Radikale stemmer for affaldslov: ”Vi har fået rykket nogle ting”

Danskekommuner.dk:
Radikale stemmer for affaldslov: ”Vi har fået rykket nogle ting”

Det har gennem længere tid stået uklart, hvordan Radikale Venstre stiller sig til regeringens lovforslag om liberalisering af affaldssektoren. Nu melder partiet ud, at de stemmer for forslaget i Folketinget, fordi de har fået vished for, at der er styr på både økonomi og forsyningssikkerhed, fremgår det af Danskekommuner.dk.

- Vi har fået rykket nogle ting og har fået nogle svar. Vi har været bekymret for økonomien - for at de 200 millioner kroner, der var afsat, ikke var tilstrækkeligt. Nu har vi nogle svar og en ministerbemærkning i tillæg til lovforslaget, som understreger, at hvis der er brug for mere, drøftes det igen i kredsen. Det har været vigtigt for mig, at man ikke har lagt sig fast på 200 millioner kroner, og så kan der ikke rykkes ved det, siger forsyningsordfører Samira Nawa til Danske Kommuner.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har også skrevet en bemærkning om, at der kan gives dispensation, så varmeforsyningen ikke påvirkes af loven. Det har også betrygget Radikale Venstre.

- Vi har stillet mange spørgsmål, men de bekymringer, vi har haft - og som vi også har hørt fra vores gode folk i kommunerne - er blevet adresseret. Dem har vi fået ministeren til at anerkende. Derfor stemmer vi for, siger Samira Nawa.

*****

Wastetech:
Professor advarer: Konkurrenceudsættelse er et hasardspil midt i energikrisen

Ifølge Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning og rådgiver for den Nationale Energikrisestab, er timingen helt gal for konkurrenceudsættelsen af de danske affaldsforbrændingsanlæg, som regeringen er klar til at stemme igennem i Folketinget.

Ifølge Wastetech forudser han, at lovforslaget kommer til at sætte forsyningssikkerheden og -priserne under pres for at opnå tvivlsomme klimagevinster.

- Vi står altså i en situation, hvor energikrisen ikke er slut. Der bliver stadig importeret gas fra Rusland og vi kan stadig opleve meget høje energipriser, da vi fortsat er afhængige af import af naturgas indtil vi kommer strukturalt ned på et niveau, hvor vi bruger så meget mindre naturgas, at vi ikke længere behøver import fra Rusland, siger han.

Det centrale problem med lovforslaget er ifølge Brian Vad Mathiesen, at det er svært at se, at det rent faktisk vil gavne på nogle af de parametre, som det vil blive målt på. Han mener ikke, at konkurrenceudsættelse er det rette værktøj til at sikre hverken kapacitetsnedgang eller øget genanvendelse:

- Hvis man mener, at der bliver brændt for meget affald af, så har det altid været sådan, at Energistyrelsen kan stoppe med at give tilladelse til ny kapacitet. Hvis man gerne vil flytte affald fra forbrænding til andre områder, så kan man øge afgifterne til forbrænding og derved skabe større incitament til genanvendelse, lyder hans forklaring til Wastetech.

Samtidig har energiprofessoren svært ved at se, hvordan lovforslaget skulle gøre det billigere for danskerne at få behandlet deres affald. Når anlæggene skal ud og betale en højere forrentning for deres omlagte lån og de samtidig begynder at skulle spekulere i profittagning, så vil det betyde, at både små virksomheder og borgere vil opleve højere priser, fordi de ikke kan gå hvor som helst hen med deres affald, forudser Brian Vad Mathiesen.

- Modargumentet vil så være, at de her affaldsanlæg vil konkurrere indbyrdes. Men der er jeg nødt til at stille spørgsmålet om man kan forestille sig, at et affaldsanlæg i Næstved fremover vil sende affaldet til forbrænding i Frederikshavn? Det er jo ikke gratis hverken økonomisk eller miljømæssigt at transportere affald rundt på vejene med lastbiler, blot fordi det koster 20 kroner mindre pr. ton på ét anlæg. Det mener jeg ikke tjener nogen, siger han ifølge Wastetech.

*****

Helsingør Dagblad:
Meldingen var ingen fjernvarme: Nu er Ålsgårde tæt på aftale

I årevis har beboerne i Ålsgårde og Hellebæk fået at vide fra Forsyning Helsingør, at der på nuværende tidspunkt ikke er den rette infrastruktur til, at der kan graves fjernvarmeledninger ned i området. I stedet har forsyningen rådgivet beboerne til selv at finde på løsninger, skriver Helsingør Dagblad.

Og det ser ud til at lykkes for en lokal arbejdsgruppe, der med støtte fra Helsingør Kommunes Klimasekretariat har undersøgt mulighederne for fjernvarme til områdets borgere og virksomheder. Og på et møde tilbage i marts blev gruppen enige om at arbejde videre med energileverandøren E.ON.

