Efter svindelmistanker i energibranchen: Der er brug for bedre overvågning

DR.dk:
Efter svindelmistanker i energibranchen: Der er brug for bedre overvågning

Forsyningstilsynet har for få muskler, og derfor er overvågningen af elmarkedet utilstrækkelig, lyder det ifølge DR.dk fra flere aktører på elmarkedet i kølvandet på en række sager om mulig markedsmanipulation inden for energihandel.

- Hvis anklagerne mod de otte fængslede er sande, har de siddet og manipuleret markedet i to år. Det er helt katastrofalt, siger Anders Houmøller, der er tidligere direktør for elbørsen Nord Pool og stifter og ejer af Houmoller Consulting.

Den tidligere børs-chef peger på, at den samme kritik gælder for hele EU – overvågningen er ikke god nok.

Helle Østergaard Kristiansen, der er administrerende direktør i landets største energihandelsselskab, Danske Commodities, er også træt af de mistanker, der bliver kastet over hele branchen for elhandel, når en ny sag dukker.

Senest har DR afsløret, at de danske og svenske myndigheder sammen undersøger otte sager aktuelt, der i alt involverer fire forskellige danske energiselskaber.

- Hver gang, at man melder noget ud, bliver alle aktører mistænkt. Vi har mange gange i år skulle ud at afkræfte, at vi er involveret i sager, siger hun.

Helle Østergaard Kristiansen mener også, at det er overraskende, hvis anklagerne i sagen om de otte varetægtsfængslede er korrekte.

- Det skulle være sket systematisk gennem to år, og det er lidt overraskende for os markedsdeltagere, at børserne ikke har reageret på dette tidligere. Fordi det er noget, som børserne burde kunne se, siger hun.

*****

Viborg Stifts Folkeblad:
Prisen på gas styrtdykker, men det gør varmeprisen ikke: Her er forklaringen

Direktør for Viborg Varme, Morten Abildgaard, er overbevist om, at man i Viborg er godt på vej mod pænt lavere fjernvarme-priser, men vi bliver nødt til at acceptere, at der i nogle år er et negativt efterslæb. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Men hvorfor sætter man ikke varmeprisen ned i Viborg, når nu prisen på naturgas er faldet så markant og så meget, som det er tilfældet?

- Svaret er ikke så simpelt, som de fleste tror. For at forstå det er man nødt til at forstå helheden. De sidste 10 år har naturgasprisen ligget i et spænd mellem én og 2,5 kroner pr. kubikmeter. Da prisen var højest i august 2022, var prisen en enkelt dag oppe på 35 kroner pr. kubikmeter.

- I torsdags var gasprisen 2,77 kroner pr. kubikmeter og dermed stadig højere end det historiske spænd. Under corona-epidemien i 2021 var den på et tidspunkt helt nede på én krone. Det er altså voldsomme udsving, som vi har været igennem de seneste år, siger Morten Abildgaard.

Han supplerer med, at man også skal forstå el-priserne og sammenhængen til gaspriserne. El-priserne har ligeledes eksploderet i pris.

Det har betydet ekstraordinært høje indtægter på kraftvarmeværket i 2022, og de er modregnet i varmeprisen, så varmeprisen er blevet betragteligt lavere, end den ville have været.

Herefter skal man forstå, at fjernvarmeselskaber i budgetprocessen "gætter"" på den fremtidige varmepris - selvfølgelig baseret på de faktiske produktionsanlæg, en vejrprognose og prognoser for energipriserne.

- Da vi budgetterede varmeprisen i sensommeren 2020 for varmeåret 2021, var der ingen, der kunne forudse, at naturgasprisen ville stige voldsomt i fjerde kvartal 2021. Og da det skete, havde vi ikke mulighed for at varsle det ind i varmeprisen for 2021. Varmeprisen i 2021 var således 58 millioner kroner billigere, end den burde have været ud fra de faktiske omkostninger. Det er vigtigt at have i mente, når man sammenligner med prisen i 2023 med 2021, siger Morten Abildgaard.

