Fjernvarme Fyns overskudsvarmeanlæg rammes hårdt af prisloft

Energy Supply:
Fjernvarme Fyns overskudsvarmeanlæg rammes hårdt af prisloft

Fjernvarme Fyn har investeret massivt i overskudsvarmeanlæg. Men fra 1. januar 2024 drosles der gevaldigt ned for produktionen på anlægget og dermed også CO2-reduktionerne, fordi det såkaldte prisloft træder i kraft. Det skriver Energy Supply.

- Det betyder, at vi kommer til at stå med en række anlæg med store investeringer bag, som ikke længere kan bidrage med CO2-reduktioner. Det betyder mindre grøn omstilling og på sigt højere fjernvarmepriser, fortæller konstitueret direktør for Fjernvarme Fyn, Kim Winther, i en pressemeddelelse.

Selskabet har samlet investeret omkring 400 mio. kroner i overskudsvarmeanlæg, hvor det største har været i drift siden 2019 og udnytter overskudsvarme fra Metas datacenter i Odense som kan forsyne omkring 11.000 husstande med fjernvarme.

- Vi har på baggrund af de politiske intentioner og ambitioner, om at fjernvarmesektoren skulle øge udnyttelsen af overskudsvarme, taget initiativ og gået forrest for at vise effekten og effektiviteten ved at udnytte lokal overskudsvarme. Derfor giver det ingen mening, at politikerne flere år efter pålægger sektoren et prisloft, som tvinger anlæg og projekter, der kan erstatte CO2-udledende energikilder, til at stoppe, siger Kim Winther.

*****

Ugebladet Vestsjælland:
Overskudsvarme til halvanden by bremses af nyt prisloft

Omformerstation nær Høng har potentiale til at varme halvanden by op. Men ifølge Kalundborg Forsyning spænder et nyt prisloft ben for projektet, så byen og fjernvarmen går glip af den billige overskudsvarme. Det skriver Ugebladet Vestsjælland.

- Lige nu har vi et projekt i Herslev, hvor det vil være oplagt at bruge overskudsvarmen fra en omformerstation til at dække varmebehovet i en nærliggende by, mens en anden by ville få noget ekstra kapacitet. Men alle de omkostninger, der skal medregnes i prisloftet, gør, at vi ikke kan holde os under loftet, siger Lars Lundgaard, afdelingsleder for plan og projekt - varme og energi hos Kalundborg Forsyning.

Lars Lundgaard bakkes op af Jens Christian Nielsen, der er chefkonsulent i brancheorganisationen Dansk Fjernvarme, som vurderer, at prisloftet er blevet en generel hæmsko for overskudsvarmeprojekter i hele landet:

- Det, der gør prisloftet problematisk, er, at det baserer sig på tidligere priser. Så på den måde afspejles de egentlige omkostninger ikke, og det gør, at flere overskudsvarmeprojekter ikke kan realiseres. Langt de fleste af de her projekter er i realiteten driftsmæssigt billigere end selskabernes nuværende varmekilder som naturgas. Men på grund af prisloftet vil projekterne ikke kunne gennemføres, siger Jens Christian Nielsen til Nordvestnyt.

*****

Altinget.dk:
Energiselskaber vil have ændret Forsyningstilsynet

Forsyningstilsynet skal ikke have lovforberedende arbejde, og så skal finansieringen af tilsynet ikke længere klares via gebyrer på energiregningen. Det er en del af udspillet til en kommende finanslov fra Green Power Denmark, skriver Altinget.dk.

I stedet er der brug for et ”fornyet” Forsyningstilsyn, der er mere fokuseret på kerneopgaverne, og som betales af fællesskabet over finansloven.

- Tilsynsopgaverne er i dag blandet sammen med analyseopgaver og arbejde af lovforberedende karakter, som burde ligger under politisk kontrol hos Energistyrelsen eller Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Det er noget rod, siger Kristian Jensen, direktør i Green Power Denmark.

Det er ikke første gang energibranchen er kritisk over for Forsyningstilsynets opgaver og ønsker betalingen flyttet væk fra energiregningen. Det gjorde Green Power Denmarks forgænger, Dansk Energi, også allerede i 2020. Dengang hed direktøren Lars Aagaard, som i dag er klima-, energi- og forsyningsminister.

Nu har piben dog fået en anden lyd, og ministeren Lars Aagaard advarer mod at gøre tilsynet til del af finanslovsforhandlinger.

