, hvor der er lagt op til national implementering, og der ikke står så meget om detaljerne, så skaber det noget usikkerhed, siger Christoffer Fode, partner i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel med speciale i energi og infrastruktur.

Anders Klinge, associate partner og afgiftsrådgiver i revisions- og konsulenthuset EY, påpeger, at en række elforsyningsselskaber, f.eks. affaldsbaserede kraftvarmeværker, arbejder med en hvile-i-sig-selv økonomi, hvor elindtægterne er med til at dække de samlede omkostninger. Med et indtægtsloft vil disse virksomheders indtægter fra el falde, hvilket vil forringe økonomien – og dermed i sidste ende øge de priser forbrugerne skal betale.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har skriftligt oplyst til EnergiWatch, at ministeriets indstilling til en ny regering er at undtage visse danske kraftvarmeanlæg fra prisloftet.

”For så vidt muligt at undgå at ændre kraftvarmeanlæggenes adfærd på elmarkedet, lægges der op til, at anlæg, som ifølge gældende regler skal hvile-i-sig-selv, hvor et eventuelt overskud tilbageføres til forbrugerne, undtages fra indtægtsloftet,” hedder det i notatet.

*****

Ing.dk:
Sort omstilling i dansk industri: Gaskrise giver comeback til fossile brændstoffer

Ing.dk kan fortælle, at 28 danske industrivirksomheder har søgt om at udskifte naturgas med andre brændstoffer, primært olie. 16 af de 28 virksomheder havde fået godkendt ansøgningen ved udgangen af oktober, eksempelvis Novo Nordisk, Danish Crown, Emmelev og Topsoe.

Det er primært såkaldt ‘ikke-beskyttede gaskunder’, som har ansøgt, og for de flestes vedkommende er der ansøgt om at skifte til gasolie, der også kendes som almindelig fyringsolie.

I en situation, hvor virksomheder bliver afskåret fra naturgas, er der ingen tvivl om, at fyring med olie som alternativ vil have en negativ effekt på CO2-emissionen, siger Klimarådets formand, professor Peter Møllgaard.

- Derfor er det vigtigt, at virksomhederne satser på kortsigtede løsninger og ikke investerer i nye anlæg, som skal tjene sig hjem igen. Derfor er det bedre at tage gamle anlæg i brug igen end at investere i nye.

Det kan derfor kan godt bekymre ham, når en virksomhed som Novozymes investerer i nye olietanke på sit fabriksanlæg i København.

På Arlas mejeri i Nørre Vium har man i stedet valgt at satse på lokalt produceret biogas som erstatning med naturgas. Det kan dog ikke lade sig gøre på Arlas ti andre produktionsteder i Danmark, da de ikke har adgang til biogas og derfor er tvunget til at bruge fossile alternativer, hvis naturgasforsyningen svigter i vinterens løb.

- Det er ikke kun denne vinter, som vi har været bekymret for. Naturgassen har i mange årtier været en sikker energikilde, men nu har vi brug for en løsning, hvor vi har mere end et ben at stå på, siger Bent Aage Kristensen, senior energy and sustainability manager hos Arla.

Samlet set koster det ca. 100 mio. kr. at gennemføre energiomstillingen. På Arlas danske mejerier går pengene bl.a. til at installere nye brændere, olietanke og olierør.

*****

SN.dk:
Kommune siger nej til naturgas i nyt byggeri: Bygherre glæder sig over afslag

Et nyt byggeri i Mogenstrup har fået ok fra Økonomiudvalget i Næstved Kommune. Det bliver dog forudsat, at man finder en anden måde end naturgas at varme de 65 almene boliger op på. Formand for Flexbo Sjælland synes, det er en god ide, skriver SN.dk.

Økonomiudvalget har enstemmigt valgt at sige nej, fordi byrådet har besluttet, at 90 procent af bygningsmassen i kommunen skal være fossilfrit opvarmet inden 2030.

- Så det giver ikke mening at tillade, at de fyrer med gas. De må installerer varmepumper eller jordvarme. El kunne også være en mulighed, siger borgmester Carsten Rasmussen til SN.dk.

Han er klar over, at Flexbo Sjælland forventede, at der ville komme fjernvarme til byen, men når det ikke sker, så må bygherre vælge en anden og grøn løsning.

- Vi er glade for, at vi ikke skal fyre med gas. Vi har hele tiden tænkt på, at vi skulle undgå gasvarme. Vi skal jo af med gassen, siger formand for Flexbo Sjællands, Irene Jensen.

De vil gerne have solenergi, men der er nogle udfordringer, da man tilsyneladende ikke må bruge solenergi som den primære opvarmning i boliger - kun til fællesanlæg, så som vejbelysning.

- Der er nogle tekniske løsninger. Vi kan vælge luft til vand eller jordvarme. Det kommer også an på jordbunden, siger Irene Jensen.

Et er sikkert, det bliver en fælles løsning, så der ikke skal stå et anlæg ved hver bolig, slår hun fast.

*****

JydskeVestkysten:
Ungdomshøjskolen har fordoblet varmeregning: Nu håber landsbyen på fjernvarmen

Inden 10. januar skal mindst 90 procent af boligerne i landsbyen Vester Vedsted sige ja tak til fjernvarme, hvis det nuværende konverteringsprojekt skal blive til virkelighed. Ungdomshøjskolen er den største forbruger og håber på et kollektivt ja til fjernvarmen, skriver JydskeVestkysten.

