Efter det første døgn er der givet tilsagn om 52 millioner kroner i tilskud til installation af varmepumper.

Information.dk:
Efter det første døgn er der givet tilsagn om 52 millioner kroner i tilskud til installation af varmepumper

Ifølge Energistyrelsen har 2865 boligejere fået tilsagn om cirka 52 millioner kroner i tilskud til køb af varmepumper i løbet af de to dage, hvor ansøgningen har været muligt. Dermed er der fortsat penge at søge i puljen, der i 2023 er på 236,1 millioner kroner fremgår det af Information.dk.

Det første døgn var der store problemer og kø for kunderne, men det har ændret sig, og der er nu ingen kø til ansøgningsportalen, lyder det fra styrelsen onsdag eftermiddag. Onsdag morgen blev der igen åbnet for ansøgninger, og der vil ikke blive lukket for ansøgninger for natten.

Tilskudsordningen lukker for ansøgninger, når alle puljemidlerne er afsat. Ud over de afsatte 236,1 millioner kroner, der er afsat, oplyser styrelsen, at der også er et tilbageløb fra tidligere puljer, som ikke er blevet brugt op.

Energistyrelsen kan dog ikke oplyse præcis, hvor mange penge der er tilbage. Den forventer, at der fortsat er penge tilbage i puljen i weekenden, hvor der også vil være åbent for at ansøge.

*****

Energy Supply:
Lunkne forventninger til varmepumpemarkedet efter pulje-åbning

Varmepumpepuljen, der kan give danskerne en økonomisk håndsrækning til at skippe gasfyret og vælge en varmepumpe i stedet, åbnede tirsdag. Men forventningerne til hvordan varmepumpemarkedet kommer til at se ud i fremtiden, er lunkne, fortæller Energy Supply.

- Forventningerne til markedet efter i dag er ikke store, fordi folk er generelt usikre på, hvordan fremtiden ser ud. De er usikre på, om puljen er stor nok til, at de kan få del i den – det har tidligere været et lotteri, hvor man skulle være heldig at få tilskud. Spørgsmålet er, om folk har gidet bruge tiden på at søge, siger direktør Torben Steffensen hos varmepumpeinstallatør, VS Automatic.

Hos Norlys, hvor man over de seneste år har set en markant udvikling i konverteringerne fra gas til alternative energiformer - fjernvarme og varmepumper - tror Mads Brøgger, direktør for energiforretningen heller ikke på, at der kommer et varmepumpe-boom sådan lige med det samme.

- Vi håber naturligvis, at danskerne gør brug af muligheden for at få støtte til at omstille deres energiform til en grønnere løsning. Men med gasprisernes stabilisering gennem den seneste tid og det, at mange danskere stadig mangler klar besked om deres kommunes varmeplaner, så er der selvfølgelig en risiko for, at interessen på ikke vil være så stor, og at det måske primært bliver gaskunder, som står med et defekt gasfyr og alligevel skulle lave en stor investering, som benytter anledningen til at skifte til en varmepumpe, siger han.

*****

Amager Liv:
Borgmester rystet over manglende hjælp: Regeringen sender regningen til borgerne

Hovedparten af Dragørs borgere skal skifte fra naturgas til fjernvarme, men regningen kan blive langt større end antaget, fordi regeringen ikke har afsat penge til at sikre økonomien i Fjernvarmepuljen. Det skriver Amager Liv.

Kommunen har fået afslag fra Fjernvarmepuljen, hvor Dragør Kommune  har ansøgt om 71 mio. kr. Puljen er nemlig tømt for penge.

Dragørs borgmester Kenneth Gøtterup (C) er rystet over, at regeringen på den måde kan risikere at sende en ekstra regning ud til de kommende fjernvarmekunder:

- Det er noget mærkeligt noget, at regeringen med den ene hånd giver ordre til vi skal lave en varmeplan og et færdigt projektforslag, men bliver stillet bagerst i køen, når der skal ansøges om puljemidler. Kommunerne der i forvejen har fjernvarme har fået en kæmpe fordel til at søge.

Regeringen burde have sikret tilskud til kommunerne i stedet for, at vi skulle være del af en kollektiv slåskamp, siger Kenneth Gøtterup.

*****

Green Power Denmark; pressemeddelelse:
Green Power Denmark indtræder i CCUS-Alliancen

CCS-Alliancen får et ekstra bogstav i sit navn og bliver til CCUS-Alliancen. Det sker i forbindelse med, at Green Power Denmark indtræder i medlemskredsen, fremgår det af en pressemeddelelse fra netop Green Power Denmark.

