Populær tilskudspulje løber tør for millioner – kæmpe problem, siger direktør

TV2 Nyhederne:
Populær tilskudspulje løber tør for millioner – kæmpe problem, siger direktør

Der er fra en start 295 mio. kroner i Fjernvarmepuljen, og det er alt for lidt, lyder det fra Dansk Fjernvarme. Ifølge TV2 Nyhederne glæder klimaminister Lars Aagaard sig over fjernvarmeselskaberne interesse for puljen, men maner også til besindighed.

Kim Mortensen, der er direktør i Dansk Fjernvarme, fortæller til TV 2, at brancheorganisationen har kendskab til 12 fjernvarmeselskaber, som vil søge penge fra fjernvarmepuljen. Samlet set løber disse ansøgninger op i cirka 400 millioner kroner.

- Det burde være en selvfølge, at tilskudspuljerne prioriteres og tilføres flere penge i en tid, hvor der er ekstra meget behov for midlerne til at få fart på udfasning af naturgas og den grønne omstilling, siger Kim Mortensen.

Egedal, Næstved og Greve Fjernvarme bekræfter alle over for TV 2, at de vil søge penge fra den centrale fjernvarmepulje i 2023, og at det økonomiske tilskud er helt afgørende for, at de konkrete planer kan blive ført ud i livet.

Direktør Jens Andersen fra Næstved Fjernvarme vil søge om 80 mio. kroner, og udsigten til, at pengene i fjernvarmepuljen hurtigt løber tør, er skidt nyt for Næstvedborgerne.

- Vi har ikke en plan B, hvis ikke vi får den ønskede økonomiske støtte. Hele projektet skal så i givet fald genovervejes med Næstved Kommune, forklarer Jens Andersen.

TV 2 har spurgt klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), hvad han mener om opråbet fra Dansk Fjernvarme, som forudser, at fjernvarmepuljen vil være gabende tom allerede i årets første kvartal.

- Det er glædeligt, at der er så stor interesse for at få udrullet fjernvarmen – og i øvrigt også for at sætte varmepumper op, der hvor fjernvarmen ikke er det attraktive grønne valg – og dermed give danskerne mulighed for at vælge det alternativ til gas, der er bedst for dem, siger han i et skriftligt svar

*****

GridTech:
Fjernkøling på vej til Aarhus: Gode synergimuligheder for udnyttelse af overskudsvarme

Fra 2027 forventer Kredsløb at producere mellem 8 og 10 MW køleeffekt til fjernkøling i Aarhus, hvorfra forsyningsselskabet forventer at kunne tilføre op mod 12.000 MWh overskudsvarme til fjernvarmenettet. Det skriver GridTech.

Den første fjernkøling skal ifølge planen gå til virksomheden Finn Bach Petersen på Europaplads, mens Kredsløb fra 2027 også skal forsyne prestigebyggeriet Mindet, som ejendomsselskabet Olav De Lindes er i færd med at opføre ved Sydhavnen i Aarhus.

- Vi kan med fjernkøling tilbyde et alternativ til frikøling, som er 50-60 procent mere effektiv, ligesom det er et pladsbesparende, driftssikkert, grønt og konkurrencedygtigt alternativ. Og så giver det gode synergimuligheder for eksempelvis at udnytte overskudsvarmen i produktionen af fjernvarmen, fortæller Bjarne Munk Jensen, der er administrerende direktør for Kredsløb, til GridTech.

En af de væsentlige årsager til at fjernkøling er mere effektiv end individuel køling, er netop, at den varme, der genereres i forbindelse med kølingen, kan anvendes i fjernvarmesystemet, hvor den kan tilføres som overskudsvarme.

Ifølge direktøren afhænger mængden af varme, som selskabet kan erstatte med varme fra køleprocessen, af, hvor meget køling, der skal produceres. Men aktuelt forventer Kredsløb i 2027 at producere 8-10 MW køleeffekt.

- Heraf forventer vi at kunne levere 10-12.000 MWh varme. Den forventede køleproduktionen er her vurderet på baggrund af de igangværende dialoger i Sydhavnsområdet og afhænger derfor naturligvis af tilgangen af fjernkølekunder, forklarer Bjarne Munk Jensen.

