Ny opgørelse sætter atter Danmarks biomasseforbrug under lup: ”Afgiftsfritagelsen skal fjernes”

GridTech:
Ny opgørelse sætter atter Danmarks biomasseforbrug under lup: ”Afgiftsfritagelsen skal fjernes”

En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at biomasse står for 31 procent af vores CO2-udledninger, hvis vi skulle tælle det med i regnskabet. Opgørelsen illustrerer ifølge Klimarådet, at forbruget er for højt, hvorfor vi bør lave en langsigtet strategi for at reducere forbruget af biomasse til energi.

Og ifølge GridTech vil Danmarks Naturfredningsforening helt have fjernet afgiftsfritagelsen.

Hos Dansk Fjernvarme ser man noget anderledes på tingene, hvor man blandt andet har svært ved at se fornuften i at fjerne afgiftsfritagelsen på biomasse, som Danmarks Naturfredningsforening slår på tromme for.

- En afgift på biomasse betyder ikke mere sol og vind. Biomasse er fornybar energi og bliver registreret som vedvarende energi. Man putter ikke afgifter på andre vedvarende energiformer, så det vil være en skævvridning, siger Maria Dahl Hedegaard, chefkonsulent hos Dansk Fjernvarme, der tilføjer: 

- Det blev politisk besluttet, at der skulle omlægges fra kul og gas, og her var det biomasse, der blev peget på. Blandt andet, fordi der var politiske beslutninger om kraftvarmebindinger, som i dag er ophørt.

*****

EnergiWatch:
Hofor står alene med brug af gavntræ

Da energimarkedet var tæt på at kortslutte i 2022, var Hofor nødsaget til at brænd gavntræ af. Men det er tilsyneladende også det eneste forsyningsselskab, der endte med at gøre det. Det skriver EnergiWatch på baggrund af en rundspørge blandt en række af forsyningsselskaber, som EnergiWatch har foretaget.

Selskaber så som ARC, Fjernvarme Fyn, Verdo samt træpilleproducenten CM Biomass har ikke set det nødvendigt at importere træ, der kunne bruges som andet end biomasse. Ørsted, der benyttede sig af kul grundet pres på energiforsyningen i 2022, oplyser også, at man ikke har brændt gavntræ.

- Hos Verdo arbejder vi aktivt for at undgå import og brug af gavntræ. Det gjorde vi også under energikrisen, og vi har ingen grund til at tro, at det skulle være sket, lyder det blandt andre fra Jesper Møller Larsen, direktør for Energi og Forsyning i Verdo.

Heller ikke hos brancheorganisationen Dansk Fjernvarme, der repræsenterer over 350 fjernvarmeselskaber, har man viden om andre forsyningsselskaber, som har benyttet gavntræ.

- Mig bekendt er der ikke andre end Hofor, der har brugt gavntræ, siger Maria Dahl Hedegaard, der er chefkonsulent i Dansk Fjernvarme.

- Det, vi så dengang, var, at der blev ikke brugt fraktioner, som vi ikke havde set før, men det var priserne, som eksploderede. Prisen på træpiller steg med 110 pct. sidste år, og det var svært at få lukket kontrakter på flis, hvilket eskalerede situationen, fortsætter hun om biomassemarkedet for 2022.

*****

Viborg Folkeblad:
Fjernvarmeprisen falder fem procent næste år i Viborg

Et prisfald på omkring fem procent er, hvad fjernvarmekunderne hos Viborg Varme kan regne med i 2024 - måske endda lidt mere, hvis el-priserne arter sig den kommende vinter. Prisfaldet på de fem procent betyder, at et typisk Viborg-hus vil kunne opvarmes for lige godt 20.000 kroner om året.

Det er ifølge Viborg Folkeblad stadig langt over de priser, man opererede med for blot nogle få år siden, og det er da også lidt mere, end man hos Viborg Varme havde håbet på.

- Det er stadig den alvorlige situation i Ukraine og den generelle udvikling i energipriserne, der påvirker varmeprisen negativt, og så er der også en underdækning på 32 millioner kroner fra 2023, der kommer til at påvirke prisen i 2024, siger bestyrelsesformand Kristian Brøns Nielsen.

Den såkaldte underdækning hænger sammen med, at kraftvarmeværkets store gaskedel havde et nedbrud her i 2023, og det betød, at man ikke fik solgt den budgetterede mængde strøm, som ellers ville have været anvendt til at nedbringe varmeprisen.