”Helt grundlæggende er Forsyningstilsynet en uafhængig institution med armslængde fra ministeriet, og hvis man for eksempel gjorde deres finansiering afhængig af de årlige finanslovsforhandlinger, så synes jeg netop, man ville kunne sætte spørgsmålstegn ved den armslængde,” siger Lars Aagaard i et skriftligt svar til Altinget.

*****

Politiken:
Dansk Industri: Grøn omstilling haster så meget, at Danmark må indføre atomkraft

Der skal et opgør til i Danmark med spørgsmålet om atomkraft, så energiformen kan blive en del af danske energiplanlægning. Det går nemlig alt for langsomt med den grønne omstilling, og her kan atomkraft hjælpe, lyder argumentet fra DI – Dansk Industri. Det skriver Politiken.

Direktør i DI, Lars Sandahl Sørensen ved godt, at hans budskab vil få nogle til at stejle. Atomkraft har i årtier været dømt ude i Danmark, og for mange er atomkraft lig med risiko for nedsmeltende reaktorer og enorme naturkatastrofer. Men atomkraft i dag er noget helt andet, end da Danmark i 1980’erne besluttede at udelukke det.

- Vi foreslår ikke at begynde at bygge konventionelle, store atomkraftværker i Danmark. Det er meget vigtigt at understrege, siger Lars Sandahl Sørensen, som i stedet vil have nye og sikre former for atomkraft.

Den folkelige opbakning til atomkraft er de senere år vokset, og Liberal Alliance har talt for det. Nu mener DI, at atomkraften kan indføres for private penge.

- I vores optik skal det drives af markedet, af private investorer, og betales af forbrugerne, ligesom alt andet energiforbrug. Det skal ingen særlige subsidier have, og det skal konkurrere på lige fod med andre teknologier, både forskningsmæssigt og produktionsmæssigt, siger Lars Sandahl Sørensen.

*****

Sjællandske Næstved:
Kommunen: Skuffende hvis fjernvarmen ikke når i mål

Byrådet i Næstved Kommune har netop godkendt en ny klimaplan, der skal reducere CO2-forbruget med 70 procent inden 2030. Men det er såvel skuffende som bekymrende, hvis fjernvarmen – som en vital del af planen – ikke når op på de krævede 60 procent tilslutning ude i de enkelte bydele. Det beretter Sjællandske Næstved.

- Det er klart, jeg havde gerne set en langt højere tilslutningsprocent end den vi er vidne til i Appenæs netop nu, så ja, det vil være skuffende, hvis fjernvarmen ikke når i mål, siger Jens Bach, centerchef for Teknik og Miljø, om den aktuelle tilmeldingsprocent på 8,5.

Formand for Næstved Fjernvarme, Kristoffer Petersen, efterlyser at politikerne kommer på banen, hvis man vil have folk væk fra naturgas og koblet på fjernvarmen.

- i Næstved Fjernvarme gør vi, hvad vi kan og jeg synes vi har været sobre og ikke stoppet noget ned i halsen på folk. Vi svarer på samtlige forespørgsler og går gerne i dialog. Men i sidste ende er valget af varme borgernes eget valg, siger fjernvarmeformanden.

Flere og flere i Næstved melder nemlig, at de vil forblive på naturgas, og i brancheforeningen Dansk Fjernvarme forsikrer udviklingskonsulent Kim Behnke husejerne med naturgas om, at det ikke bliver politiet, der kommer ud og lukker for gassen i 2030.

Til gengæld varsler han højere gaspriser og langt højere driftsomkostninger til de husejere, der vælger at lune sig med naturgas i fremtiden.

- Efter lukningen af rørledningerne Nordstream 1 og 2, får vi gas sejlet herop med skibe. De følger verdensmarkedspriserne og hvis der er behov for mere gas i et enkelt område af verden, så stiger priserne - også i Danmark, siger Kim Behnke.

*****

Ingeniøren.dk:
Rødglødende elnet i Europa er flaskehals for den grønne omstilling

Der er udsigt til et rødglødende elnet, hvis der ikke investeres massivt i udbygningen af nye ledninger og andet teknisk udstyr, skriver Ingeniøren.dk på baggrund af en ny rapport fra Eurelectric, der repræsenterer den europæiske elsektor.

Frygten fra organisationen er, at den grønne omstilling kommer til at gå langsommere, hvis der ikke satses mere på at få lagt kobber rundt mellem producenter og forbrugere i de europæiske lande.

Det er især ude i distributionsnettet, at kapaciteten vil blive presset. I Danmark vil det i praksis sige på spændingsniveauer 50/60 kV og derunder. Faktisk forventer Eurelectric, at 70 procent af al ny elproduktionskapacitet fra vedvarende kilder som sol og vind, eller hvad der svarer til 600 GW, vil være koblet til i distributionsnettet i 2030.