*****

Politiken:
Forskel på elkunder på Sjælland

Hovedstadens forbrugere betalte fuld pris for at transportere strøm i 2021. Samtidig fik de sjællandske kunder transporten gratis, selv om der er tale om det samme hovedselskab, fremgår det af Politiken

Således besluttede energiselskabet Andel, som de sjællandske elforbrugere er andelshavere i, at de 400.000 forbrugere på Sjælland i 2021 skulle have en rabat, så det blev gratis for dem at få transporteret strøm via Andels sjællandske elnetselskab, Cerius.

Forbrugerne i hovedstaden, der er bundet til at få strømmen transporteret af et andet Andel-selskab, Radius, måtte derimod betale fuld pris. Noget, der gør nogle Radius-kunder vrede.

- Jeg er havnet på 2. klasse uden mulighed for at sige fra eller til. Det er uacceptabelt, synes jeg, siger Malene Sønderskov, der bor med sin mand og to børn i et parcelhus i Bagsværd og dermed er en af en million kunder hos Radius.

Rabatten til de sjællandske elforbrugere kostede mellem 400 og 450 millioner kroner, og den betød, at Cerius i 2021 kom ud med et underskud på 352 millioner kroner.

Radius, der fik fuld betaling fra sine kunder, endte derimod med et overskud på 440 millioner kroner.

Jens Stenbæk, der er formand for Andel, som nu ejer både Radius og Cerius, afviser, at kunderne i hovedstadsområdet i 2021 betalte for, at forbrugerne på Sjælland kunne slippe gratis.

- Hos os er der ikke nogen, der hiver kapital ud til andre. Den bliver i kredsløbet«, siger han til Politiken.

*****

Forbrugerrådet TÆNK:
Mette tør ikke satse på, at fjernvarmen kommer

De nyslåede boligejere Mette Finderup og Thomas Munkholt i Skibby på Sjælland er i tvivl om de skal vente på, at fjernvarmen måske kommer til deres by, eller om de skal gå andre veje. I dag har deres hus, som de købte i starten af 2022, både gasfyr og en stor vandkeddel på 300 liter, fortæller Forbrugerrådet TÆNK.

- Da vi fik vores første acontoregning på gas, kunne vi regne ud, at vi ville komme til at betale tre gange så meget i kvartalet, som de tidligere beboere havde betalt for et helt år. Vi står til at betale 120.000 kroner om året i gasregning – og det er selvfølgelig fuldstændigt uholdbart, siger Mette Finderup.

Mette Finderup fulgte meget interesseret med, da regeringen meldte ud, at alle danskere inden udgangen af 2022 skulle have besked om, hvorvidt der var planer om at udrulle fjernvarme til det område, de bor i eller ej – og hvornår fjernvarmen kan forventes udrullet.

- Meldingen for Skibby er, at der vil komme fjernvarme, og at planen er at det kommer i 2028, men der er ikke nogen garanti for, at det kan lade sig gøre. Sandsynligvis vil vi kunne blive tilkoblet fjernvarme om seks år – men vi ved ikke, om den rent faktisk kommer til den tid, og vi ved heller ikke, hvad fjernvarmen kommer til at koste, siger Mette Finderup.

Hun fortæller, at det er frustrerende at stå i en situation, hvor hun og hendes mand skal træffe et så vigtigt valg, der kommer til at påvirke deres fremtidige økonomi i høj grad, og føle at det skal gøres forhastet. Hos Forbrugerrådet Tænk forstår energipolitisk medarbejder Christian Sand godt de udfordringer, Mette Finderup og hendes mand står over for.

- I Forbrugerrådet Tænk oplever vi, at mange forbrugere er blevet meget optagede af, hvordan de sparer på energiregningen, og det gælder også valget af varmekilde til boligen. Lige nu er det et svært valg at træffe, fordi det er svært at forudsige prisernes udvikling på energimarkederne i de kommende år, og det er som Mette Finderup også fortæller et valg, der har stor privatøkonomisk betydning, siger Christian Sand.

*****

Ing.dk:
Nordjyllandsværket lammet i over et halvt år: Årsag til vibrationer er et mysterium

For fem måneder siden forsvandt røgen fra skorstenen på Nordjyllandsværket, der leverer el og varme til 110.000 borgere i Aalborg. Det var en fejl, der ødelagte generatoren og nedlagde al elproduktion i flere måneder. Desværre vil der endnu gå flere, før problemet er løst, skriver Ing.dk.

