Nye regler kan spænde ben for overskudsvarmen fra Apple

Viborg Stifts Folkeblad:
Nye regler kan spænde ben for overskudsvarmen fra Apple

Et nyt såkaldt prisloft på overskudsvarme kan betyde, at den stort anlagte plan om at udbytte overskudsvarmen fra Apple ved Viborg må udskydes - eller i værste fald helt må skrottes. Økonomien i projektet vil simpelthen blive for usikker, fremgår det af Viborg Stifts Folkeblad.

Formanden for Viborg Varme, Kristian Brøns Nielsen, mener, at prisloftet er en administrativ brøler, der ikke nogen mening, og han er overbevist om, at reglen bliver fjernet, når det først går op for politikerne, hvad de egentlig har sagt ja til.

- Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig, at det ikke vil blive lavet om, siger Kristian Brøns Nielsen til Viborg Stifts Folkeblad.

Formanden henviser i den forbindelse til, at den forkætrede afgift på udnyttelsen af overskudsvarme jo blev afskaffet, så der kunne komme økonomisk fornuft i at udnytte varmen fra blandt andre Apple og andre it-giganter.

- Så giver det jo absolut ingen mening at indføre et prisloft, som vil kunne betyde, at man som fjernvarmeselskab ikke kan være sikker på, at en kæmpe investering i at udnytte overskudsvarme vil være økonomisk fornuftig, siger Kristian Brøns Nielsen.

*****

EnergiWatch:
Ny model vil mangedoble betaling for sol og vind

Det skorter ikke på kritik og afvisning af den model for landbaseret VE, som Kraka Advisory præsenterer sammen med DI. Kritikerne mener, at modellen er virkelighedsfjern og skadelig for indfrielsen af målene for den grønne omstilling, fremgår det af EnergiWatch.

Kraka Advisory ligger bl.a. op til, at projektudviklere skal betale omkring en milliard kroner for en landvindpark på 30 MW. Det viser beregninger foretaget på baggrund af en foreløbig version af modellen, som EnergiWatch har set.

- Det her er ikke en model, vi kan arbejde med. Hvis det skulle blive til virkelighed, så ville vi kigge os om efter andre markeder. Så kan vi ikke se os selv i Danmark, konstaterer Joachim Steenstrup, chef for public affairs hos en af landets største udviklere, Eurowind.

Der er i det hele taget en række aspekter i modellen, der vækker dyb undren. De starter helt fra begyndelsen af den fire-trinsproces, hvor Kraka Advisory forestiller sig, at staten årligt udbyder 2 GW, som kommuner og lodsejere i samarbejde byder ind på.

I dette offenligt/private udbud kompenseres landmændene med en fast betaling, der indikativt angives som 20.000 kr. per hektar, hvis der opstilles vindmøller, og 25.000 kr. for solceller. Uden skelen til gængse markedsparametre som jordens beskaffenhed, beliggenheden i forhold til elnet, sol- og vindforhold eller generelle prisstigninger på jord.

- Nu skal jeg ikke kunne tale for alle danske landmænd. Men mit indtryk er ikke, at de alle sammen er kommunister, så jeg tvivler på, at den form for planøkonomisk tænkning, der lægges op til, vinder stort gehør. Det vil kun kunne lade sig gøre ved massiv ekspropriation, lyder vurderingen fra en projektudvikler.

*****

EnergiWatch:
DI afviser alliance med Kraka

Det er Krakas model og beregninger, understreger Troels Ranis om ny model for udbygning af vedvarende energi, der mødes med dyb utilfredshed blandt en lang række udviklere – og DI-medlemmer. Det fortæller EnergiWatch.

På et møde med deltagelse af DI, Kraka og en lang række af landets toneangivende projektudviklere i forrige uge var der ifølge EnergiWatch oplysninger entydig og højlydt kritik af modellen. En lang række udviklere bekræfter ikke blot kritikken af forslaget, men i høj grad også DI’s involvering i det.

Nu imødegår vicedirektør i DI, Troels Ranis, kritikken overfor EnergiWatch.

- Det er ikke en ny alliance, vi starter op. Og selv om vi bakker op om principperne, så er det Krakas model og Krakas beregninger, fastslår vicedirektør i DI, Troels Ranis, der også afviser, at modellen skal ses som en køreplan for at få fuldført en ønsket firedobling af den vedvarende energi på land frem mod 2030.