*****

TV 2 Øst:
Millionbevilling giver tusindvis af borgere mulighed for billigere varme

I Næstved kan næsten 5.000 borgere se frem til at få tilbud om fjernvarme, som for mange vil betyde farvel til naturgas. Det er en bevilling på 66 millioner fra statens fjernvarmepulje, som har banet vejen for Næstved Fjernvarmes projekt om udvidelse af fjernvarmeområdet, skriver TV2 Øst.

Med den planlagte udrulning vil op mod 90 procent af husstandene i Næstved by kunne være koblet på fjernvarmenettet i 2029.

- Det bliver fem etaper, hvor vi de næste fem år ruller fjernvarmen ud – og så kommer vi ud og spørger, om folk vil have fjernvarme – og der skal være 60 procent, som siger ja-tak, før projektet starter i det enkelte område, siger Jens Andersen, der er direktør for Næstved Fjernvarme, til TV2 Øst.

De 66 millioner kroner fra fjernvarmepuljen fylder dog kun en lille del af Næstved Kommunes samlede projekt, der løber op i 900 millioner kroner. Men pengene var en forudsætning for, at Næstved Fjernvarme kan fortsætte udrulningen, fortæller Jens Andersen.

- Vi er glade for, at der dumpede en sådan kuvert ind i postkassen, at vi var blevet tildelt 66 millioner kroner – så vi kan gennemføre vores fjernvarmeprojekt, siger han og tilføjer:

- Vi mangler lige den endelige politiske vedtagelse på tirsdag, og så er vi klar til at gå i gang.

*****

Klimamonitor:
Over fire år skyder Energinet 41 milliarder kroner i transmissionsnettet

Energinet vil udbygge 70 højspændingsstationer, så de er klar til at tage mod grøn strøm fra vindmøller og solceller. Fra 2023 til 2026 vil det statslige transmissionsnetselskab investere 41 milliarder kroner i elnettet, fremgår det af Klimamonitor.

Energinet er lige nu i gang med at udbygge og forstærke nettet med i alt 3300 kilometer nedgravede kabler eller luftledninger. Enten er kraner og gravemaskiner i marken, eller også kommer de det snart, da projekterne er planlagt og godkendt.

På samme vis udbygger Energinet 70 højspændingsstationer, så de er klar til at tage mod mere grøn strøm fra vindmøller og solceller.

Energinet arbejder lige nu med planlægning af cirka 100 nye, større udbygnings- og reinvesteringsprojekter, skriver de. Yderligere cirka 100 større projekter kan potentielt følge efter.

*****

EnergiWatch:
Ekstremdøgn får Energinet til at råbe vagt i gevær

Mere vedvarende energi i elnettet giver større og større udsving i elsystemet, som under to ekstremdøgn de seneste måneder har været lige på kanten, skriver EnergiWatch og giver et eksempel på ekstremerne: 35.000 kr. for salget af en MWh. Eller 16.300 kr. for at bruge én MWh.

Det skal sammenholdes med, at gennemsnitselprisen i 2023 indtil nu er cirka 700 kr./MWh.

- De to dage viser, at elsystemet i de her år er under enorme forandringer. Vi er meget hastigt på vej mod, at vindmøller og solceller laver langt det meste af vores strøm, og det flytter rundt på nogle af de grundpiller, som i årtier har sikret vores daglige elforsyning, siger Thomas Dalgas Fechtenburg, afdelingsleder i Systemydelser i Energinet om de ekstreme udsving.

Energinet kalder da også de to døgn for ”ekstremdøgn”, og i de to døgn skiftede rigtigt mange penge hænder mellem de danske såkaldte balanceansvarlige.

- Hvis ikke alle i elmarkedet følger med på og reagerer på den nye og meget mere svingende virkelighed, vil der opstå ekstreme priser og uhåndterbare balancer. Potentielt så store at vi i Energinet må tage ekstreme håndtag i brug, siger Thomas Dalgas Fechtenburg.