Danmark vil være afhængig af importerede træpiller i årtier endnu

Ing.dk:
Danmark vil være afhængig af importerede træpiller i årtier endnu

Den danske produktion af biomasse vil tidligst i 2050 kunne blive øget, og derfor vil vi i Danmark være nødt til at fyre med træpiller fra udenlandske skove i mange år endnu, hvis afbrænding af træ fortsat skal være en hjørnesten i den grønne omstilling.

Det er konklusionen i en ny rapport fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fremgår det af Ing.dk

- Vi kommer til at være afhængige af importeret biomasse mange år fremover - og så stort forbrug af andre landes biomasse er ikke en praksis, som er globalt bæredygtig. Så er det ikke moralsk i orden. Vi skal og kan bruge smartere løsninger som varmepumper og geotermi til at komme væk fra den praksis, lyder kritikken fra Torsten Hasforth, der er seniorøkonom i tænketanken Concito med fokus på grøn omstilling.

Langt det meste biomasse bliver importeret fra Baltikum og USA, og selvom Energistyrelsens seneste fremskrivning fra 2022 viser et forventet fald i brugen af biomasse fra skove i danske ovne, så vil vi stadig være dybt afhængige af træpiller og flis til energi i 2035.

I bioøkonomipanelets rapport skitserer forskerne en fremtid i 2030, hvor vi udvinder 50 pct. flere bioressourcer fra Danmark, men skovene bidrager med et rent nul. Udfordringen er, at vi i dag stort set udnytter skovens biomasse fuldt ud. Og det kan vi ikke i en fremtid, hvor vi har lovet at bidrage til EU’s biodiversitetsstrategi om 30 pct. naturbeskyttet areal i 2030, herunder 10 pct. strengt beskyttet.

- Skovene kan jo opfylde så utrolig mange behov lige fra at sikre rent drikkevand til naturoplevelser, rense luften og værne om biodiversitet. Og vi kan desværre ikke få det hele samtidig, siger Thomas Nord-Larsen, seniorforsker fra Københavns Universitet, der har skrevet afsnittet om skovene.

*****

EnergiWatch:
Kredsløb ligger i læ af konkurrenter med stor plan om CO2-fangst

Direktøren hos det østjyske forsyningsselskab, Bjarne Munk Jensen, ser flere store barrierer i forhold til CO2-fangst, som selskabet ellers gerne vil satse på. Derfor har forsyningsselskabets adm. direktør, Bjarne Munk Jensen, svært ved at forestille sig, at Kredsløb vil byde sig til i forbindelse med et kommende udbud om CO2-fangst, som tingene ser ud lige nu.

- Med de nuværende rammer, og hvis ikke udbuddet kommer til at se anderledes ud, så nej. For vi kan ikke finansiere det på den måde, det er stykket sammen, siger Bjarne Munk Jensen til EnergiWatch.

Fangsten skal ske fra Kredsløbs kraftvarmeværk og affaldsenergianlæg i Lisbjerg. Herfra afbrændes både halm og affald, som udleder såvel biogent som fossilt CO2. Kredsløb vil gerne indfange begge former for CO2. Men der er udfordringer, forklarer direktøren til EnergiWatch.

- Den første udfordring opstår ved, at der er forskellige regelsæt alt efter, om man vil fange fossilt eller biogent CO2, siger Bjarne Munk Jensen.

Der findes simpelthen ikke et kvotesystem for den biogene CO2, som det ellers er tilfældet med den fossile af slagsen. Derfor efterspørger Kredsløb en regulering af EU’s kvotesystem.

- Fossilt CO2 betaler vi jo kvoter for – lige nu omkring 80-85 euro per ton. Det kan egentlig godt finansiere en rigtig stor del af et fangstanlæg. Men på det biogene er der ingen økonomi. Der er ingen grønne certifikater, så der findes ikke nødvendigvis nogen virksomheder, som vil købe grøn CO2 lige nu. Hele Power-to-X-systemet er jo ikke oppe at køre endnu, siger Kredsløb-direktøren.