- Vi har fordoblet vores udgifter til varme, og naturgassen står jo til udfasning, så hvis vi ikke får fjernvarme, skal vi ud og finde en anden løsning. Men vi foretrækker den kollektive løsning, ellers tror jeg, det bliver svært for landsbyen, hvis alle hver især skal ud og finde egen løsning, siger forstander Lone Hee.

Lone Hee peger på, at det vil få konsekvenser for landsbyen og boligpriserne, hvis fjernvarmen ikke kommer ud.

- Naturgas var jo en kollektiv løsning, som vi fik anbefalet for mange år siden. Nu dur den så ikke mere. Og hvis vi ikke siger ja til fjernvarmen, kan jeg frygte, at det bliver svært at sælge et hus herude, tilføjer Lone Hee, der foruden hovedbygningen også har ansvar for opvarmningen af en række lærerbygninger, som tilhører skolen.

90 procent af boligerne skal sige ja tak inden 10. januar. Det vil koste cirka 40.000 kroner i tilslutningsafgift til fjernvarmen for den enkelte boligejer. Dertil kommer installationsarbejde og materialer for cirka 20.000-25.000 kroner.

*****

Sjællandske:
Bliver Glumsø en fjernvarmeby?

Et lokalt varmeudvalg er i fuld gang med det indledende arbejde, så Glumsø kan få fjernvarme i 2025. Men der mangler endnu en tredjedel af tilslutningerne før, at det kan blive en realitet, skriver Sjællandske.

Opstart af etablering af fjernvarme i Glumsø kræver, at omkring 600 varmeenheder tilsluttes den nye fjernvarmeforsyning. Et varmeudvalg i Glumsø, har siden et borgermøde i oktober modtaget omkring to tredjedele af de nødvendige tilkendegivelser inklusiv de kommunale ejendomme.

- Det er flot, at vi har fået de første to tredjedele tilkendegivelser baseret på det ene borgermøde i oktober, siger Vagn Holk Lauridsen, som er medlem af Glumsø Lokalråd og tovholder for varmeudvalget.

Den sidste tredjedel tilkendegivelser er afgørende for, at et varmeselskab kan komme i gang med arbejdet, så byen kan få fjernvarme i radiatorerne i 2025. Men det tror Vagn Holk Lauridsen fuldt ud på, vil lykkes:

- Ork ja, det er jeg overbevist om. Jeg tror også, at vi får langt flere, siger han.

Udvalget arbejder på at skaffe så mange tilkendegivelser som muligt frem mod, at der i januar skal vælges en bestyrelse og stiftes et A.M.B.A. Altså et lokalt fjernvarmeselskab, som skal arbejde hen imod etableringen af fjernvarme i Glumsø.

Det vil være E.ON, der skal stå for etablering af fjernvarme i Glumsø, hvis der kommer tilstrækkelig opbakning til projektet.

*****

AmagerLIV:
Borgmester før historisk beslutning: Der er måske ikke arbejdskraft nok til at gennemføre planen

Størstedelen af Dragør skal have udrullet fjernvarme, og torsdag skal kommunalbestyrelsen beslutte, om opgaven skal gå til HOFOR eller Tårnby Forsyning.

Ifølge AmagerLIV har advokatfirmaet Horten vurderet, at såvel Tårnby Forsyning som HOFOR i henhold til varmeforsyningsloven gerne må varetage distributionen af fjernvarme for Dragør.

Dragørs borgmester Kenneth Gøtterup (C) skriver forud for beslutningen, at det har været en kæmpe opgave at blive pålagt at lave en helt ny varmeplan på kort tid.

- Jeg er glad for resultatet og at vi er kommet i mål, men der er store opgaver fremover. Først og fremmest er der en stor usikkerhed i hele Danmark om der er arbejdskraft nok til at gennemføre opgaven. Det er et fælles landsdækkende problemstilling mellem alle kommuner. Hvis ikke der er det, står alle kommuner og ikke mindst regeringen i en helt ny situation. Men indtil videre tager vi en dag ad gangen, skriver han på Facebook.

*****

Favrskov Posten:
Nu får borgere med gasfyr besked om fjernvarme

Favrskov Kommune og de seks lokale varmeværker har nu vurderet mulighederne for etablering af fjernvarme i kommunens naturgasforsynede områder. Derfor modtager lidt over 3.000 husstande med naturgas i de kommende dage brev om deres muligheder, skriver Favrskov Posten.

I brevene oplyser kommunen, hvor man forventer, at der i de kommende år kan udrulles fjernvarme, og hvor man i stedet anbefaler at kigge på andre grønne opvarmningskilder som erstatning for gas- eller oliefyret.

Borgmester i Favrskov Kommune, Lars Storgaard, er glad for, at brevene nu er sendt ud, så borgerne har noget at tage bestik af:

- For mange af os er vores varmeregning, og måden vores hus er opvarmet på, blevet noget, der fylder rigtig meget. Energipriserne er steget eksplosivt, og det har naturligvis gjort mange urolige og utålmodige. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan sende de her breve ud og give folk besked om, hvad vi forventer fremtiden bringer for netop dem.