Ny global klimaaftale er vedtaget i Dubai med »omstilling« væk fra fossil energi

Klimamonitor:
Ny global klimaaftale er vedtaget i Dubai med »omstilling« væk fra fossil energi

Verden har nu en ny klimaaftale på plads fra forhandlingerne under COP28, og for første gang i COP-historien er nedfasning af fossile energikilder med i teksten. Det skriver bl.a. Klimamonitor.

Klimaaftalen opfordrer lande verden over til en »omstilling« væk fra fossile brændsler i energisystemer. Der er med andre ord ikke tale om landene skal forpligtige sig til udfasning af fossile brændsler, men snarere bliver landene opfordret til det.

Ikke desto mindre hæfter mange kommentatorer sig ved, at det er historisk, at fossile brændstoffer nævnes i en klimaaftale. For to år siden blev kul omtalt i klimaaftalen i Glasgow i Skotland, men sidste år nægtede det egyptiske formandskab i Sharm el-Sheikh at tage emnet op.

Dan Jørgensen er en af dem, der omtaler aftalen som historisk, fordi aftalen siger, at verden skal omstille sig væk fra fossiler.

- Det er jo egentlig ret fantastisk, når man tænker over, at vi står her i en oliestat, omgivet af oliestater. Det er lande, der lever næsten udelukkende af at sælge olie og gas, og nu er de gået med til at skrive sort på hvidt, at det skal de væk fra.

I aftalen er der også opfordringer til at tredoble vedvarende energi inden 2030, øge energieffektiviteten og udbygge med atomkraft.

*****

EnergiWatch:
COP-aftale får blandet modtagelse hos brancheorganisationerne

Der er ærgrelse at spore hos flere brancheorganisationen efter COP28-aftalen, hvor det især er det faktum, at det ikke blev til en udfasning af fossile brændsler, der går igen.

Ifølge EnergiWatch havde direktør hos Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, håbet og ønsket, at udfaldet var blevet mere ambitiøst.

- Vi skal udfase de fossile energikilder og udbygge vedvarende energi samt energieffektivisere. Det er rigtig godt. Men der er også grund til at tvivle på om det er tilstrækkeligt. Derfor håber jeg, at aftalen nu bakkes op med nationale aftaler og konkrete initiativer, der sikrer at vi får udfaset den fossile energi. Det er der brug for globalt, og det er der brug herhjemme, hvor den fossiler energi fortsat fylde alt for meget, lyder det fra Kim Mortensen, der videre fortæller, at han håber, at aftalen lægger en grund for gode globale klimaaftaler i de kommende år.

Han hæfter sig også ved, at aftaleteksten rummer en opfordring til, at lande skal tredoble investeringer i vedvarende energi og energieffektivisering frem mod 2030.

*****

Klimamonitor:
Ministre kalder COP-aftale historisk – ngo'er håbede på mere

Politikerne har lovprisninger til den aftale, der er indgået på FN’s klimatopmøde – også kaldet COP28 – mens der er kritiske røster blandt mange NGO’ere. De sidstnævnte havde ifølge Klimamonitor håbet på mere, end det endte med.

- Det er ikke nok, men nu må vi bruge det, så godt som vi kan, til at lukke olie- og gasindustrien ned, siger klima- og miljøpolitisk leder Helene Hagel fra Greenpeace Danmark.

I aftalen står der ikke, at de fossile brændsler skal udfases, som flere lande, herunder Danmark og EU, havde som et erklæret mål inden. Der står, at der skal ske en omstilling væk fra dem i energisystemerne for at sikre en nettonul-udledning i 2050.

Ifølge John Nordbo, klimarådgiver i udviklings- og nødhjælpsorganisationen Care, er aftalen et skridt i den rigtige retning.

- Men beslutningen burde være langt klarere, skriver han i en kommentar.

Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, giver aftalen et spinkelt håb for målet om at begrænse stigningen i de globale temperaturer til 1,5 grader i forhold til før industrialiseringen.

- Hvis alle følger handlingsplanen til punkt og prikke, også de tiltag, som ikke er obligatoriske, så kan vi stadigvæk holde os inden for målet om 1,5 graders opvarmning, siger han i en kommentar.

*****

GridTech:
Foreløbigt nej til geotermi i Holbæk: For stor risiko uden veludbygget fjernvarmenet

Forsyningsselskabet Fors takker nej til at indlede et samarbejde med Innargi omkring et geotermisk energianlæg i Holbæk. Potentialet er der, fremgår det af GridTech, men etableringsomkostningerne er ganske enkelt for høje i forhold til det fortsat meget beskedne fjernvarmenet i Holbæk, hvor det samlede kundegrundlag endnu ikke kendes.

- Vi har haft gode snakke med Innargi om geotermi, men vi er kommet frem til, at den teknologi for nuværende bare ikke egner sig til et område som vores, hvor vi først er ved at etablere et fjernvarmenet, forklarer Jens Ole Pihl-Andersen, der er energiplanlægger hos Fors A/S, til GridTech og tilføjer:

- Det kan godt løbe rundt i Aarhus, København eller andre byer med en stor mængde fjernvarmekunder. Vi er på nuværende tidspunkt bare ikke sikre på, at vi har en stor kundebase, hvorfor det vil være forbundet med en alt for stor risiko.

Fors udelukker dog ikke, at det kan komme på tale i fremtiden at basere varmeproduktionen i Holbæk på geotermi.

- Det bliver et nej tak for nu, men vi vil omvendt gerne genbesøge muligheden for at etablere geotermisk energi i Holbæk, når vores eksisterende produktionsanlæg begynder at være parat til en udskiftning. Til den tid kender vi i langt højere grad vores kundegrundlag og kan med meget større sikkerhed gå ind et sådant projekt.

