Hillerød Forsyning dropper planer om overskudsvarme efter prisloft

CleanTechWatch:
Hillerød Forsyning dropper planer om overskudsvarme efter prisloft

Også Høje Taastrup Fjernvarme og Fjernvarme Fyn er utilfredse med et prisloft, der ifølge selskaberne forhindrer udnyttelse af overskudsvarme.

Hillerød Forsyning tilslutter sig koret af forsyningsselskaber, der klandrer et prisloft på overskudsvarme – som ellers er til for at forhindre, at forbrugerne betaler overpris – for at være en hæmsko for den grønne omstilling. Det skriver CleanTechWatch.

Forsyningens planer, der vil koste i omegnen af 60 til 80 mio. kr., er ikke længere økonomisk rentable på grund af prisloftet, lyder forklaringen fra Tue Tortzen, bestyrelsesformand i Hillerød Forsyning, over for Sjællandske Nyheder.

Han oplyser desuden, at et ”næsten køreklart projekt” med at installere en varmepumpe, der skal udnytte overskudsvarmen fra spildevand på et af selskabets renseanlæg, ligeledes er sat på pause på grund af prisloftet.

Hos Høje Taastrup Fjernvarme har direktør Astrid Birnbaum tidligere kritiseret prisloftet for at være en hæmsko for en energiudnyttelse frem for andre og for at give incitament til at bruge mindre miljøvenlige energikilder.

”Det fremmer ikke den grønne omstilling. Og alle de her datacentre, der kommer i Danmark, stopper man for udnyttelse af. Det kan desuden også være spildvarme fra supermarkeder, fra spildevand, fra transformerstationer,” har hun tidligere sagt til CleantechWatchs søstermedie EnergiWatch.

Her blev hun bakket op af konstitueret direktør i Fjernvarme Fyn Kim Winther. Ifølge ham sætter prisloftet den grønne omstilling af fjernvarmen i en presset situation.

*****

Energy Supply:
Fjernvarmen spiller en rolle i energisystemet på flere områder

Dansk Fjernvarme har lavet en ny analyse - Fjernvarmens rolle i energisystemet - der ikke blot handler om den gængse levering af varme, men også nogle af de mange andre måder, som fjernvarmesystemet styrker det danske energisystem. Det skriver Energy Supply.

- Vi bidrager til at sikre forsyningssikkerheden i vores elsystem, der bliver stadigt mere og mere grønt. Men som også bliver mere og mere fluktuerende. Her leverer vores kraftvarmeværker den nødvendige balance, så vi hver især har strøm i kontakten, når vi har brug for det, fortæller formand for Dansk Fjernvarme, Jesper Frost Rasmussen, i forordet til analysen.

Fjernvarmeselskaberne leverer varme til flere end 1,8 millioner danske boliger og omkring 3,7 millioner danskere. Og Jesper Frost Rasmussen nævner, at fjernvarmeselskaber som helhed går forrest i forsøget på at indfri samfundets klimamål. Konkret kommer 76,9 procent af fjernvarmen i dag fra grønne, vedvarende energikilder.

- Og det er vores forventning, at sektoren når helt i mål i 2030 og dermed vil være 100 procent grøn, udtaler formand Jesper Frost Rasmussen i forordet til analysen.

*****

Sjællandske:
Lune nyheder: Nu kommer fjernvarmen til Karrebæksminde

Lokalrådet i Karrebæksminde inviterer samtlige fastboende til borgermøde om et fjernvarmeprojekt tirsdag den 14. november. Foreløbige beregninger har vist, at fjernvarmen vil være en billigere løsning end individuelle varmepumper ved husstandene, fremgår det af Sjællandske.

Det er Affald Plus, der sammen med Lokalrådet vil realisere planerne om en fælles fjernvarmeløsning til de cirka 750 husstande i Karrebæk og Karrebæksminde.

De endelige beregninger er lige på trapperne og ikke offentliggjort endnu, men ifølge energichef i Affald Plus, Ole Andersen, viser de at fjernvarmen vil være billigere end individuelle luft-til-vand varmepumper.