Toppen i E.ON. er lige nu ved at fastlægge, om projektet kan godkendes. Det kræver, at der er nok borgere i området, der ønsker fjernvarme. Ifølge varmechef hos E.ON., Bjørk Paamand Olsen, har virksomheden kun mødt positive røster over for deres mulige projekt i området.

- Det er prisværdigt, når de lokale i den grad tager ansvar for udviklingen af deres område. Allerede på det første møde fik vi meget relevante inputs til blandt andet placeringer og en kommunikationsplan, som er med til at gøre projektet endnu bedre. Derfor ser vi frem til at fortsætte samarbejdet, oplyser varmechefen til Helsingør Dagblad.

E.ON. arbejder frem imod at indsende et projektforslag til Helsingør Kommune i august 2023.

*****

SN.dk – Roskilde:
Millioner sendes tilbage til varmekunderne

ARGO har i 2022 leveret strøm til 64.400 husstande og fjernvarme til 50.300 husstande uden brug af olie, gas eller kul. Det betyder, at ARGO i 2022 sendte knap 49 millioner kroner retur til kunderne og dermed endte med en samlet bundlinje omtrent i balance.

Overskuddet i 2022 afspejler ifølge SN.dk – Roskilde en samlet robust driftsøkonomi i ARGO, hvilket er en forudsætning for stabile og lave priser for ARGOs kunder.

Det gode økonomiske resultat for kraftvarmeværket er dog desværre delvist opnået på en trist baggrund, nemlig den internationale krise, opstået som følge af krigen i Ukraine. ARGO producerer elektricitet på Roskilde Kraftvarmeværk, og de høje markedspriser har givet mulighed for at skabe et unormalt stort overskud.

- Det er tydeligt, at 2022 har været et særligt år, præget af international krise og høje energipriser. Eftersom ARGO arbejder efter et non-profit princip på nuværende tidspunkt, bør det ekstraordinære overskud fra salg af elektricitet kommer kunderne til gode, og derfor besluttede bestyrelsen at sende 40,1 mio. kr. retur til affalds- og varmekunderne. Konkret skete det ved at nedsætte fjernvarmeprisen og at reducere taksten for at aflevere affald fra 420 kroner pr. ton affald til 360 kroner pr. ton affald. Nedsættelsen af varmeprisen kan være med til at neutralisere eventuelle prisstigninger på andre brændsler, fortæller bestyrelsesformand for ARGO Niels Hörup.

*****

Folkebladet Lemvig:
Tårnhøje varmepriser falder drastisk - og det sker meget snart

På et tidspunkt kostede det 28.000 kroner årligt at opvarme et standardhus på 130 kvadratmeter. Men fjernvarmekunderne i Ringkøbing kan nu konstatere, at beløbet bliver reduceret med næsten 10.000 kroner. Fra 1. juni nedsætter Ringkøbing Fjernvarmeværk således varmeprisen med cirka en tredjedel.

Folkebladet Lemvig fortæller, at prisen for én MWh siden 1. januar 2023 har været 1.187,50 kroner, men at den altså falder fra næste måned til 812,50 kroner/MWh.

- De næste fire-fem måneder er vores produktionspris på varmen meget lav sammenlignet med vintermånederne. I sommerhalvåret, hvor varmeforbruget er lavt, får vi en stor del af vores varme næsten gratis fra solvarmeanlæggene, og vi kan hele tiden vælge de bedste timer til varmepumperne, elkedlen og gasmotorerne afhængig af udviklingen i elprisen henover døgnet, udtaler direktør Martin Halkjær Kristensen.

- Det betyder at budgetusikkerheden for resten af året primært ligger i 4. kvartal. Derfor arbejder vi blandt andet på at sikre en del af vores gasindkøb til faste priser, så vi på den måde kan minimere denne risiko.

*****

EnergiWatch:
Historisk havvind-aftale er faldet på plads

Et bredt flertal i Folketinget er nået til enighed om, at staten skal eje 20 procent af de kommende havvindmøller, der skal levere 6 gigawatt. Aftalen bliver omtalt som historisk af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, fremgår det af EnergiWatch.

Ifølge aftalen er der nu sat rammerne for ”danmarkshistoriens største udbygning af havvind på 9 GW havvind, der potentielt kan blive til 14 GW eller mere”. Havvindparkerne skal have frihed til at opstille ”mest muligt kapacitet på arealerne”. Staten får et indirekte medejerskab via et statsligt holdingselskab, som oprettes til formålet.

Dermed er bolden givet op til energisektoren for at udbygge havvindkraften de kommende år, lyder det fra energiministeren.

- Aftalen gør Danmark grønnere. Når møllerne snurrer, kan vi dække alt vores elforbrug med grøn strøm - endda i et sådant omfang, at vi også kan bidrage til Europas grønne omstilling og forsyningssikkerhed, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.