Når det gælder forbruget, så peger Eurelectric konkret på, at der i 2030 forventes at være mellem 50 og 60 millioner nye varmepumper i de europæiske lande. Dertil kommer forbruget til 65-70 millioner elbiler.

- Dette kræver en ny tankegang blandt regulatorer og lovgivere. En, der forudser, hvad Europas netkapacitet har behov for, når flere vedvarende (energi)projekter skal integreres, og en, der kan rumme elektrificeringen af transport, bygninger og industri, siger Kristian Ruby, der er generalsekretær i  Eurelectric.

Noget af løsningen ligger i at udnytte kapaciteten så godt så muligt samt optimere energiflowet i nettet med nye digitale løsninger. Men Eurelectric understreger også, at landene ikke kommer uden om at investere voldsomt i udbygning af nettet.

*****

Ekstra Bladet:
Her dropper de fjernvarmeregning

Hvide Sande Fjernvarme ejer tre vindmøller - og sælger strøm. Det er en rigtig god forretning, og derfor skal borgerne ikke betale årets sidste varmeregning, skriver Ekstra Bladet, der har læst en pressemeddelelse fra det vestjyske fjernvarmeselskab.

- På grund af bedre priser end forventet på solgt vindmøllestrøm har bestyrelsen for Hvide Sande Fjernvarme valgt allerede nu at meddele en væsentlig reduktion i varmeprisen for 2023.

- Dette bevirker, at forbrugere, der var tilsluttet fjernvarmen per 1. januar 2023, ikke skal betale årets sidste rate den 1. november 2023, skriver det forbrugerejede selskab således.

Det kommer bl.a. i kølvandet på, at Kredsløb i Århus netop har meldt ud om en prisstigning fra årsskiftet.

*****

GridTech:
For få har tilmeldt sig: Nu udskyder TLV-Forsyning fjernvarmen i Assentoft

Selv om der tidligere på året var stor interesse for fjernvarme i Assenstoft, 8 kilometer øst for Randers, er der ikke her og nu opbakning nok til fjernvarmeudrulning. Derfor sætter TLV Forsyning – der skal stå for etableringen af fjernvarmen – projektet på pause. Det skriver GridTech.

I dag mangler Assentoft Forsyning 140 underskrifter for at nå de påkrævede 859 tilmeldinger. Assentoft Forsyning har derfor valgt at forlænge tilmeldingsfristen til midt i foråret i håb om, at få de tøvende med på planen.

- Jeg krydser selvfølgelig fingre for, at projektet kommer i mål – men jeg er ikke sikker. For kogt helt ind til benet er udfordringen ganske enkelt, at der med den lave gaspris i øjeblikket ikke er lige så stort incitament til at tilmelde sig fjernvarme, som der har været, siger Michael Meldgaard, direktør i TLV Forsyning.

*****

Altinget.dk:
Radikales nye EU-spids vil sætte fut i den grønne omstilling

De unge vælgere vil have håb og klimahandling. Det mener Sigrid Friis, som repræsenterer et generationsskifte i sit parti, De Radikale, med sit valg til spidskandidat, når Danmark – og EU – skal til valg til Europa-Parlamentet i 2024. Det skriver Altinget.dk.

- Jeg blev valgt, fordi partiet har brug for noget nyt, lyder det fra den 28-årige Sigrid Friis Frederiksen, da Altinget taler med hende.

Hvis man spørger hende selv, så er er udpegelsen af hende som den næste repræsentant for Radikales europapolitiske projekt udtryk for en appetit på at give faklen videre til den næste generation.

- Jeg repræsenterer den generation, som taler om klimaangst og flyskam og som skriger på klimapolitisk handling. Når jeg går ind i politik, så er det med et ønske om at skabe håb og handlekraft. Vi kan skabe en grønnere verden, hvis vi vil, siger hun til Altinget.dk.

Selvom hverken indholdet eller flakonen er radikalt anderledes ved den nye radikale spidskandidat, vil man alligevel kunne se nuanceforskelle mellem hende og hendes forgængere. Det skal være slut med snak og tomme målsætninger. Det gælder fx landbrugspolitikken i EU.

- Europa-Parlamentet og Radikale har ikke fyldt nok på landbrug. Det bliver et sted, hvor man kommer til at mærke, at jeg er fra en anden generation. Jeg er ikke så bange for at sige, at der skal mere plantebøf og mindre bolognese på menuen, lyder det.