Regeringen klar med plan for mindre affaldsforbrænding

Altinget:
Regeringen klar med plan for mindre affaldsforbrænding

Klimaminister Lars Aagaard (M) vil torsdag formiddag genstarte processen for en ”kontrolleret nedlukning” af en række affaldsforbrændingsanlæg. Det gør han ved at indkalde forligskredsen bag klimaplanen for affaldsområdet for at præsentere dem for en fremtidig konkurrencemodel for affaldsenergi. Det skriver Altinget.

Allerede inden modellen er blevet præsenteret, advarer fjernvarmesektoren om, at en ny konkurrencemodel vil skabe usikker og kunne tvinge anlæg til lukke eller gå konkurs.

- Det er en næsten tre år gammel aftale, der nu skal omsættes. Siden har vi fået krig i Europa, energikrise og et helt andet fokus på CO2-fangst. Vi synes, forligskredsen skal stoppe op og tænke over, om det stadig er en god aftale, siger Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme.

Dansk Fjernvarme frygter også, at en ny model med konkurrence om nedlukninger af anlæg også vil ramme mulighederne for at få udbredt CO2-fangst fra affaldsenergien. Modellen kan således skabe usikkerhed i op til syv år om, hvilke af de 23 forbrændingsanlæg i Danmark, der skal lukke.

- I den situation vil det meget svært at se affaldsselskaber, der vil kunne finde en långiver til CO2-fangst, når de ved, at 30 procent af kapaciteten skal lukke i 2030, siger Rune Moesgaard til Altinget.

Han forventer, at usikkerheden vil sætte sig i lånevilkår og pris og i sidste ende spænde ben for CO2-fangst. Skrues en anden model sammen, vil affaldssektoren til gengæld kunne levere mange flere CO2-reduktioner, er hans vurdering.

*****

GridTech:
Kun et ud af tre planlagte datacentre fra Microsoft bliver opkoblet fjernvarmenettet

Microsoft vil bygge tre store datacentre i henholdsvis Roskilde, Køge og Høje-Taastrup. Men ifølge GridTech bliver det kun centret i Høje-Taastrup, der skal kobles på fjernvarmenettet og dermed levere overskudsvarme til fjernvarmen.

Det sker på trods af, at både Microsoft og kommunerne har haft som målsætning at lave en aftale om udnyttelse af overskudsvarmen på fjernvarmenettet.

Som det ser ud lige nu, er der ingen lovkrav, der kan tvinge datacentre til at udnytte spildvarmen fra nedkøling af deres servere. Derfor forudsætter en tilkobling til fjernvarmenettet for at udnytte overskudsvarmen en dialog og gensidig forståelse for at få sådan en aftale i hus.

- Det er en prioriteringssag for de her store datacentre. I forhold til deres rangering af udfordringer så er opkobling til fjernvarmenettet ikke lige så vigtigt som for eksempel tilslutning til et solidt elnet og datakabler. Det er med til, at fokus ikke altid er på overskudsvarme i planlægningsprocessen, siger Jesper Koch, Analysechef ved Dansk Fjernvarme.

Microsoft oplyser selv på deres hjemmeside, at de danske datacentre vil kunne levere overskudsvarme til 10.000-15.000 danske husstande. Der er længe blevet efterspurgt krav på området, så fjernvarmeforsyninger og datacentre får et fælles udgangspunkt, og nu kommer de så fra Bruxelles.

EU vedtog i efteråret 2022 et nyt direktiv, der skal sikre fremtidige datacentres opkobling til fjernvarmenettet, medmindre det kan bevises, at det hverken er økonomisk eller teknisk muligt.

*****

Sjællandske:
Næstved Fjernvarme vil selv producere varme til kunderne

Bestyrelsen i Næstved Fjernvarme arbejder videre med planer om at etablere sin egen varmekilde efter at Affald Plus har meddelt, at de ikke vil investere i to nye røggaskondensatorer på Ydernæs. Det kan sætte flere konverteringer midlertidig på pause, skriver Sjællandske.

- Projektforslaget er lige på trapperne. Og ligeså snart vi har det, indkalder vi til et ekstraordinært bestyrelsesmøde, for vi ved det haster med klar besked til byen, siger formand for Næstved Fjernvarme, Kristoffer Petersen.

Bestyrelsen holdt møde tirsdag, hvor de skulle tage stilling til, hvordan fjernvarmen selv kan øge produktionen, efter at bestyrelsen i Affald Plus på et møde den 27. januar sagde nej til at investere omkring 74 millioner kroner i to nye røggaskondensatorer på Ydernæs.

