Vind og sol presser forsyningssikkerheden: Klimarådet præsenterer tre løsninger på problemet

Ingeniøren.dk / GridTech:
Vind og sol presser forsyningssikkerheden: Klimarådet præsenterer tre løsninger på problemet

Milliardinvesteringer i regulerbar elproduktion kan i kombination med fleksibelt forbrug og el-lagring ruste os mod timelange strømafbrydelser i en fremtid, hvor mere og mere el kommer fra sol- og vindenergi. Det skriver Klimarådet i ny analyse, fremgår det af Ingeniøren.dk.

For nuværende ser vi ud til at klare skærene med godt 20 minutters strømafbrydelser om året. Men vi skal ikke kigge mange år ind i fremtiden, før elforsyningssikkerheden og effekttilstrækkeligheden atter kan spille os et puds med 59 timer timer med elmangel i 2030, hvis vi rammer et presset vejrår med dårlige sol- og vindforhold. I 2040 kan samme scenarie byde på 83 timers uden respons fra stikkontakten.

Det konkluderer Klimarådet i sin nye analyse ”Sikker elforsyning med sol og vind”.  Men ifølge Klimarådet kan udfordringerne også løses.

Det kan ifølge rådet blandt andet ske ved investeringer i ellagre, fleksibielt elforbrug og regulerbar elproduktion fra gasturbiner eller ved at udnytte nogle af de decentrale kraftværker, der i den kommende tid ellers står til at lukke.

”For at opretholde et givent politisk ønsket niveau af elforsyningssikkerhed kan der fremadrettet blive behov for yderligere fleksibilitet i elsystemet, ud over hvad elmarkedet leverer på egen hånd. Fleksibiliteten kan, ud over transmission til udlandet, sikres via eksempelvis ellagre, fleksibelt elforbrug og regulerbar elproduktionskapacitet og kan for eksempel tilvejebringes via forskellige tiltag, herunder kapacitetsmekanismer. Energimyndighederne bør i den forbindelse afklare, om den elproduktionskapacitet, der står til at lukke, kan og bør anvendes i sådanne mekanismer,” skriver Klimarådet som en af sine anbefalinger tilknyttet analysen.

*****

EnergiWatch:
Klimarådet efterlyser politiske tiltag for fremtidens forsyningssikkerhed

I takt med at sol og vind kommer til at fylde mere i elproduktionen, vil elforsyningssikkerheden blive svækket, hvis ikke der kommer politiske tiltag på banen. Det er ifølge EnergiWatch vurderingen fra Klimarådet i en ny analyse.

Derfor skal der politiske beslutninger til, så vi undgår væsentligt flere og længerevarende strømafbrydelser under pressede vejrår.

- Når vi får store mængder sol- og vindenergi ved udbygningen af vores el-system frem mod 2040, er der en risiko for, at vi mangler strøm i udfordrende år. Det er dog positivt, at vi er på rette vej mod et stabilt el-system med lave udledninger, og vi har gode muligheder for at understøtte elsystemet og reducere risikoen for elmangel, siger Klimarådets formand Peter Møllgaard.

I analysen opridses der tre mulige løsninger: Regulerbar elkapacitet, ellagre og et fleksibelt forbrug blandt aftagerne af strømmen.

Sol- og vindkilderne kommer med årene til at vinde mere terræn fra de nuværende termiske kraftværker, som kommer til at fylde mindre og mindre i elsystemet. Og selvom de termiske kraftværker kommer til at levere mindre til den daglige elforsyning, kommer de til at spille en nøglerolle i at opretholde forsyningssikkerheden, siger Peter Møllgaard.

- Gasturbinerne og kraftværkerne er en del af løsningerne, som kan bibeholde elforsyningssikkerheden i pressede situationer. Gasturbinerne behøver ikke at køre på fossil gas, men kan anvende opgraderet biogas eller brint, og så bliver klimabelastningen meget mindre, ideelt set nul, siger Peter Møllgaard og fortsætter:

- Hvis vi har gasturbiner, der bruger fossilt naturgas, vil det i ekstreme tilfælde og sjældne vejrår medføre en udledning på op til 0,3 mio. ton CO2. Det synes vi ikke er en væsentlig klimabelastning, da de skal i drift i ganske få timer set over en lang årrække.

*****

EnergiWatch:
Dansk Fjernvarme advarer om for lav elforsyning i 2030

Regulerbare kraftværker afvikles hurtigere, end Energistyrelsen antager, og det kan have store konsekvenser for elforsyningen. Sådan lyder advarslen fra Dansk Fjernvarme, skriver EnergiWatch. Derfor kommer kraftværkerne også til at spille en markant rolle i fremtiden, og derfor skal man være påpasselig med at afvikle dem, mener Dansk Fjernvarme.