*****

EnergiWatch:
Energiminister: Danskerne skal have økonomisk glæde af CO2-lagring i Nordsøen

Klimaminister Lars Aagaard kalder CO2-lagring i Nordsøen for afgørende for klimamålene og ser gerne, at udviklingen sker med hele Europa for øje. Samtidig mener energiministeren, at danskerne skal have økonomisk glæde af værdien, fremgår det af EnergiWatch.

Overfor Berlingske kalder Lars Aagaard CO2-lagring for en nøgleteknologi for at nå klimamålene, og han mener, at det danske lagringspotentiale skal udvikles fra dag ét som værende en europæisk industri, hvor den danske undergrund kan bruges til at lagre CO2 fra andre lande, da potentialet er betydeligt større, end hvad Danmark selv kan indfange af CO2. Men han mener også, at det bør komme danskerne til gode økonomisk.

- Ligeså glad jeg er for at løse klimaudfordringen, ligeså optaget er jeg af, at danskerne får økonomisk glæde af den værdi, som det danske territorium – herunder undergrunden – udgør. Men hvordan vi præcis gør det her, udestår der en politisk drøftelse om, som vil være forkert at starte i Berlingske, siger Lars Aagaard.

*****

Energy Supply:
Trods global uro: Vinter ventes uden el- og gasafbrydelser

Det varme vejr og spareiveren har betydet, at der er masser af gas på lager, selv om vinteren er godt i gang. Danmark er rent faktisk først begyndt at trække på de danske lagre ret sent, og over vinteren er der fyldt yderligere på - fra 89 til 91 procent, skriver Energy Supply.

- Vi står i en usikker situation. Men vi forventer ikke, at vi denne her vinter skal ud at afbryde hverken el- eller gaskunder, siger Martin Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen.

Spørger man Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, kan vi godt afskrive, at vi løber tør for gas denne her vinter:

- Kigger vi på lagrene i Europa, har vi med nogenlunde normale vejrforhold og ingen ny tilførsel alligevel gas til et stykke hen på sommeren, siger han.

Der er dog god grund til at huske på sparerådene en rum tid endnu. For vi er ikke færdige med at snakke om energiforsyningen lige foreløbig.

- Det afgørende er, hvor tomme gaslagrene er efter denne her vinter, og at vi har gas til at fylde dem op igen, siger Martin Hansen fra Energistyrelsen.

*****

JydskeVestkysten – Billund:
Horne vender Helle Energi ryggen og er klar til varmedans med Din Forsyning

Helle Energi er et nystiftet andelsselskab for seks vestjyske landsbyer, hvor Horne også blev inviteret til. Men den lokale fjernvarmegruppe har vendt Helle Energi ryggen og i stedet kastet sin kærlighed på Din Forsyning Lokalvarme A/S, fortæller JydskeVestkysten.

- Som udgangspunkt arbejder vi med fjernvarme baseret på varmepumper. Det er lige nu udgangspunktet for vores udregninger, siger Stig Leerbeck fra fjernvarmegruppen, der også består af Anne Marie Hansen og Anders Burkarl.

Stig Leerbeck fortæller i JydskeVestkysten, at han personligt hælder mest til den model, hvor Din Forsyning opretter, driver og ejer det lokale varmeselskab, der har sin egen selvstændige økonomi.

- Jeg tror, det er mest hensigtsmæssigt, at Din Forsyning står for det hele, siger Stig Leerbeck.

Hvornår borgerne i Horne kan forvente at få fjernvarme, kan han ikke oplyse endnu. Til marts holdes endnu et borgermøde, hvor et mere konkret projekt fremlægges. Dog forudsat at det rent samfundsøkonomisk er en god idé.