Årsagen til vibrationerne er endnu ukendte, men de forhindrer værkets ejer, Aalborg Forsyning, i at skrue helt op for elproduktionen. Værket kører nu med en elkapacitet på 180 MW ud af 412 MW ved fuldlast.

- Vi er selvfølgelig utroligt kede af, at det er sket. Det er meget beklageligt, men vi gør vores bedste for hurtigst og sikrest muligt at finde en løsning, så vi kan komme op i drift igen, siger Jesper Høstgaard-Jensen, der er teknisk direktør i Aalborg Forsyning.

Aalborg Forsyning oplyser, at udetiden fra juli til oktober koster en stigning i varmeprisen på 15 procent. For en gennemsnitlig forbruger betyder det en ekstra varmeregning på ca. 2.000 kroner (fra ca. 13.000 til 15.000 kroner per år).

Hertil kommer, at værket forventes at køre med nedsat kapacitet i flere måneder endnu og koste forbrugerne yderligere.

*****

Vejle Amts Folkeblad:
Thyregod dropper varmepumpeløsning og bliver koblet på fjernvarmen i Give

Thyregod Borgerforening skrotter plan om et lokalt varmepumpeanlæg i samarbejde med Thyregod-Vester Fællesvarme. I stedet lægger borgerforeningen op til et samarbejde med Give Fjernvarme, fremgår det af Vejle Amts Folkeblad.

Som udgangspunkt havde Thyregod-Vester Borgerforening lavet en projektering om at bygge to separate varmepumpestationer i samarbejde med "& green project", men nu har sagen efter en række møder mellem fjernvarmen og Thyregod-Vester Fællesvarme taget en ny drejning.

- Bestyrelsen har besluttet at gå væk fra den hidtidige plan om at bygge to separate varmepumpestationer - én i Thyregod og én i Vesterlund. En model, som ville give stort set den samme omkostning til opvarmning af en bolig i Thyregod og i Vesterlund, forklarer Bjarne Boysen, bestyrelsesformand for Thyregod-Vester Fællesvarme.

Han pointerer, at samarbejdet med Give Fjernvarme absolut er et ønskescenarie for foreningen, både fordi projektet er mere robust, driftsikkert og økonomisk mere attraktivt for borgerne i Thyregod.

- Give Fjernvarme har jo flere varmekilder at tage af end bare el, som det ville være tilfældet ved varmepumpeanlæg, så det er med til at give os ro i maven på den lange bane. Derudover kan vi nu læne os op ad et fjernvarmeværk med 60 års erfaring med professionelle folk i rækkerne, og det er bestemt også vigtigt, konstaterer Bjarne Boysen.

*****

Dagens Byggeri:
Kommune hjælper 21 landsbyer uden fjernvarme

Folk skal stadig have lyst - og råd - til at bo eller bosætte sig i landdistrikterne, og derfor får Ringkøbing-Skjern Kommune nu screenet mulighederne for fælles varmeforsyning i en lang række landsbyer. Det skriver Dagens Byggeri.

- Vi har set, hvordan forskellen på at bo i en by med fjernvarme og i en landsby med naturgas eller uden fælles varmeforsyningskilde med ét blev ret markant. I Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker vi, at folk også fortsat skal have lyst - og råd - til at bo eller bosætte sig i landdistrikterne, og derfor gør vi nu en indsats for at screene for forskellige varmeløsninger, så det bliver lidt nemmere at finde ud af, om der lokalt skal findes nye og bedre varmeløsninger, siger borgmester Hans Østergaard.

I mange af kommunens landsbyer arbejder borger- og sogneforeningerne eller andre lokale kræfter allerede på at undersøge mulighederne for at etablere en fælles varmeforsyning. Det arbejde får nu en hjælpende hånd til at kvalificere ud fra en liste, hvor de landsbyer, der allerede er i gang med arbejdet med at finde en fælles varmeløsning bliver prioriteret først.

- Vi ved, at lokale arbejdsgrupper arbejder med at finde alternativer til den naturgas eller de andre individuelle løsninger, som borgerne holder varmen ved i øjeblikket, og derfor har vi prioriteret screeningen af disse landsbyer, siger hun tilføjer, at i alt 21 landsbyer og områder vil blive screenet, fortæller landdistriktskoordinator Lotte Finnerup.

INDSÆT MERE BRØDTEKST HER