*****

Jyllands-Posten:
»Jeg forstår godt, at den her stigning kan virke lidt voldsom«

I Aarhus fortæller Kredsløb, at deres fjernvarmekunder vil opleve prisstigninger fra årsskiftet. Jyllands-Posten skriver, at to år uden prisstigninger bliver afløst af en stigning på omkring 3.300 kroner om året for et standardhus.

- Prisen på fjernvarme kommer til at stige, fordi den blev holdt kunstigt lav i 2023. Og med det store fald, der har været i elprisen, kan vi ikke på samme måde holde hånden under fjernvarmeprisen, som vi kunne sidste år, siger økonomidirektør i Kredsløb Thomas Elgaard Jensen.

Politisk chef i Dansk Fjernvarme Rune Moesgaard fortæller, at hans formodning er, at andre byer vil følge trop:

- Min forventning er, at der også er andre byer, der vil være udsat for prisstigninger. Fjernvarmeselskaberne handler på det samme el-marked. Så jeg vil kunne forestille mig, at der er andre selskaber, som også har haft lavere el-indtægter, siger han og henviser ligesom Thomas Elgaard Jensen til, at høje elpriser tidligere har kunnet holde priserne lave for flere fjernvarmeselskaber.

Gennemsnitsprisen for at opvarme et standardhus med fjernvarme er 15.404 kr. i 2023.

*****

TV2 Nord:
Nye boliger på sygehusgrund vil ikke have varme fra naboen - alternativ løsning kan være ulovlig

Dronninglund Fjernvarme er lige nu involveret i en strid med en privat bygherre om varmeforsyningen til det gamle sygehus. Bygherren MVE Byg vil stoppe for fjernvarmen til fordel for varmepumper, men det opponerer fjernvarmeselskabets formand mod – det kan nemlig skabe præcedens, mener han ifølge TV2 Nord.

Det tidligere sygehus er nabo til fjernvarmeselskabet, og herfra er der kommet fjernvarme til bygninger via en blokvarmecentral. Den blev frakoblet i april sidste år, og bygherren har i stedet sat solpaneler og varmepumper op som varmekilde.

Men den går ikke ifølge varmeforsyningsloven, mener Carsten Møller Nielsen. Dronninglund Fjernvarme har derfor klaget til Brønderslev Kommune. Her er sagen nu endt på Teknik- og Miljøudvalgets bord.

- De skal tage stilling til, om de vil tækkes en udvikler fra Aalborg med 80 boliger og så negligere de 1500 andre forbrugere i byen, siger Carsten Møller Nielsen.

Han frygter nemlig for, at det kan få følger, hvis kommunen ikke tvinger de nye beboere på sygehusgrunden til at aftage fjernvarme.

- Hvis det kører igennem, som det ser ud for øjeblikket, så vil de brede sig som ringe i vandet og danne præcedens i andre byggerier. Specielt her i Dronninglund, men også i andre kommuner. Dermed vil kommunernes varmeplanlægning komme voldsomt under pres, og regeringens varmeplanlægning vil komme under pres, så jeg forstår simpelthen ikke politikerne på dette punkt, siger Carsten Møller Nielsen.

Bygherren har fået et halvt år til at udarbejde et projektforslag, hvorefter Teknik- og Miljøudvalget vil tage stilling til sagen.

*****

Sjællandske:
Lang vej til fjernvarme: I Appenæs har kun 8,5 procent sagt ja

31. oktober skal mindst 60 procent af husstandene i Appenæs have sagt ja til fjernvarme som fremtidig forsyningskilde. Men foreløbig har mindre end hver tiende husstand tilmeldt sig Næstved Fjernvarme, som sender nye påmindelser ud til 800 husstande i bydelen. Det skriver Sjællandske.

- Det kan godt give bange anelser. Men nu har vi sendt påmindelser ud til samtlige husstande i bydelen, så vi håber at tilslutningsprocenten hurtigt ryger i vejret, siger direktør i Næstved Fjernvarme, Jens Andersen.

Han har ikke noget bud på den lave tilslutning netop nu. For interessen for at vide mere om den kollektive varmeforsyning har været voldsom. Ved et møde på Grønnegade i sidste måned var omkring halvdelen af husstandene i Appenæs repræsenteret ligesom stormødet om fjernvarmen i Arena Næstved samlede næsten 900 borgere.