*****

Skive Folkeblad:
Fjernvarmeprojekt i Vridsted lægges snart frem for borgerne

Vinderup Fjernvarme er central i den plan om varmeforsyning til Vridsted, der præsenteres på to borgermøder i denne og den kommende uge. Indholdet på de to møder vil være identisk, og det er udelukkende for at give så mange som muligt mulighed for at deltage, at det sker over to aftener, skriver Skive Folkeblad.

En arbejdsgruppe har gennem længere tid undersøgt muligheden for fremover at kunne forsyne lokalområdet med fjernvarme, og i den proces er Vinderup Fjernvarme blevet en aktiv medspiller. Den leverer i forvejen fjernvarme til Sevel via en rørledning, men det er ikke en sådan løsning, der er i støbeskeen i Vridsteds tilfælde. Dertil er afstanden for stor.

I stedet arbejdes der med en model, hvor Vinderup Fjernvarme vil bygge et nyt varmeværk i Vridsted bestående af en 1,3 MW varmepumpe, en stor akkumuleringstank samt en naturgaskedel som backup.

Projektforslaget har været inde at vende i Viborg Kommune, hvor det i starten af december blev godkendt efter varmeforsyningsloven.

*****

Folkebladet Lemvig:
Borgmester advarer om fjernvarme-panik

Gasprisernes himmelflugt har siden sidste år fået desperate husejere til at stå i kø for at blive koblet på fjernvarmenettet. Og Ringkøbing-Skjern Kommune støtte gerne udvidelsen af varmeværkernes kundekreds, lyder meldingen i Folkebladet Lemvig.

Og den slags lånegarantier vil kommunen sådan set fortsætte med at give, fortæller borgmester Hans Østergaard (V). Der er nemlig god samfundsøkonomi i at udbrede fjernvarmen, ligesom der er god virksomhedsøkonomi i det for fjernvarmeværket og udsigt til billig varme til kunderne.

Men samtidig maner borgmesteren til besindighed.

- Jeg oplever, at der nemt kan gå panik i den i forhold til at få adgang til fjernvarme. Der er jo ingen der siger, at priserne på gas og el holder det meget høje niveau, vi blandt andet har set i efteråret. Det er worst case, vi har oplevet. Lige nu falder gaspriserne, siger han og fortsætter:

- Vi har tradition for at give lånegarantier, og det har vi ingen planer om at stoppe med. Men priserne på energi går op og ned. Fjernvarme er godt for rigtig mange, men det er nok ikke realistisk, at alle skal have adgang til fjernvarme, siger han.

*****

TV2 Fyn:
Uenighed om Svendborg Kraftvarmeværks overlevelse

Kraftvarmeværket i Svendborg Kommune bliver, trods interne uenigheder i bestyrelsen, alligevel ikke opkøbt af Svendborg Fjernvarme, og derfor lukker det i udgangen af året. Men det skaber postyr internt i bestyrelsen, fortæller TV2 Fyn.

Bestyrelsesformand Niels Haastrup argumenterer for ikke at købe kraftvarmeværket, fordi den nye fjernvarmepumpe kan klare den nødvendige varmeproduktion.

- Når varmepumpen begynder at køre stabilt, hvilket jeg forventer, at den kommer til, så er den meget billigere, end kraftvarmeværket, siger Niels Haastrup.

Men Olav Grønn, tidligere formand for Svendborg Fjernvarme, mener, at varmepumpen er alt for ustabil og følsom overfor vejromstændighederne.

- Bliver det frostvejr eller meget fugtigt, så går den i fejl og er ikke længere funktionsdygtig, siger den tidligere formand.

Olav Grønn mener i stedet, at det gamle kraftvarmeværk kan være med til at sikre stabil og billig fjernvarme de næste seks til syv år.

Hvis kraftvarmeværket ender med at lukke, skal midlertidig naturgas dække forsyningen til de omkring 5.000 af kraftvarmeværkets husstande, hvis varmepumpen ikke virker, og ifølge Olav Grønn, kan det betyde en firdobling af priserne.