CCS-Alliancen, der består af Dansk Industri, Dansk Fjernvarme, Dansk Metal, Danske Rederier og Dansk Offshore bliver nu til CCUS-Alliancen, da Green Power Denmark også indtræder i medlemskredsen. CCUS-alliance-sekretariatet varetages fortsat af tænketanken Axcelfuture.

- Med Green Power Denmarks indtræden i Alliancen kommer vi rundt om hele værdikæden, og det styrker værdien af alliancens arbejde, siger vicedirektør i DI Anne Højer Simonsen.

- Vi har alle forudsætninger for at opbygge en stærk industri i Danmark, og når vi for alvor får gang i CO2-fangst, vil der være rigeligt med CO2 både til lagring og til de nye grønne brændsler, som skal bl.a. skal dekarbonisere vores transportsektor, siger Anne Højer Simonsen.

Udvidelsen sker for at styrke samarbejdet på tværs af brancher og organisationer. CCUS-alliancen har cirka 70 medlemmer, der beskæftiger sig med CO2-fangst, CO2-transport, CO2-udnyttelse (enten til Power-to-X eller til non-energy produkter som fx bæredygtig plastik) og CO2-lagring i undergrunden.

*****

Klimamonitor:
Tønder Fjernvarme bygger fliskeddel

Varmepumper er for dyre som grundlast om vinteren, mener fjernvarmedirektør i Tønder Fjernvarme, som derfor investerer i en ny fliskedel på 10 MW og har til formål at udfase behovet for gaskedel. I forvejen har Tønder Fjernvarme investeret i varmepumper, elkedel og flisfyr. Det skriver Klimamonitor.

Klimamonitor har spurgt Lars Rytter, direktør for Tønder Fjernvarme, hvorfor de ikke supplerer med ekstra varmevarmepumper i stedet for at bruge biomasse. Eksempelvis Klimarådet og Concito kritiserer Danmark for at bruge for meget biomasse, hvoraf store dele importeres fra udlandet.

- Da det er store mængder varme, vi skal bruge om vinteren, for at fortrænge naturgassen, har vi brug for noget grundlast, der kan levere en billig varme hele vinteren (også når solen ikke skinner på solceller, og vinden ikke blæser på vindmøllerne!), svarer Lars Rytter i en mail.

Fjernvarmeselskabet har regnet sig frem til, at varmen koster 250 kroner per MWh, uanset vejret udenfor.

- Varmepumper er kun billige i drift, når der er meget grøn strøm til rådighed, og det er der om vinteren når vinden blæser, og der er meget vindmøllestrøm, som giver en lav el pris, svarer han videre.

Læs også: Fliskedel skal gøre naturgassen overflødig i Tønder.

*****

EnergiWatch:
"Voldsom udvikling": Affaldsselskaber har tjent styrtende på el

Danske energikøbmænd tjente i 2022 styrtende med penge. Men det er ikke de eneste, som sidste år oplevede, at indtægterne fra elmarkedet skød i vejret. Billedet er nemlig det samme i flere af landets affaldsselskaber, skriver EnergiWatch.

CleantechWatch har gennemgået en række selskabers årsrapporter, der er blevet offentliggjort hen over sommeren, og de taler alle det samme, tydelige sprog: Elmarkedet har i 2022 været særdeles indbringende.

I ARCs energiselskab, Energi, er årsresultatet 56,7 mio. kr. højere end budgetteret, hvilket altså langt hen ad vejen tilskrives elmarkedet, fremgår det af årsrapporten fra ARC.

Kigger man mod Nordjylland har affaldsselskabet Nordværk også oplevet en markant vækst i omsætningen, der i 2022 landede på 599,2 mio. kr. mod en toplinje på 359,8 mio. kr. i 2021.

En smule længere sydpå hos Kredsløb i Aarhus Kommune har også det aarhusianske selskab landet et årsresultat, der er langt over det runde nul, som Kredsløbs energiben, Kredsløb Affaldsenergi A/S, fik i 2021. Desuden er omsætningen steget fra 285 mio. kr. til 402 mio. kr.

Også Vestforsyning, Fjernvarme Fyn og Vestforbrænding peger på de høje elpriser som baggrund for omsætningsvækst i de tre selskaber. Sjællandske Affaldplus lander et årsresultat på 33,7 mio. kr., selvom selskabet havde budgetteret med et minus på 4 mio. kr., står der i selskabets årsrapport.