Cheføkonomer: Elafgiften rammer skævt

Børsen:
Cheføkonomer: Elafgiften rammer skævt

Green Power Denmark har i mange år arbejdet for at få sænket eller helt fjernet elafgiften. Og ifølge cheføkonom Torsten Hasforth fra den grønne tænketank Concito, kan det også på lidt længere sigt give mening at sænke afgiften - men ikke ud fra et klimahensyn. Det fortæller Børsen.

I dag er både varmepumper og elbiler generelt undtaget elafgift. Så det, der skal få forbrugerne til at gøre noget mere klimavenligt, er altså allerede undtaget. Argumentet for at fjerne elafgiften bør derfor i højere grad være, at det er en skæv afgift, ligesom alle andre forbrugsafgifter er, siger han.

Elafgiften fylder nemlig mest i budgettet hos børnefamilier i lavindkomstgrupperne på f.eks. kontanthjælp eller anden offentlig ydelse. Omvendt bliver meget andet elforbrug i samfundet fritaget afgiften, som dermed stort set kun betales af husholdninger. I dag står husholdningerne for ca. en fjerdedel af Danmarks elforbrug, mens man i 2030 forventer, at de kun vil stå for en tiendedel pga. elektrificering i resten af samfundet.

Det er politisk aftalt, at elafgiften i 2030 skal være på 56,1 øre pr. kilowatt-time.

*****

Klimamonitor:
Prisen på CCS er ifølge tænketank steget markant

Hvor regeringen sidste år vurderede, at det koster 1.200 kroner per ton at fange CO2, er prisen med Ørsteds nye projekt steget til 1.600-1.800 kroner per ton. Det er ifølge Klimamonitor vurderingen fra tænketanken Axcelfuture.

Det er blandt andet inflationen og øgede renteomkostninger, der har fået prisen til at stige, siger Finn Lauritzen, der seniorrådgiver fra Axcelfuture.

- Metal er steget i pris, og bare rentestigningen det sidste år er måske skyld i mellem 50 og 100 kroner ekstra per ton fanget CO2, forklarer Finn Lauritzen, der vurderer, at staten med krav til hastighed og dyre bøder har været med til at skubbe til prisen.

Når prisen per ton er interessant, er det fordi, at staten vil bruge 39 milliarder kroner på CCUS de næste to årtier. Små ryk i prisen kan få stor betydning for klimaeffekten.

Samtidig bliver CCS målt op mod alternative veje til at nå klimamål, såsom indsatser i landbruget og transportsektoren.

De 1.600-1.800 kroner per ton er også væsentligt mere, end de 550-1300 kroner per ton CO2, som Rambøll for knap tre år siden estimerede CO2-fangst på affaldsforbrændinger til at koste i en rapport for Dansk Affaldsforening.

*****

Klimamonitor:
Hver anden dansker forbinder tørken med klimaforandringer

Det er menneskeskabte klimaforandringer, som er skyld i, at Danmark har været plaget af de seneste ugers tørke og manglende regn. Det mener mere end hver anden af de adspurgte danskere i en ny måling, som Voxmeter har lavet for Ritzau.

Klimamonitor skriver, at 53,4 procent af de adspurgte i rundspørgen svarer, at de er enige eller meget enige i, at den seneste tids tørre vejr er et resultat af klimaforandringer skabt af mennesker.

1000 respondenter har svaret. 14,8 procent af de adspurgte er uenig eller helt uenig i, at tørken skyldtes menneskeskabte forandringer i klimaet.

Yderligere viser undersøgelsen, at 46,9 procent af de adspurgte har forsøgt at bruge mindre vand end normalt den seneste måned på grund af den manglende regn.

I begyndelsen af juni opfordrede danske vandselskaber forbrugerne til at ’bruge vand med omtanke’ på grund af tørken. Det oplyste vandselskabernes brancheforening, Danva, i en pressemeddelelse.

*****

EnergiWatch:
Historisk omlægning: Energinet dropper princip om ens priser til elkunder

Statslige Energinet vil gøre betalingen til drift af elnettet mere retfærdig og derved bl.a. bane vej for store brintanlæg. For industrien betyder det besparelser, mens de små elforbrugere skal betale ekstra, fremgår det af EnergiWatch. .

