Titusindvis af danske husejere mangler klart svar om fjernvarme - Kritisabelt, mener professor

TV2 Nyhederne:
Titusindvis af danske husejere mangler klart svar om fjernvarme - kritisabelt, mener professor

En lang række kommuner har ved årsskiftet ikke - som krævet af Folketinget - kunnet give et klart svar på, om borgerne kan skifte fra olie og gas til grøn energi. Borgere i eksempelvis Svendborg, Næstved, Hillerød og Allerød har modtaget en besked om, at de endnu ikke kan få afklaring på, om der kommer fjernvarme eller anden fossilfri opvarmning såsom en varmepumpe i deres område. Det skriver TV2 Nyhederne.

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, mener, det er for dårligt, at mange danskere ikke kan få et klart svar omkring energisituationen i deres hjem.

- Den manglende afklaring omkring udrulning af fjernvarme i en række af landets kommuner er kritisabel. Det er afgørende at vide, hvornår får man kan få leveret en ny energiform, og det skaber stor usikkerhed blandt borgerne, siger han til TV 2.

Hos Dansk Fjernvarme følger man udviklingen af kommunernes varmeplaner i Plandata, og en opgørelse per 3. januar viser, at i alt 43 af landets 98 kommuner havde opdateret og indtastet deres kommunale varmeplaner i systemet.

Chefkonsulent Nicolai Kipp fra Dansk Fjernvarme forventer, at en stor del af de kommuner, som mangler at indberette deres varmedata, vil indberette dem i løbet af januar.

- Det er rigtig ærgerligt, at alle ikke er færdige, men kommunerne har forskellige udgangspunkter, og nogle har ikke lavet varmeplaner i mange år, siger han til TV 2.

Nicolai Kipp kalder forsinkelsen for "uheldig", men påpeger samtidig, at mange kommuner har været under et stort tidspres det forgangne efterår for at komme i mål med varmeplanerne til årsskiftet 2022/23.

- Kommunerne har aldrig været udsat for så stort et arbejdspres. Der findes mange gode forklaringer på, at nogle kommuner ikke er kommet i mål, men det er ærgerligt med forsinkelsen, for mange borgere sidder og venter på svar, siger Nicolai Kipp.

*****

Gridtech:
Energiselskab klar til CO2-fangst i storskala: Men kun hvis loven ændres

Ifølge den aarhusianske energiforsyningsselskab Kredsløb kan det ikke med de nuværende regler lade sig gøre at opføre et anlæg til fangst af CO2. Det på trods af, at selskabet gerne vil og har teknikken til det. Derfor kræver Kredsløb ifølge GridTech, at politikerne ændrer på reglerne.

- Som det er lige nu, kan jeg ikke se, hvordan vi overhovedet har mulighed for at opføre et anlæg i vores regi, der fanger både den biogene og den fossile del, forklarer Bjarne Munk Jensen, der er administrerende direktør for Kredsløb, til GridTech.

Først og fremmest mener Kredsløb, at flere love om el- og varmeforsyning ikke højde for, at CO2-fangst går på tværs af sektorer. Videre er det uklart, hvorvidt et kommunalt ejet forsyningsselskab har hjemmel til at drive et fangstanlæg, og de aktiviteter som hører til at bortskaffe CO2.

Endeligt kan anlægget ifølge Kredsløb ikke finansieres på »ordenlige vilkår«, da EU's kvoteregler ifølge selskabet ikke skaber incitament til at indsamle CO2 fra bioaffald såsom halm, der udgør størstedelen af affaldet i anlæggets ovne.

Hos Dansk Fjernvarme deler man Kredsløbs kritik af reglerne, og mener ligeledes at statskassen må støtte fangsten af biogen CO2.

- Mange af de store punktkilder i fjernvarmesektoren er kommunalt ejede og står med samme udfordringer som Kredsløb, siger chefkonsulent Jannick H. Buhl, der tilføjer:

- Kommunale selskaber skal kunne etablere CO2-fangst i deres hovedvirksomhed, og de politiske afsatte midler til CCUS skal i videst muligt omfang prioriteres til fangst af biogen CO2 gennem en reel negativ afgift.