Brancheorganisationen har foretaget en undersøgelse blandt sine medlemmer, der konkluderer, at elkapaciteten frem mod 2030 falder hurtigere, end analyser har vist.

- Det er kritisk, at den danske regulerbare elkapacitet falder drastisk de kommende år, hvor der er fuld fokus på at udbygge mere vind og solenergi. Det kan potentielt gå ud over vores elforsyningssikkerhed, fordi der ikke vil være elproduktion nok til at varetage den øgede elektrificering fra blandt andet varmepumper og elbiler i tilfælde af “dunkelflaute” - altså når solen ikke skinner og vinden ikke blæser, siger Henrik Rønne Thomsen, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme i en meddelelse.

*****

EnergiWatch:
DI: Danmark har brug for langsigtet plan for termiske kraftværker

Den danske forsyningssikkerhed kræver handling. Det er budskabet fra DI til Klimarådets nye rapport. Eller risikerer vi, at Danmark kommer til at stå i en situation, hvor forsyningen er knap, lyder det i en kommentar fra DI. Det skriver EnergiWatch.

- Uden nye initiativer risikerer vi at opleve et markant fald i vores elforsyningssikkerhed frem mod 2040. Det kalder naturligvis på handling. Heldigvis har vi gode løsninger, som kan sikre en tilstrækkelig elproduktion – også i perioder, hvor der ikke er nok strøm at importere fra vores nabolande, siger vicedirektør i DI Troels Ranis i en meddelelse.

Brancheorganisationen efterlyser, at man fra politisk hånd får sat i gang i langsigtede planer for de kraftværker, der kan sikre forsyningen, når vindmøllerne og solcellerne svigter.

- I dag bidrager vores termiske kraftværker med en stor del af vores elforsyningssikkerhed. Og det kan biomasseværkerne også gøre i fremtiden. Derfor er vi også glade for, at Klimarådet anerkender, at de eksisterende værker, som anvender bæredygtigt biomasse, fremadrettet kan spille en vigtig rolle som back-up i de perioder, hvor solen ikke skinner og vinden ikke blæser, siger Troels Ranis.

*****

Energy Supply:
Innargi færdig i Aarhus: Rykker nu til Holbæk og hovedstaden

Innargi afsluttede i sidste de seismiske undersøgelser, der skal kortlægge undergrunden, i Aarhus. I denne uge går man så i gang med lignende undersøgelser af undergrunden og potentialet for geotermi i Holbæk, inden man så rykker til hovedstaden.

Energy Supply fortæller, at resultaterne i Aarhus tegner godt for fjernvarmeleverandøren Kredsløb, der samarbejder med Innargi om geotermien i smilets by.

- Vi har i kraft af tidligere seismiske undersøgelser og prøveboringer allerede en god forståelse af, hvordan undergrunden i Aarhus ser ud, fortæller projektdirektør Søren Christian Børsmose, Innargi til Jyllands-Posten.

Geotermi-anlægget i Aarhus kommer til at bestå af syv boringer og vil kunne dække 20 procent af bynes fjernvarmebehov. Anlægget ventes at være færdigt i 2030, men de første af i alt 17 boringer begynder til oktober.

*****

Viborg Stifts Folkeblad:
Forslag for nyt varmeværk er undervejs

Stoholm Fjernvarme vil senere på måneden sende et projektforslag for etableringen af et nyt varmeværk i Stoholm til kommunen. Fjernvarmeselskabet håber ifølge Viborg Stifts Folkeblad, at man kommer i gang med projektet til efteråret.

Årsagen til ønsket om et nyt varmeværk er, at der i fremtiden skal produceres mere fjernvarme, så man kan levere fjernvarme til radiatorerne ved omkring 500 nye forbrugere i Mønsted og Sparkær.

Der er i forvejen godt 1000 forbrugere ved Stoholm Fjernvarme og de 500 nye kunder kræver, at der skal produceres mere varme, og derfor er det planen at opføre et nyt varmeværk til rundt regnet 70 millioner kroner, så man kan supplere produktionen i det eksisterende værk.

- Vores rådgiver Hylling A/S arbejder på et projektforslag for det nye værk, og det regner vi med at sende til kommunen senere på måneden, og så skal det så godkendes af først kommunen og siden af Energistyrelsen, der skal vurdere om det samfundsøkonomisk set er et bæredygtigt projekt, fortæller formanden for fjernvarmens bestyrelse, Henry Jensen.

I dag er varmeproduktionen i Stoholm baseret på to ældre naturgaskedler, et nyt varmepumpeanlæg, et træpillefyr og to gasmotorer, som leverer strøm. I projektforslaget lægger man an til at supplere med et flis-anlæg.