Midtjysk landsby hædres for skifte fra naturgas til fjernvarme

Information:
Midtjysk landsby hædres for skifte fra naturgas til fjernvarme

Landsbyen Sparkær i Viborg vinder prisen "Årets Landsby" fra Landdistrikternes Fællesråd for tiltag omkring fjernvarme, solceller og trinbræt. Det beretter Information, der også skriver, at prisen i 2023 hædrer landsbyer, der har gjort en særlig indsats under energikrisen.

Men overgangen til fjernvarme er kun en af flere grønne initiativer, som landsbyen med 625 indbyggere står bag. Der arbejdes på at etablere solceller i et område tæt på byen, og desuden er landsbyen lykkedes med at få etableret et trinbræt.

Det betyder bedre muligheder for at lade bilen stå og tage toget i stedet.

- Gennem stærke og utrættelige kræfter har Sparkær fået etableret et trinbræt i byen. Noget, der nærmest er umuligt for en lille landsby. Det er en utrolig stærk historie, som kommer til at få kæmpe betydning for byens udvikling, mobiliteten og klimaet, siger formanden for dommerkomitéen, Helene Simoni Thorup.

Landsbyer med færre end 1500 indbyggere kan ansøge om at blive "Årets Landsby" ud fra et særligt tema, der varierer fra år til år. En dommerkomité tager herefter rundt og besøger udvalgte landsbyer og kårer på den baggrund vinderen.

Udover æren vinder "Årets Landsby" også en check på 50.000 kroner.

*****

EnergiWatch:
Europæiske gaspriser dykker kraftigt - australsk strejke afværget

Prisen på den hollandske TTF-future faldt torsdag morgen med 11,8 pct. til 32,45 euro per megawatt-time. Det sker formentlig på baggrund af, at en mulig stor strejke ved Australiens største eksportfelt ser ud til at være blevet løst. Det skriver EnergiWatch.

Med prisfaldet er udviklingen vendt på hovedet. Mandag og tirsdag steg priserne kraftigt på grund af strejkevarslerne i Australien. Siden onsdag er prisen på gas så faldet.

I Europa er gaslagrene næsten fyldte, men strejkevarslet i Australien skabte alligevel bekymringer og prisstigninger. Det skete, fordi der bredte sig frygt om, at asiatiske købere i en mangelsituation i givet fald måske ville begynde at byde på nogle af de laster af flydende naturgas, som ellers skal gå til Europa i løbet af vinteren.

*****

Energy Supply:
Kommune tvunget til at investere i bygninger, som man skal fraflytte

Aalborg Forsyning og affaldsselskabet Nordværk var godt på vej til at slå kludene sammen. Men nu må de vente og i stedet investere i modernisering af bygninger, som de fortsat agter at flytte fra. Det fortæller Energy Supply.

Det handler om etableringen af Nordjyllands Ressourcepark til i alt knap 300 mio. kroner. De 130 mio. kroner skulle bruges til en ny administrativ bygning på Troensevej for forsyning og affald. Men Miljøstyrelsen gav afslag på at fjerne fredskov, der kunne skabe plads til noget af parken.

Problemet er nu så, at man på sigt skal flytte - men alligevel er tvunget til at bruge penge.

- Udvalget siger, at man må gå i gang med det allermest nødvendige, og det som kan holdes indenfor det budget, som man har nu, siger klima- og miljørådmand Per Clausen (EL), der også er formand for Aalborg Forsyning.

Man anslår, at udgiften til at forlænge levetiden for de eksisterende bygninger er på omkring 25 mio. kr.

Ifølge formanden for Nordværk, Lisbeth Lauritsen (S), er der ikke noget nyt i sagen om ressourceparken. Men man er i gangs med et større analysearbejde af, hvordan man kan samle medarbejderne hos Nordværk.

- Man er i Nordværk begyndt at kigge på, hvad man skal gøre i forhold til fælles administration. Der sker jo enormt meget på affaldsområdet, siger Lisbeth Lauritsen.

*****

Jyllands-Posten:
Elprisen begynder at blinke rødt

Markedsprisen på el lå torsdag for anden dag i træk over 1 krone. Den seneste gang, det skete, var helt tilbage i april, skriver Jyllands-Posten, der mener, at elprisen dermed igen har passeret en farlig grænse.

Elprisen toppen mellem kl. 19 og 20 med en kWh-pris på 1,97 kr. Hertil kommer statslig elafgift, nettarif til det lokale elnetselskab, eltarif til statslige Energinet, abonnementer og moms. Samlet betyder det, at dagens forbrugerpriser toppede kl. 19-21 med kWh-priser over 4 kroner.

Den stigende elpris kom på en dag med beskeden grøn elproduktion. Det betyder, at elprisen på grund af udlandskablerne dikteres af det dyre tyske marked, som er storaftager af el fra Danmark.

Generelt har 2023 budt på markante prisfald for elkunderne i forhold til det historisk dyre 2022. Til gengæld ligger 2023-prisen år til dato fortsat markant over det seneste normal-år, som var 2019. Her lå markedsprisen i august på 0,29 kr. I 2023 er den tilsvarende pris på 0,59 kr.

