10.000 husstande i Horsens er konverteret til fjernvarme
LÆS I DAG: Regeringen kritiseres for nye biomasseprojekter i fjernvarmen. Lad samtalen om skov fortsætte efter Folkemødet. Energiø Bornholm udløser ekstra milliardregning til elkunderne. Ond stemning: Billig strøm.
Energy Supply:
10.000 husstande i Horsens er konverteret til fjernvarme
Konverteringsprojektet i Horsens, der er den største sammenhængende konvertering i Danmark, er ved at blive færdiggjort netop. Og det sker både til tiden og til den lovede kampagnepris, fremgår det af Energy Supply.
I 2015 vedtog byrådet i Horsens, at den halvdel af byen, der var forsynet med fossil naturgas og de nærmeste omegnsområder skulle overgå til klimavenlig fjernvarme. Opgaven blev givet til Fjernvarme Horsens, der skulle gå fra omkring 8.200 tilslutninger til i dag omkring 21.740. Forventningen er i øvrigt, at det om få bliver til 25.000 tilslutninger i alt.
Fjernvarme Horsens udmeldte fra starten en fast tilslutningspris, som var fælles for alle, uanset husets størrelse og stikledningens længde. Den model ser direktøren i Fjernvarme Horsens som en væsentlig årsag til, at så mange koblede sig på fjernvarmen med det sammen.
- Så vidste boligejerne, hvad de kunne regne med, og selv om mange fra begyndelsen var skeptiske, så holdt både tidsplan og tilslutningspris hele vejen i mål, siger direktør i Fjernvarme Horsens, Christian Niederbockstruck.
Det har betydet, at tilslutningsprocenterne ligger langt højere end det forventede og at de nye forbrugere har presset på for at blive tilsluttet hurtigere.
- Fjernvarme Horsens modtager dagligt adskillige henvendelser fra boligejere, som er interesseret i at skifte til fjernvarme. Det er naturligvis glædeligt med den store interesse og vi gør alt hvad vi kan for at imødekomme ønskerne, siger Christian Niederbockstruck.
*****
Klimamonitor:
Regeringen kritiseres for nye biomasseprojekter i fjernvarmen
Næstved Fjernvarme vil investere i to halmkedler med støtte fra den statslige pulje Fjernvarmepuljen. Det er problematisk, siger flere eksperter ifølge Klimamonitor. Klimaminister Lars Aagaard afviser dog, at staten på den måde øger mængden af biomasse i fjernvarmen.
- Det vil være langt smartere, hvis man politisk tilskynder geotermi, solvarme eller varmepumper, fordi det kommer til at danne grundlaget i den fremtidige fjernvarmeforsyning, siger Jakob Zinck Thellufsen, der er lektor i fjernvarme og energiplanlægning ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.
Projektet i Næstved har fået 66 millioner kroner fra statens fjernvarmepulje. Støtten går til udrulningen af fjernvarme, ikke det specifikke produktionsanlæg, men ikke desto mindre har den statslige støtte været afgørende for investeringen i halmkedler, oplyser fjernvarmeselskabet til Klimamonitor.
Klimaminister mener dog ikke, at der er et problem med støtten til Næstved Fjernvarme. Det fremgår af et skriftligt svar til Klimamonitor, hvor han understreger, at Fjernvarmepuljen erstatter olie- og gasfyr.
- Biomasse udgør i dag en vigtig del af den danske forsyning og forsyningssikkerhed, men frem mod 2035 forventes forbruget af træbiomasse til el og fjernvarme at blive halveret med de rammevilkår, vi har i dag, skriver ministeren til Klimamonitor.
*****
Dansk Skovforening; pressemeddelelse:
Lad samtalen om skov fortsætte efter Folkemødet
Dansk Skovforening opfordrer til, at der også i tiden efter Folkemødet 2023 på Bornholm skal være fokus på at fortsætte den gode og konstruktive dialog om skovens mange muligheder – bl.a. i forhold til biomasse. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Dansk Skovforening.
