Gå til hovedindhold

60 procent skal sige ja tak til fjernvarme

LÆS I DAG: Klimaplaner kræver 126.000 ekstra ansatte. Ny udmelding: Disse områder kan få fjernvarme inden for få år. Kristendemokraterne vil have samarbejde om indførelse af kernekraft. De presser prisen kunstigt op, fordi de handler med sig selv, og el-regningen får du. Solcellepark på 79 hektar ved Gilleleje rykker et skridt tættere på. Ø og Å kalder klimaministeren i samråd om nyt gasudbud i Nordsøen. Forskere afslører: Skovrejsning som syndsforladelse for CO2 slår fejl.

28. aug. 2023
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Sjællandske:
    60 procent skal sige ja tak til fjernvarme

    Mindst seks ud af 10 husstande i hver enkelt bydel skal sige ja til fjernvarme. Ellers bliver projektet ikke til noget, fastslår fjernvarmedirektør forud for tirsdagens stormøde i Arena Næstved.

    60 procent eller in- genting.

    Sådan lyder betingelserne for fjernvarmens yderligere udrulning i Næstved. Kravet bliver fastholdt forud for tirsdagens stormøde i Arena Næstved, hvor fjernvarmen vil fortælle mere om det ambitiøse projekt med at få koblet yderligere 4900 husstande på byens kollektive varmeforsyning.

    - Hvis ikke der er mindst 60 procent tilslutning ude i de enkelte bydele, ja,så kommer der ingen fjernvarme, fastslår direktør i Næstved Fjernvarme, Jens Andersen, forud for mødet.

    Første step bliver Appenæs. Og her tvivler grundejerforeningsformand Svend Erik Frømsdorf på, at der kan skaffes flertal nok for fjernvarmens indtog til 800 husstande i det tidligere fiskeleje.

    - Jeg er selv konverteret til luft-til-vand varmepumpe, og de dukker op overalt her i området, siger han.

    Der er gjort plads til 2000 mennesker i Arena Næstved tirsdag aften, og Næstved Fjernvarme forventer noget nær fuldt hus til mødet, hvor man kan høre mere om betingelserne for at koble sig på byens fjernvarmenet, der senere skal udvides med el-kedler og halmvarmeværk for at kunne forsyne 90 procent af byen med varme.

    *****

    Avisen Danmark:
    Klimaplaner kræver 126.000 ekstra ansatte

    Hvis Danmark skal komme i mål med den grønne omstilling, er der brug for 126.000 flere ansatte i industrien i 2030, skriver Avisen Danmark. Det viser en analyse, som ingeniørvirksomheden Cowi har lavet for organisationen Industriens Uddannelser.

    Det er et opsigtsvækkende antal, mener administrerende direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen.

    - Jeg bliver lidt overvældet, fordi jeg i forvejen ved, hvor enormt stor efterspørgsel der er efter faglærte i det hele taget i alle ender og kanter af vores samfund. Både i det private og i det offentlige, siger han.

    For et år siden viste samme analyse fra Cowi, at der vil være brug for 116.000 ekstra ansatte i industrien i 2030. Men siden er flere politiske initiativer kommet til særligt efter Ruslands invasion af Ukraine.

    Det er især fremrykning af målet om klimaneutralitet til 2045 og planer om udbygning af havvind og anlæg med Power-to-X-teknologi, der kan omdanne strøm til grønt brændstof, som øger behovet for arbejdskraft.

    Analysen medregner alt fra udrulning af fjernvarme og privatpersoner, der skal have installeret varmepumper og isoleret deres huse.

    *****

    Frederiksborg Amts Avis:
    Ny udmelding: Disse områder kan få fjernvarme inden for få år

    Norfors ser optimistisk på udrulningen af fjernvarme i Hørsholm Kommune og vil hen over de næste fem år kunne forsyne store dele af kommunen. Det fremgår af en udmelding fra Hørsholm Kommune, skriver bl.a. Frederiksborg Amts Avis. 

    Norfors forventer, at knap halvdelen af kommunens husstande inden for en periode på fem år vil blive koblet på fjernvarmenettet. Udrulningen af fjernvarme er dog betinget af, at der etableres nye anlæg til at producere fjernvarmen.

    Anlæggene kan placeres forskellige steder i kommunen, og Norfors og Hørsholm Kommune er i gang med at afdække mulighederne for at etablere produktionsanlægt i Hørsholm.

    - Betingelserne for udrulning af fjernvarme i Hørsholm er gode, når vi ser isoleret på distributionen. Det afhænger derfor primært af, hvor hurtigt produktionen kan etableres, siger administrerende direktør for Norfors, Jette Miller. 

    *****

    EnergiWatch:
    Kristendemokraterne vil have samarbejde om indførelse af kernekraft

    Kristendemokraterne foreslår på sit sommermøde et nyt klima, energi og miljøprogram, som særligt hviler på tre nye forslag, herunder at regeringen skal kigge nærmere på indførelsen af kernekraft i Danmark. Det skriver EnergiWatch.

    Kernekraft er ifølge partiet nødvendig, hvis Danmark skal nå i mål med sine CO2-reduktioner.

    -Vi kan ikke se, hvordan vi skal regne os frem til en grøn energiforsyning uden brug af kernekraft. Planer baseret på sol og vind alene får os ikke i mål hverken med 2030 planerne eller senere mål om et ”CO2 neutralt” Danmark, lyder det i en pressemeddelelse fra Kristendemokraterne, der har formand Jeppe Hedaa i spidsen.

    Jeppe Hedaa har tidligere fastslået, at Kristendemokraterne skal være Danmarks grønneste parti. Partiet foreslår også at indføre CO2-afgifter på både varer og tjenesteydelser i Danmark samt at gøre offentlig transport væsentligt billigere – eller direkte gratis. 