*****

Klimamonitor:
Energinet: VE-projekter på samlet 42,5 GW er ved at blive forberedt på land

Energinet har kendskab til projekter, der er på vej med 40 GW solenergi og 2,5 GW landvind. I dag har Danmark 8,4 GW vedvarende energi på land, men det er usikkert, om alle projekter gennemføres, fremgår det af Klimamonitor.

Energinet forudser, at det – forudsat alle projekterne bliver til noget – ikke vil være helt umuligt at nå op på en firdobling inden 2030, som politikerne har aftalt.

Men der er to aber dabei. De 42,5 GW er projekter, som måske bliver gennemført. Det rækker fra simple henvendelser fra en energiudvikler til et netselskab til projekter, som er langt fremme i planlægningen med mere forpligtende aftaler og er tæt på at blive sat op.

Der er vedtaget lokalplaner – altså kommunal godkendelse – for 5 GW solcelleanlæg og cirka 350 MW landvind. Det er dog set, at kommunale godkendelser er indklaget til ankenævn, så det er ikke en garant for fuldførelse.

Det andet, der er værd at bide mærke i, er, at der er langt mere solenergi undervejs end landvind. De 40 GW er solenergi, mens 2,5 GW er landvind.

Landvindmøller har et andet og højere produktionsmønster end solceller, men de skyder mere op i landskabet og kan være sværere at få godkendelser for.

*****

Klimamonitor:
Rapport: 99,7 procent af 12 europæiske energigiganters produktion kommer fra olie og gas

Miljøorganisationen Greenpeace beskylder europæiske gas- og olieselskaber for at nøle i kampen mod klimaforandringer. Omstillingen er ofte lig nul, lyder det ifølge Klimamonitor fra Greenpeace, der bl.a. peger på, at kun 0,3 procent af 12 store europæiske energiselskabers produktion i 2022 kom fra vedvarende energi.

- Europæiske selskaber omstiller sig overhovedet ikke. De lader bare som om, siger Jakub Gogolewski fra Greenpeace.

Greenpeace beskriver på engelsk selskaberne som ’The Dirty Dozen’, hvilket kan oversættes til ’det beskidte dusin’. Der er tale om blandt andet Shell, TotalEnergies, BP og Equinor, der tidligere gik under navnet Statoil.

Ifølge undersøgelsen har stigende koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren gjort den europæiske hedebølge 2,5 grader varmere, end den ellers ville have været.

*****

Altinget.dk:
Erhvervsliv og forskere frygter, at Danmark taber terræn i ny energikamp

Den grønne omstilling skriger efter lagringsteknologier og fokus på råstofbegrænsning, men i Danmark er batterier endnu ikke blevet et politisk tema. Det skal der laves om på, lyder det ifølge Altinget.dk fra branchen.

Det store som mindre virksomheder, der nu råber op: Topsoe, Vestas, Visblue og Xolta. Fælles for dem er, at de vil have, at Danmark får en gennemtænkt strategi for, hvordan vi sikrer adgang til bæredygtige batterier.

- Batterier spiller en væsentlig rolle i den grønne transition, og der er stort potentiale for at gøre batterier til én af Danmarks nye styrkepositioner, siger Kim Grøn Knudsen, der er chef for strategi og udvikling i Topsoe.

Hæver man blikket er vores nabolande og EU allerede i gang med batteristrategier, så den grønne omstilling ikke ender med at blive alt for afhængig af kritiske råstoffer fra især Kina.

Her bør og kan Danmark også spille en rolle, siger Anne Marie Damgaard, sekretariatschef i Dansk Center for Energilagring (DaCES), som har samlet en arbejdsgruppe for batterier af eksperter fra virksomheder og universiteter.

- Batterier spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling, men politisk har de endnu ikke fyldt ret meget herhjemme. De er røget lidt i baggrunden i forhold til andre teknologier som vind, CO2-fangst og Power-to-X, siger Anne Marie Damgaard.

*****

Ligeher.nu:
Prisen på fjernvarme i Dronninglund forventes at falde næste år

Efter et særdeles turbulent og begivenhedsrigt år med høje varmepriser og manglende varmecheck ser det nu lysere ud for Dronninglund Fjernvarmeværk og dets omkring 1.400 forbrugere. Formand Karsten Møller Nielsen mener således, at bestyrelsen kan indfri de mål, som de satte på den forrige generalforsamling.

- Det ser positivt ud, og jeg er sikker på, vi kommer i mål, medmindre energipriserne igen eksploderer til vinter. Hvis det skulle ske, er vi klar til hurtig handling, så vi ikke kommer bagud i forhold til budgettet. Bestyrelsen forventer, at vi får normaliseret vores priser primo 2024. Hvis energipriserne holder, falder varmepriserne næste år, siger han ifølge Ligeher.nu.

Forbrugerne har i år haft mulighed for at indefryse prisstigningen, hvis man har et forbrug på over 26.000. Det skal så afdrages over fire år, men kun 15 har benyttet sig af det, selv om inflationen er med til at gøre det billigere.

- Jeg føler, vi har styr på det nu. Også med at opsamle energi i sommerhalvåret. Når solen skinner, opbygger vi et lager til at bruge hen over den kommende vinter. Vi har desværre ikke haft så mange solskinstimer, som vi havde sidste år. Vi kan dog nå at indhente noget, hvis vi får en god eftersommer med masser af sol, oplyser Karsten Møller Nielsen.