- Folkemødets største styrke er, at vi alle møder hinanden med paraderne lidt nede og prøver at tale mindst lige så meget om løsninger som uenigheder. Jeg forsøgte at slå på tromme for, at skoven kan bidrage til fire globale megadagsordener: Klima, energisikkerhed, ressourceknaphed og natur- og biodiversitet. Men der er nogle indbyrdes balancer, man er nødt til at have sig for øje, hvis bukserne skal holde, siger direktør i Dansk Skovforening, Anders Frandsen.
Dansk Skovforening deltog i år i en række debatter arrangeret af henholdsvis Klimaskovfonden, Exodraft, Verdo og Dansk Fjernvarme samt Danmarks Naturfredningsforening og Demokrati i Europa – Oplysningsforbundet.
- Ambitionen må være, at vi fortsætter den gode og konstruktive dialog. Som så ofte før oplevede jeg i nogle af debatterne et meget fortegnet billede af produktionsskoven. Så nu har jeg aftalt med bl.a. Rådet for Grøn Omstilling og Verdens Skove, at vi tager på en skovtur, så vi forhåbentlig kan få aflivet nogle af fordommene og fortsætte de gode drøftelser, siger Anders Frandsen.
*****
Finans.dk:
Energiø Bornholm udløser ekstra milliardregning til elkunderne
Energiø Bornholm blev oprindeligt besluttet under forudsætning af, at økonomien var sund, og at der ikke var behov for statsstøtte. Det kommer ikke til at holde stik, fremgår det af Finans.dk, der kan fortælle elkunderne formentlig får en ekstraregning på 5,1 mia. kr. til de elkabler, der skal forbinde Energiø Bornholm.
Det møder kritik fra eksperter som Anders Plejdrup Houmøller, der er tidligere chef for elbørsen Nord Pool.
- Det viser i virkeligheden, at projektet er økonomisk uholdbart. Hvis det havde været et økonomisk solidt projekt, så var der jo ingen grund til, at forbrugerne pludselig skal til at betale en del af infrastrukturen, siger han ifølge Finans.dk.
Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, er mindre skeptisk. Han er enig i, at projektets økonomi er skrøbelig, men elkunderne behøver ikke ligge søvnløse over de 5,1 mia. kr., vurderer han.
- Der er god grund til at antage, at det her samlet set bliver en gevinst for elkunderne, siger han.
Klimaminister Lars Aagaard er på linje med Per Nikolaj Bukh og peger på, at det kommer til at give billigere elpriser.
- Det her projekt betyder, at sjællænderne får lavere elpriser, end de har i dag, siger han.
*****
Ekstra Bladet:
Ond stemning: Billig strøm
Slagsmålet om det europæiske elmarked – hvordan strømmen skal produceres, hvad den skal koste og hvad der fortjener i statsstøtte – er i fuld gang, skriver Ekstra Bladet, der bl.a. fortæller, at der er en stigende frygt for, at støtte til atomkraftværker i Frankrig, kan betyde, at atomkraftværkerne kan tílbyde lavere eltariffer til franske virksomheder.
Danmark har været et af de medlemmer af EU, der har kæmpet hårdt imod Frankrigs ønske om at kalde atomkraft for grønt. Det har fået avisen til at spørge klimaminister Lars Aagaard, om vi støtter Frankrig - eller er imod Frankrig. Og det svarer han på sådan her:
- Vi anerkender, at andre lande, bl.a. Frankrig, ser atomkraft som en vigtig del af deres dekarbonisering. Derfor er vi heller ikke imod, at deres atomkraftværkers levetid kan forlænges. Men atomkraft er per definition ikke en vedvarende energikilde, og det vil derfor være forkert at betegne det sådan, siger Lars Aagaard til Ekstra Bladet.
Skriv kommentar