- Når den grønne energi vinder ind og vender energisystemet på hovedet, er vi nødt til at kigge på fordelingen af omkostninger, når vi skal tage højde for nye forbrugere, forklarer Marie Budtz Pedersen, afdelingsleder i Energinet, om den nye prismodel, der ændrer grundlæggende på store og små elkunders betaling til Energinet.

Den nye prismodel betyder, at alle elkunder fremover skal betale et årligt abonnement på 180 kr. Herudover skal der betales en løbende kWh-tarif, som til gengæld bliver en smule lavere. Netop det faste abonnement betyder, at virksomheder takket være faldet i den løbende systemtarif samlet set høster en rabat på alt fra få tusinde kroner årligt til de mindste virksomheder til op mod 1 mio. kr. til store elforbrugende virksomheder.

De helt store vindere er fremtidens producenter af grønne brændstoffer, de såkaldte Power-to-X-producenter (PTX), som står til at lande en årlig rabat på op mod 100 mio. kr. for selv et mindre PTX-anlæg.

Imens står lejligheders betaling til at stige 89 pct., mens et almindeligt parcelhus med et typisk elforbrug vil blive ramt af et prishop på 50 pct.

Forbrugerrådet Tænk er især ærgerlig over, at Energinet med den nye prismodel bryder med et historisk princip om, at alle elkunder hæfter solidarisk for regningen ved at drive elnettet.

- Vi er meget ærgerlige over, at Energinet med den nye model flytter en stor omkostning fra virksomheder over til de små elforbrugere. Det bryder grundlæggende med den måde, som vi historisk har finansieret elnettet på, siger forbrugerpolitisk rådgiver Christian Sand.

*****

Dagbladet Roskilde:
Beregninger viser positiv økonomi for fjernvarme

Seks områder i Roskilde Kommune har været uafklaret omkring fjernvarme. Nu er der kommet svar, og i fem af seks områder ser det godt ud, fremgår det af Roskilde Dagblad.

- Vi har modtaget Fors' beregninger. Det viser, at alle områder på nær Gundsømagle viser en positiv samfundsøkonomi, siger Ivan Hyllested, chefkonsulent og leder af afdelingen for grøn omstilling i Roskilde Kommune.

Det betyder, at projekterne i Veddelev, Ågerup/Store Valby, Gadstrup/Snoldelev, Viby/ Dåstrup/Gl. Viby og Jyllinge viser, at fjernvarmen vil være den billigste løsning.

I Jyllinge er fjernvarmeprojektet dog kun for midt- og syd-byen.

- Vi forventer, at der kommer projekter i de byer, og så har vi ikke 100 procent droppet Gundsømagle. Den by laver vi lidt flere beregninger på for at se, om der kan være alternativer til de forslag, der pt. er regnet på, siger Ivan Hyllested.

*****

Frederiksborg Amts Avis:
En tredjedel af Lynge har meldt sig klar til fjernvarme

450 husstande i Lynge og Uggeløse har givet et uforpligtigende tilsagn til fjernvarmeprojektet i Lynge. Der skal være dobbelt så mange, for at det lykkes, men tilsagnene kommer “væsentligt hurtigere“ end andre steder, siger en håbefuld formand for nystiftet andelsselskab til Frederiksborg Amts Avis.

- Det ser rigtig positivt ud. Vi har fået meldinger om, hvordan det ser ud i andre lokalsamfund, der har været i processen, og hos os er det gået væsentligt hurtigere. Dermed ikke sagt, at vores kampagne er slut. Vi skal holde fast i folks bevidsthed og arbejde for at kommunikere til dem, som ikke har taget stilling, at de gerne må gøre det, fortæller Povl Martin Otzen.

E.Ons koncept 'Byvarme' producerer fjernvarme via en stor varmepumpe. Povl Martin Otzen håber, at de inden ferien kan nå at få energiselskabet til at gå i gang med at udarbejde et projektforslag.

Forslaget udgør det ene af andelsselskabets tre hovedfokusområder med det andet værende rekrutteringen af positive tilkendegivelser. Det sidste handler om placeringen af den store varmepumpe.