*****

Energy Supply:
CO2-afgift kan lukke stor varmeleverandør i Nyborg

Den finske ejede affaldsvirksomhed Fortum i Nyborg ser ikke ud til at få en særordning med rabat på CO2-afgiften. Det kan meget vel ende med en lukning – og dermed er varmeforsyningen i Nyborg stærkt truet, fremgår det Energy Supply.

- Siden der blev udskrevet folketingsvalg i oktober sidste år, er dialogen er gået i stå. Og får vi ikke en ordning og vished nu, er vores eksistens helt og aldeles truet, siger Fortums administrerende direktør i Danmark Jens Peter Rasmussen til Fyens.dk

At Fortum ikke skal regne med nogen hjælpende hånd fremgår af et svar skatteminister Jeppe Bruus har sendt til Fyens Stiftstidende. I svaret forholder han sig ikke til det konkrete tilfælde med Fortum, men henviser til en pulje med penge, som regeringen vil reservere til de virksomheder, der er hårdest ramt af CO2-afgiften. Regeringen vil frem mod 2030 afsætte 7 milliarder kroner til målrettet hjælp til de ramte virksomheder.

Fortum er den største CO2-udleder i Nyborg Kommune, men er samtidig en meget stor bidragsyder til fjernvarmen. Hele 80 procent af varmebehovet i Nyborg dækkes af overskudsvarmen fra Fortum.

*****

Fyens.dk:
Fjernvarmeselskab taber 30.000 liter vand i døgnet

Siden december har Assens Fjernvarme kæmpet med et stort vandtab på omkring 10.000 liter i døgnet, der på det seneste tilmed er vokset. Skjulte lækager får vandet til at fosse ud, og fjernvarmeselskabet har derfor indsat droner til at tjekke ledningsnettet.

- Vi kan se, at vores vandtab pludselig er mere end fordoblet. Vi taber normalt omkring 10.000 liter vand i døgnet, men nu er vi oppe at tabe 20.000 liter mere, siger direktør Marc Roar Hinze til Fyens.dk.

Fjernvarmeselskabet opdagede to lækager i december, som man hurtigt fik repareret, men det var altså ikke nok, for vandet fosser stadig ud fra et endnu ukendt sted, fortæller Marc Roar Hintze.

Et af de greb, som fjernvarmeselskabet bruger for at finde den ene eller flere lækager, er at flyve over ledningsnettet med en drone.

- Vi overflyver vores forsyningsområde med en drone, som har et termisk kamera, hvilket vil sige, at dronen kigger efter temperaturer. Så hvis vi for eksempel på en vej kan se, at jorden er varm et bestemt sted, så graver vi ned der, siger Marc Roar Hintze.

*****

SN.dk:
Ny grøn energi på vej til det gamle glasværk

Ardagh Glass Holmegaard er tæt på at investere i et Power-to-X anlæg til den ene af de to store glasovne. Det kan også få betydning for Fensmark Fjernvarme, der dækker et stor del af deres varmebehov med overskudsvarme fra Holmegaard, fremgår det af SN.dk.

Anlægget vil anslået koste omkring 70 millioner kroner at etablere. Glasværket bruger årligt omkring 20 millioner kubikmeter gas, hvoraf en fjerdedel er biogas. Det svarer til forbruget i godt 10.000 husstande. Det påtænkte anlæg kan erstatte 20 procent af naturgassen til den ene ovn.

- Vi kan ikke blande mere end 20 procent brint i, da det giver en mere ustabil flamme end naturgas, siger Kim Holmberg, der er økonomidirektør hos virksomheden.

Ifølge en rapport om Power-to-X og fjernvarme udgør overskudsvarme mellem 10 og 25 procent af energien i PtX-processen, som vil kunne bruges til fjernvarme. Fensmark Fjernvarme får i forvejen en meget stor del af sin varme fra glasværket.

- Vi må se hvor meget overskudsvarme og hvilken temperatur, der bliver tale om, før vi afgør, hvordan den bedst bruges, siger Kim Holmberg.

- Måske det også skal ledes til fjernvarmeværket, men det kan også være, at det giver mene mening at bruge det til en indledende opvarmning af råvarerne til glasproduktionen? Det må tiden vise.