- Forbrugerøkonomisk vil det være en billigere løsning for husstandene i Karrebæksminde at koble sig på varmen end investere i varmepumper. Til gengæld kan vi ikke konkurrere med de nuværende gaspriser, siger Ole Andersen.

Derfor er Lokalrådet spændte på, om husejere, forretningsdrivende og offentlige institutioner i Karrebæksminde er klar til at pensionere naturgassen, der alligevel skal udfases i løbet af en årrække, eller om fjernvarmen bliver mødt med en kold skulder og en lunken afvisning, ligesom det synes at ske i bl.a. Faxe og i Næstved-bydelen Appenæs.

- Vi ved det ikke. Men det vigtigste for os er, at vi ikke ender som barmarks-værkerne i f.eks i Hyllinge og Menstrup, der begyndte som en god idé, men endte som et mareridt. Det skal hænge sammen, det skal være levedygtigt og det skal have gang på jord, før vi laver et konkret projektforslag, tilføjer Ole Andersen.

*****

Sjællandske:
Godsejerpar vil sætte møller op for at sikre varme til Mern

Det lokale godsejerpar, Torben og Anita Halbye fra Høvdingsgaard, tager nu sagen i egen hånd for at sikre varme til landsbyen Mern. De har ifølge Sjællandske ansøgt om lov til at opsætte to 150 meter høje kæmpevindmøller tæt på godset, der er centrale både grøn og billig fjernvarme til Mern.

I stedet for at koble den ene af vindmøllerne til elnettet, så vil man nemlig i stedet lede strømmen med et kabel direkte til et anlæg, der skal bygges uden for Mern by. Herfra vil strømmen fra vindmøllen kunne drive en stor varmepumpe, der kan pumpe fjernvarme ud til beboerne i Mern.

Godsejerparret samarbejder med selskabet E.On, der laver “Byvarme”-projekter flere andre steder på Sjælland. Egentlig er Mern for lille til den slags projekter, men på grund af den billige strøm fra vindmøllen, så vil det være muligt at lave et lokalt projekt.

- Når møllen ikke skal kobles på elnettet, så bliver der heller ikke pålagt net tariffer. Derfor bliver strømmen betydeligt billigere, og så kan det lige pludselig godt lade sig gøre at lave fjernvarme i Mern, fortæller Torben Halbye, der tidligere på ugen præsenterede forslaget på et informationsmøde i Mern Forsamlingshus.

Torben Halbye understreger, at de på Høvdingsgaard ikke har nogen aktier i hverken E.On eller det fremtidige fjernvarmeanlæg. Deres eneste part i det bliver, at de gerne vil lægge jord til møllerne, så de kan hjælpe byen med at få fjernvarme.

- Der er jo ingen udsigter til, at vi ellers kan få fjernvarme til byen, så det her er eneste mulighed, fortæller han.

*****

Dagbladet Roskilde:
Borgere i Lejre går på gaden: - Vi har 20 dage

De er i fuld gang med at stemme dørklokker og putte flyers i postkasserne rundt om i Lejre. De er nemlig under tidspres, hvis de vil have en grønnere og forhåbentlig også billigere varmeløsning til landsbyen i form af fjernvarme.

- Vores mål er at aflægge hver eneste af de cirka 1000 husstande et besøg, for vi har 20 dage til et borgermøde, hvor vi skal sikre, at opbakningen er på plads, lyder det fra Jan Adeltoft fra Lejre By Fjernvarmegruppe.

Ifølge Jan Adeltoft, der selv er formand i Lejre-Allerslev Grundejerforening, har 35 procent af husstandene, forud for et møde i Lejrehallen 21. november, tilkendegivet, at de gerne ser fjernvarmerør gravet ned i Lejre by.

Et tal der langt fra er højt nok til at sende det skitseprojekt, der netop nu er på tegnebrættet, ned ad startrampen.

Forsyningsvirksomheden E.ON, som Lejre-borgerne selv har valgt som samarbejdspartner, stiller nemlig krav om, at mindst 70 procent svarende til cirka 660 husstande på forhånd skal tilkendegive, at de ønsker fjernvarme i landsbyen. Ellers kan anlægsprojektets økonomi ikke hænge sammen.