- Krakas overvejelser skal ses som et samtaleoplæg og ikke en definitiv opskrift på, hvordan tingene kommer til at se ud, når de er drøftet færdige. Men vi er nødt til at starte samtalen, og vi mener, at det er et godt udgangspunkt at diskutere, hvordan vi kan skabe de nødvendige økonomiske incitamenter for parterne, siger han.

*****

Faa.dk:
Nu kan mange flere udleve boligdrømmen i populært kvarter: Én vigtig ting skal hver husejer dog selv klare

Der bliver nu sat en række nye grunde til salg i populært nybyggerkvarter i Tommerup på Fyn. Men i modsætning til tidligere kommunale udstykning, bliver det her overladt til den enkelte køber at finde ud af, hvor varmen skal komme fra. Det beretter Faa.dk.

Udbudsmaterialet fra Assens kommune indeholder nemlig ikke fælles varmeforsyning – fjernvarme. I 2018 udstykkede kommunen ellers nabogrundene – Vesterled I – med fjernvarmetilslutning. Alle 12 grunde blev solgt hurtigt og alle takkede ja til fjernvarme.

Nu er spørgsmålet er, om den manglende fjernvarmeforsyning kommer til at have en betydning. Borgmester Søren Steen Andersen (V) er fortrøstningsfuld.

- Det vil tiden vise. Der er også mange andre steder, hvor man ikke har det (lagt fjernvarmeledning på forhånd, red. ), hvor det går o.k. med byggegrundssalget, siger borgmester Søren Steen Andersen til Faa.dk.

Tommerup Bys Fjernvarmeforsyning har tidligere udtrykt frustration over den manglende fjernvarmetilslutning. Borgmesteren holder fast i, at det handler om at stille folk frit.

- Når du alligevel etablerer et hus, er det måske med i en pakke, og så kan varmepumper have en rimelig pris i forhold til fjernvarme, siger Søren Steen Andersen, der desuden peger på, at man andre steder har droppet at udlægge fjernvarme i områder, fordi der ikke var tilstrækkelig opbakning.

*****

EnergiWatch:
Energinet hæver tarifferne

Energinet hæver elforbrugstarifferne fra årsskiftet med 1,3 øre pr. kWh, så de i 2024 bliver 12,5 øre per kWh. Energinet begrunde stigningen i tariffen med, at de har øgede omkostninger til at drive og udbygge elnettet, skriver EnergiWatch.

I en meddelelse oplyser Energinet, at når man samtidig indregner en ny model for systemtariffen, betyder det, at tariffen til Energinet stiger med ca. 232 kr. eksklusive moms om året for en gennemsnitsfamilie i et almindeligt parcelhus.

En mindre virksomhed med et årsforbrug på 250.000 kWh vil opleve en tarifstigning på 3430 kr. fra 2023 til 2024.

Ifølge Marie Budtz Pedersen, der er afdelingsleder i Energinet, kan man beskrive stigningen i Energinets eltariffer fra 2023 til 2024 som et resultat af nogle ”stærke udviklingstendenser og storpolitiske dønninger, som Energinet kun i lille grad har indflydelse på.”

- Der sker meget i verden omkring os, der har stor indflydelse på, hvordan elforbrugernes tarif for 2024 kommer til at se ud. Den overordnede faktor er, at systemet skal omstilles, så strøm fra vind og sol erstatter olie, kul og naturgas, udtaler hun.

*****

Altinget.dk:
R-profil bliver politisk chef i Brancheforeningen Cirkulær

Det tidligere folketingsmedlem for Radikale Venstre, Kathrine Olldag, trækker sig som mulig spidskandidat for partiet til europaparlamentsvalget i 2024. Hun skal i stedet være politisk chef i den nye brancheforening, Brancheforeningen Cirkulær. Det skriver Altinget.dk.

Brancheforeningen Cirkulær hed indtil for ganske nylig Dansk Affaldsforening.

Kathrine Olldag vil dog fortsat være at finde på stemmesedlen til det kommende EU-valg, skriver hun på LinkedIn.

"Mit nye job er desværre ikke foreneligt med at være aspirant til EP-spidskandidaturet, hvorfor jeg trækker mig ud af kampvalget. Jeg stiller dog fortsat op, og er at finde på kandidatlisten, men ikke i front".

I Brancheforeningen Cirkulær skal hun beskæftige sig med politisk interessevaretagelse og arbejde for at styrke omstillingen til cirkulær økonomi. Hun tiltræder sit nye job 1. oktober 2023 og stopper således i sit nuværende job som chefkonsulent hos Dansk Industri ved udgangen af september.