- Hvis ikke Appenæs opnår 60 procent tilslutning, så udgår hele bydelen som fjernvarmeområde. Sådan er vilkårene, understreger Jens Andersen.

*****

LigeHer.nu:
Sæby: Varmeværk giver hjælp til selvhjælp

Sæby Varmeværk gør klar til fremtidens fjernvarme, som inkluderer nye energikilder som f.eks. varmepumper og overskudsvarme. Det betyder, at man nu vil have forbrugerne til at lave hjælp-til-selvhjælp ved at optimere deres fjernvarmeinstallationer, skriver LigeHer.nu.

Sæby Varmeværk vil derfor fremover benytte data fra fjernaflæste varmemålere til at finde frem til de installationer, der kan være fejlinstalleret, mangler en justering eller eventuelt er i stykker.

Hvis forbrugernes varmeinstallation ikke er indstillet korrekt, kan det betyde, at temperaturen på det vand, der sendes retur til værket er for høj, hvilket er tegn på, at fjernvarmevandet ikke er afkølet nok.

- Det vil sige, at der ikke har været afgivet varme nok til huset, og forbrugerne sender for varmt vand tilbage til forsyningen med et unødvendigt stort varmetab til følge. Det vil vi selvfølgelig gerne gøre noget ved sammen med forbrugerne, oplyser driftsleder Karsten Thiessen fra Sæby Varmeværk.

I sidste ende er det forbrugerne der betaler for det varme, der produceres og de investeringer, der foretages for at leve op til gældende krav samt i grønne tiltag.

Sæby Varmeværk håber at mange fjernvarmebrugere vil benytte sig af denne mulighed.

- Når installationerne er i orden, og varmetabet er så lavt som muligt, så betyder det, at vi skal producere mindre energi og vores forbrug af brændsel vil være lavere og dermed billigere varme, siger Karsten Thiessen.

*****

Danske Kommuner:
Kommunerne har sat ambitiøse klimamål frem mod 2030

De danske kommuner vil reducere udledningen af drivhusgasser med 76 procent i 2030. Det viser en ny analyse af 92 kommuners klimahandlingsplaner, som Danske Kommuner har set.

Næsten alle kommunerne arbejder med tiltag indenfor transport, landbrug, indkøb og energi - tiltag, som skal nedbringe udledningen af CO2 og andre drivhusgasser fra i alt 48,5 mio. ton (i basisåret 2018-2019) til 18,3 mio. ton i 2030, fremgår det af en pressemeddelelse fra KL.

- Analysen viser tydeligt, hvad det er, kommunerne kan bidrage med i forhold til den nationale klimaindsats. Det er unikt i international sammenhæng, at landets kommuner i samlet flok går mod klimaneutralitet inden 2050. Nu står kommunerne foran det helt afgørende arbejde med at omsætte de ambitiøse planer til konkret handling, så de bidrager til den fælles opgave med at reducere CO2-udledningen, siger Jesper Nygård, administrerende direktør i den filantropiske forening Realdania, i en pressemeddelelse.

I dag har omkring 90 kommuner en politisk godkendt klimahandlingsplan, og de sidste forventes at komme i mål i løbet af 2023 og 2024. Danmark er det eneste land i verden, der er nået så langt på kommunalt niveau i arbejdet med at formulere målsætninger for at reducere drivhusgasudledningen.

*****

EnergiWatch:
Energiministeren vil droppe miniudbud efter trukket ansøgning

Energiminister Lars Aagaard (M) lægger op til at droppe det såkaldte miniudbud efter olie og gas. Det sker som følge af, at Bludnord har droppet sin ansøgning. Det skriver EnergiWatch på baggrund af et opslag fra ministeren på X.

”Regeringen indstiller, at vi stopper minirunden vedr. Elly og Luke, da Bluenord har trukket sin ansøgning,” skriver ministeren på X.

”Som det fremgår af Nordsøaftalen, skal det drøftes med forligskredsen - det gør jeg i morgen,” lyder det videre.

Den nye udbudsrunde af olie- og gasindvinding i Nordsøen har vakt kritik fra både oppositionspartier og grønne organisationer, fordi de mener, at Danmark risikerer at sætte sit grønne omdømme over styr ved at give tilladelse til olie- og gasboringer.