    -Tiden er nu kommet til at tage de store værktøjer i brug, hvis vi skal nå det hele og samtidigt være et foregangsland, udtaler partiet i pressemeddelelsen.

    *****

    Politiken:
    De presser prisen kunstigt op, fordi de handler med sig selv, og el-regningen får du

    Forsyningstilsynets direktør, Carsten Smidt, efterlyser nu flere ressourcer, hvis tilsynet skal kunne undersøge elhandlere for manipulation med el- og gaspriser. Her og nu har tilsynet kun ansat to medarbejdere til at finde mistænksomme handler, skriver Politiken.

    Det danske tilsyn er derfor afhængigt af, at markedsaktører, børser, energihandlere og den europæiske organisation Acer, der overvåger markedet, indberetter mistænkelige sager. Men anmeldelser er der ikke mange af.

    -Det svinger meget fra år til år. Når der har været flest, har der været 20 anmeldelser om året, og når det har ligget lavest omkring 5 sager om året. Og det er så ikke alle, der bliver til egentlige sager, fortæller direktør Carsten Smidt fra Forsyningstilsynet.

    Derfor har Carsten Smidt bedt klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) om flere ressourcer til tilsynet. Blandt andet to ekstra årsværk til efterforskning og en højere grad af automatik til at spotte mærkværdige handler.

    -Vi vil gerne skræddersy et it-program med algoritmer, så vi selv aktivt kan gå ind og finde de røde flag på markedet og dermed kunne agere hurtigere på underretninger om mistænkelige handler i fremtiden. Det vil give et tættere tilsyn med markedet, end vi har i dag, siger Carsten Smidt til Politiken.

    *****

    EnergiWatch:
    Solcellepark på 79 hektar ved Gilleleje rykker et skridt tættere på

    Better Energy vil opføre en solcellepark på 79 hektar, der forventes at kunne levere en årlig strømproduktion på ca. 85.000 megawatt-timer. Parken skal ifølge Sjællandske Nyheder opføres syd for Gilleleje, skriver EnergiWatch.

    Projektforslaget er blevet sendt i høring af et flertal i planudvalget i Gribskov Kommune og er nu tættere på at blive en realitet. Den årlige elproduktion kan dække behovet hos cirka 21.000 husstande – det vil sige hele Gribskov Kommune, hvor der ifølge Danmarks Statistik er 18.000 husstande i alt. 

    Udvalget tog allerede i efteråret 2022 stilling til ansøgningen, hvor et stort flertal anbefalede at sætte gang i planerne. 

    -Jeg har den holdning, at hvis man vil have grøn energi, og gerne nu, så er man også nødt til at træffe en politisk beslutning. Ellers kommer vi ingen vegne i forhold til klimaet, siger udvalgsformand Bo Jul Nielsen (R) til Sjællandske Nyheder. 

    Som en del af planerne er det blevet besluttet, at Better Energy skal fjerne solcellerne, når de er udtjent. 

    *****

    Klimamonitor:
    Ø og Å kalder klimaministeren i samråd om nyt gasudbud i Nordsøen

    I begyndelsen af juli annoncerede Energistyrelsen, at de åbnede for en »miniudbudsrunde« for udvinding af gasfeltet ’Elly Luke’ i Nordsøen. Beslutningen om det nye udbud får nu Peder Hvelplund fra Enhedslisten og Theresa Scavenius fra Alternativet til at kalde klima- energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i samråd.

    Klimamonitor skriver, at de partier mener, at Danmark med beslutningen bryder med Parisaftalen – og i øvrigt går stik imod Det Internationale Energiagenturs (IEA) konklusion om, at der ikke er plads til nye fossilprojekter indenfor parisaftalens 1,5 grad målsætning.

    -Vi skal simpelthen under ingen omstændigheder lede efter mere gas i Nordsøen. Vi skal nærmere overveje at lukke de aktive olie- og gasfelter tidligere. Særligt i en tid, hvor vi har brug for alle de grønne hænder, vi kan finde til at bygge havvindmølleparker, er det tilmed helt håbløst, at gøre klar til nye boreplatforme, siger Peder Hvelplund.

    Theresa Scavenius kalder blokeringen af en gasudvinding af Elly Luke for »efterårets vigtigste politiske sag«.

    Lars Aagaard har tidligere udtalt, at han ikke ser nogle problemer i en ny udbudsrunde. Heller ikke selv om Danmark med alliancen Beyond Oil and Gas (BOGA) slår på tromme internationalt for et stop af fossil udvinding.

    *****

    GridTech:
    Forskere afslører: Skovrejsning som syndsforladelse for CO2 slår fejl

    De såkaldte REDD+-projekter – Reducing emissions from deforestation and forest degradation – leverer langt fra den klimaaflad, som de stiller i sigte, og risikerer at forværre klimaforandringerne. Det viser et studie, der er gengivet i det anerkendte tidsskrift Science, fremgår det af GridTECH.

    -Kulstofkreditter giver store forurenere en vis antydning af klimalegitimation. Alligevel kan vi se, at påstande om at redde store skovområder fra motorsaven for at balancere emissioner er overdrevet  siger sidsteforfatter og professor ved University of Cambridge Andreas Kontoleon til Engineering&Technology.

    I studiet har forskerne undersøgt 26 konkrete REDD+’er fordelt på seks lande over tre kontinenter. De er blevet sammenlignet med udvalgte, syntetiske kontrol-projekter, der kan illustrere, hvor meget afskovning, der reelt sker i lignende skovområder. 

    Her er tale om en klar tendens: Projekterne slår fejl på stribe. Hovedparten af REDD+’erne begrænser nærmest ikke afskovning, og de få, som gør, gør det i mindre grad end lovet. 

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...