- At vi har nået 35 procent er flot, men det er alfa og omega, at vi når de 70 procent. Vores bekymring fra fjernvarmegruppens side er, at projektet kan ende med at falde til jorden, hvis ikke vi når derop allersenest under borgermødet, siger Jan Adeltoft.

*****

EnergiWatch:
Bloomberg Intelligence: Ørsted kan tvinges til at søge mod sol og landvind

Der er en reel risiko for, at Ørsted må opgive sit lederskab inden for havvind og i stedet fokusere mere på landvind og sol, lyder det fra Bloomberg Intelligence. Det skyldes ifølge EnergiWatch flere projektaflysninger og risikoen for flere forsinkelser, der forplumrer udsigterne for den amerikanske portefølje - i hvert fald frem til 2025.

”Der vil sandsynligvis komme flere nedskrivninger oven i de 28,4 mia. kr., der blev bogført i tredje kvartal, mens de høje annulleringsomkostninger kan sætte gearingsmålene på prøve forud for den strategiopdatering, der kommer sammen med resultaterne for fjerde kvartal,” skriver BI.

Ifølge BI kan problemerne i forsyningskæden sammen med inflation og kapitalomkostninger tvinge Ørsted til at opgive sit lederskab inden for offshore-vind og søge vækst i onshore- og solaktiver med lavere risiko, i hvert fald frem til 2025, hvor politisk støtte og lavere renter kan muliggøre et opsving i hele sektoren.

”Ørsted vil komme med en opdatering af sine langsigtede mål for vedvarende energikapacitet og økonomi i forbindelse med regnskabet for fjerde kvartal. Den kan indeholde en nedtrapning af offshore-investeringerne og en revision af målet om et afkast på den anvendte kapital på 13-14 pct.,” vurderer BI.

*****

Klimamonitor:
Mærsk spin-off: Geotermi skal vriste fjernvarmen ud af biomassens favntag

Innargis arbejde med at forløse geotermiens potentiale i Aarhus nærmer sig nu de afgørende prøveboringer. Først når vandet flyder, ved de reelt, om det er varmt nok til at retfærdiggøre en investering på 1,5 milliarder kroner. Det fortæller Klimamonitor.

Innargi satser på at lave 17 brønde til de geotermiske anlæg i Aarhus. Den første varme skal leveres allerede fra 2025, og brøndene forventes i fuld drift fra 2029 spredt udover syv decentrale varmeværker i Aarhus. Når de er i drift vil de levere 20 procent af fjernvarmeforsyningen svarende til cirka 36.000 kunders forsyning med fjernvarme.

Når det varme vand fra Jordens indre er pumpet op til overfladen høstes energien via en varmeveksler og overføres til fjernvarmenettet, hvorefter det afkølede geotermiske vand pumpes tilbage til Jordens indre, hvor det kom fra i cirka 2500 meters dybde. På den måde skabes CO2-neutral fjernvarme.

- Så bygger vi dem som perler på en snor og placeringsmæssigt tæt på vekslerstationer i det eksisterende fjernvarmenet, beretter direktør i Innargi, Samir Abboud, til Klimamonitor.

Men det er ikke alene Aarhus, som Innargi har kig på. Innargi har også indgået en hensigtsaftale med Veks, CTR og Hofor om 120-240 MW geotermi til brug i fjernvarmen allerede fra 2026. Mængden vil give dækning af det årlige varmeforbrug for 35.-75.000 husstande i hovedstaden.

Dertil kommer, at Vestforbrænding i Storkøbenhavn og Innargi har indgået aftale om at undersøge muligheden for grøn fjernvarme fra geotermi. Og så har Innargi indgået en rammeaftale med Sønderborg og Skanderborg-Hørning Fjernvarme.

Endelig har Innargi i landets største naturgasby Holbæk sammen med energiselskabet Fors foretaget seismiske undersøgelser for at vurdere potentialet, men udviklingen af et nyt fjernevarmenet skal være på plads, før man kan gå videre med geotermi.

Innargis mål for Europa er at bygge, hvad der svarer til 30 anlæg på størrelse med Aarhus-projektet inden 2050.

- Vi vil rulle geotermi ud over Europa, siger Samir Abboud.