En teknik der kunne forøge produktionen af affaldsvarmen med yderligere 17 procent og dermed understøtte fjernvarmeudvidelserne hos Næstved Fjernvarme. Projektet viste sig imidlertid at være langt dyrere end forventet og derfor sagde det fælleskommunale affaldsselskab nej til den store investering.

- Det er fuldt forståeligt og vi har fortsat et fortrinligt samarbejde med Affald Plus, siger Kristoffer Petersen, der samtidig mener, at det vil være klogt af Næstved Fjernvarme ikke at lægge alle æg i den samme kurv, som det er tilfældet i dag, hvor 92 procent af varmen i Næstved kommer fra Affald Plus store ovn på Ydernæs.

*****

Sjællandske:
Importen af udenlandsk affald vil fortsætte mange år endnu

Bestyrelsen i Affald Plus har forlænget levetiden på Slagelse Affaldsenergi. Det betyder at importen af udenlandsk affald vil fortsætte for at husejerne i Næstved kan holde varmen, fremgår det Sjællandske med henvisning til, at Affald Plus leverer varmen til Næstved Fjernvarme.

Importen af udenlandsk affald til varmekunderne i Næstved har stået på siden 2013 og forventes i år at sætte rekord med 55.000 ton. Affaldet kommer primært fra England og Italien og er pakket i baller som transporteres fra havnen til Affald Plus.

I dag er enhver snak om udfasning af affaldsvarmen og import af udenlandsk affald forstummet som følgende af energikrisen.

- Verden så ganske anderledes ud for to år siden. I dag er affaldsvarmen den suverænt billigste og mest klimavenlige varmeløsning herhjemme. Du kan heller ikke forbyde import af affald som er omfattet af EU's indre marked og princippet om varernes frie bevægelighed, siger Henrik Friis.

Han er direktør i interesseorganisationen Dansk Affaldsforening og betegner importen af udenlandsk affald som en kæmpe klimagevinst.

- Lande som Italien og Spanien nærmest drukner i skrald og vi hjælper dem af med et kæmpe miljøproblem. For på de gammeldags lossepladser udledes der metan, der er 28 gange mere skadelig end CO2, siger Henrik Friis.

*****

Altinget:
Partiformand overtager klimaordførerskab

Dansk Folkeparti har rokeret på sine ordførerskaber, og det betyder ifølge Altinget bl.a., at formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, overtager klimaordførerposten fra Nick Zimmermann.

Omrokeringen er ikke mindst en følge af, at tidligere folketingsmedlem hos Nye Borgerlige, Mette Thiesen, har meldt sig ind i partiet, og ifølge en pressemeddelelse fra Dansk Folkeparti overtager hun fem ordførerskaber.

Den tidligere løsgænger skal være Dansk Folkepartis nye social- og handicapordfører, hvilket partistifteren Pia Kjærsgaard har været indtil nu. Thiesen modtager samtidigt sundhedsordførerskabet fra Peter Kofod. Derudover bliver hun ordfører for familie og ytringsfrihed.

Samtidig overtager partiformand Morten Messerschmidt klimaordførerposten fra Nick Zimmermann.

*****

Klimamonitor:
Brian Vad Mathiesen: Opstandelsen efter åben dør-pausen er helt ude af proportioner

Hverken elnet eller PtX-fabrikker vil være i stand til at aftage al strømmen fra de 23 GW havvind alle taler om, at Åben Dør-pausen potentielt stopper. Derfor kalder professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen til ro, fremgår det af Klimamonitor.

Han mener således, at det langt fra er den store katastrofe, som nogle gør det til. Han peger på, at problemerne skal findes helt andre steder.

- Nej, alt virker ude af proportion i øjeblikket. Det er derimod fuldstændig uholdbart, at der ikke bygges flere vindmøller på land. Jeg er ikke bekymret for, om vi kan nå 70 procents-målsætningen i 2030 på grund af, at Åben Dør-ordningen sættes i bero, siger han.

Mange siger, at pauseringen er et problem midt i energikrisen?

- Det er det da også, men der er ingen chance for, at vi kan nettilslutte 23 gigawatt. Det er helt afgørende, at nogle af disse projekter vælges fra. Hvad er realiserbart? Det er det, det handler om at finde ud af.

Brian Vad Mathiesens pointe er, at myndighederne – selv hvis Åben Dør-ordningen vurderes lovlig – bliver nødt til at lave en form for prioritering af de i alt abnorme 23 GW vindenergi, der er meldt ind i 33 projekter i Åben Dør-ordningen. Det svarer til cirka 23 af Thor-vindmølleparkerne, Danmarks hidtil største planlagte park.