*****

TV2 Nyhederne:
Priserne stiger - men ikke som sidste år

I 2022 steg energipriserne til et rekordhøjt niveau. Det kommer ikke til ske den kommende vinter, mener en række eksperter, som har talt med TV2 Nyhederne. Også selv om der er stor efterspørgsel på fx træpiller, som danskerne allerede nu er i færd med købe forud for fyringssæsonen 2023-2024.

- De sidste to måneder har vi solgt lige så meget, som vi gør en normal kold januar. Og vi har lige haft sommerferie. Det betyder, at vi ikke har bemandingen til at følge med efterspørgslen, forklarer Ronni Kristensen, der er salgs- og indkøbschef hos CM Biomass.

Han understreger, at der i forhold til for et år siden ikke er mangel på træpiller. Danskerne er bare allerede nu i gang med at købe ind. Og prisen skulle efter alt at dømme holde sig på det niveau, som den er på nu, hvor en palle koster omkring 3000 kroner.

- Der er ikke noget i sol, måne og stjerner, der siger, at det skal gå amok igen, siger Ronnie Kristensen med henvisning til priser på helt op til 6.000 kroner for en palle træpiller i 2022.

Prisen på de cirka 3000 kroner for en palle er derimod en pris, forbrugerne skal vænne sig til, mener han.

- Det er hovedsageligt, fordi råvarerne er steget, fordi der er større efterspørgsel på træfiber, og så er der stadig lavkonjunktur i hele træindustrien. Der bliver simpelthen savet mindre træ, og derfor er der ikke så meget af det restprodukt, man laver træpiller af, fortæller han.

*****

Altinget.dk:
Ny måling: Mere end hver anden vælger er åben for atomkraft i Danmark

Et klart flertal af vælgerne mener, at man skal undersøge muligheden for at udvikle atomkraft som energikilde i Danmark. Det nærmer sig en demokratisk pligt at få det undersøgt, siger klimaordfører Steffen Frølund fra Liberal Alliance til Altinget.dk.

I alt bakker 54 procent op om at undersøge atomkraft i Danmark, mens 26 procent siger nej og 19 procent svarer ved ikke. Det fremgår af en måling foretaget af Epinion for Altinget.dk og DR.

Et af de partier som er varme tilhængere af at se på atomkraft i Danmark, er Liberal Alliance. Partiet har tidligere foreslået at få nedsat en Niels Bohr-kommission, som skal undersøge mulighederne for atomkraft i Danmark, og her vækker målingen glæde.

- Det er glædeligt, at berøringsangsten fra atomkraft som stabil og grøn energikilde er ved at forsvinde. For klimakrisen kræver, at vi skal bruge alle de værktøjer, som er mulige. Så det bør da undersøges, siger klimaordfører Steffen Frølund fra Liberal Alliance.

Han mener målingen også viser et opbrud blandt vælgerne, fordi der også blandt SVM-regeringens vælgere er et flertal til at se nærmere på atomkraft. Selv blandt vælgerne bag de røde oppositionspartier er der flere, som siger ja til at undersøge muligheden for at udvikle a-kraft som energikilde herhjemme, end der er imod.

- Det er mit store håb, at debatten ikke skal være så opdelt mellem fløjene. Det synes jeg, målingen viser, er ved at bløde op. Så det er efterhånden en demokratisk pligt at få undersøgt atomkraftens mulighederne i Danmark, siger Steffen Frølund til Altinget.dk.

*****

Klimamonitor:
Klimaministeriet skal spare 20 millioner kroner

Over de næste fire år vil regeringen finde flere midler til psykiatri, uddannelse og klima, og det betyder blandt andet, at Klimaministeriet skal spare 20 millioner kroner årligt i sin koncern. Det kan Klimamonitor fortælle.

»Vores andel af besparelser er 20,2 mio. kr. som vores driftsramme således er blevet reduceret med årligt i perioden 2024-2027,« skriver ministeriet i et mailsvar til Klimamonitor.

Det skal holdes op mod, at der i hele koncernen er cirka 2220 årsværk. Heraf arbejder flertallet i Energistyrelsen og ministeriets departement.

Samlet går finansministeren efter at spare 400 millioner kroner på administration i staten, skrev Ritzau sidste uge. Tænketanken Cepos har regnet sig frem til, at det svarer til 500 færre offentlige ansatte med Finansministeriets sædvanlige regneregler. Rundt regnet vil det føre til, at 20,2 millioner kroners besparelser i Klimaministeriets koncern svarer til 25 årsværk, såfremt besparelserne findes ad den vej.