*****

GridTech:
Danmarks største gasby skal have elbaseret fjernvarme: Cirka 500 millioner skal indlede udrulningen

Den første etape af Holbæks kommende fjernvarmenet skal forsynes med et 10 MW varmepumpeanlæg og en 15 MW elkedel i samspil med akkumuleringstank, mens en gaskedel er reservelast. Det er den vej frem, som Fors ser for sig, skriver GridTech.

Det fremgår af et projektforslag, som forventes godkendt på denne side af jul, og som omfatter investeringer i omegnen af 500 millioner kroner til etablering af et distributionsnet såvel som varmekilder til at forsyne dette net.

- Nu har varmeplansmyndigheden, som er kommunen, spurgt os, om vi vil komme med projektforslag, der viser, om det er muligt at lave fjernvarme i Holbæk. Det har vi gjort, og projektforslaget for første etape forventes at blive godkendt i løbet af indeværende måned, siger Jens Ole Pihl-Andersen, der er energiplanlægger hos Fors A/S.

Han forklarer i GridTech, at Fors vil dele udrulningen op i seks etaper. Den første etape, der sammen med et ledningsnet forbi 642 mulige tilslutningspunkter kommer til at omfatte et byggeri af et energiproduktionsområde.

Produktionsområdets – og fjernvarmenettets – centrale nerve i første etape bliver et 10 MW luft-til-vand-varmepumpeanlæg, der skal bruges til grund- og mellemlast i forsyningsnettet, mens en 15 MW elkedel skal benyttes til at opvarme vandet i en 7.000 kubikmeter stor varmeakkumuleringstank, når elpriserne er lave, og således også deltage i nedreguleringsmarkedet på elnettet.

Endeligt tilknyttes også en 19,9 MW gaskedel, der skal agere reservelast på ekstraordinære kolde dage og ved udfald.

*****

Energy Supply:
Fem områder er i spil til CO2-lagring

Energistyrelsen åbner nu for ansøgninger til at undersøge muligheden for CO2-lagring i undergrunden i landbaserede områder. Frem mod den 24. januar 2024 kan der indsendes ansøgninger, skriver Energy Supply.

Allerede i februar 2023 tildelte Energistyrelsen de første efterforskningstilladelser med henblik på fuldskala CO2-lagring i den danske del af Nordsøen. Nu gælder det områder omkring Gassum, Havnsø, Rødby, Stenlille og Thorning.

Tilladelserne til at efterforske undergrunden bliver i første omgang givet i op til seks år med mulighed for forlængelse til ti år. Hvis området lever op til alle miljømæssige krav, og der konstateres en egnet lokalitet til lagring af CO2, har tilladelseshaver fortrinsret til at ansøge om en lagringstilladelse, som kan vare i op til 30 år, skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

De fem udbudte områder har hver især geologiske strukturer i undergrunden, der af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er identificeret som potentielt velegnede til lagring af CO2.

*****

Randers Amtsavis:
Fjernvarmeprojekt er kuldsejlet: Nu melder Verdo sig på banen

Oprindeligt sagde Verdo i 2022 nej tak til at levere fjernvarme til Assentoft. Men nu har energigiganten fra Randers meldt sig på banen, og divisionsdirektør for Energi og Forsyning i Verdo, Jesper Møller Larsen, er positiv i forhold til, at projektet lykkes. Det skriver Randers Amtsavis.

- Af alle de områder, som vi er i gang med at konvertere til fjernvarme, er Assentoft størst, fortæller han og forklarer, at Verdo nu i modsætning til tidligere, har kapacitet til at tage fat på udvidelsen med relativ kort varsel.

Derfor er Verdos varmeafdeling i gang med at regne på projektet. Der er dog to forudsætninger, der skal opfyldes:

Hvis beregningerne resulterer i en intern godkendelse fra bestyrelsen, er der fra deres perspektiv to helt afgørende områder, som skal falde på plads. For det første skal Verdo enten kunne overtage det fjernvarmetilskud på 18 millioner kroner, som projektet har modtaget fra den statslige fjernvarmepulje, eller selv kunne søge om og få et tilsvarende beløb.

For det andet skal der falde en ny godkendelse fra kommunen, da Verdos variant af projektet er anderledes end den nuværende løsning, som ikke har fået tilstrækkelig med opbakning fra beboerne.

Hvis det bliver et positivt udfald for Assentoft, er det stadig meget tidligt at spå om tidsplanen derfra.

- Det er svært at sige, hvornår selve udrulningen går i gang, men vi håber, at det kunne blive i slutningen af 2024, siger han.

*****

Energy Supply:
Dansk elnet risikerer at "gå i rødt"

Hvis elnettet skal håndtere de store mængder af strøm, der ventes at løbe gennem elnettet i de kommende år, kræver det en markant udbygning af eltransmissionsnettet, hvis ikke dele af Danmark skal "gå i rødt". Det er budskabet fra en behovsanalyse udarbejdet af Energinet.

- Jo tidligere vi har indsigt i planer om udbygning og den usikkerhed, der er forbundet med planerne - altså hvor stor er sandsynligheden for at planerne bliver til noget - jo hurtigere kan vi tage det med i vores analyser af behovet for at udbygge og tilpasse eltransmissionsnettet, siger Bjarne Brendstrup, områdeleder for Netplanlægning i Energinet, ifølge Energy Supply.

Det er flere elbiler, flere varmepumper og ikke mindst de Power-to-X anlæg, der skal fremstille brint og grønne brændstoffer, der kræver enorme mængder af strøm. Derfor skal energiens motorveje udbygges markant.

- Hvis ikke vi får udbygget transmissionsnettet markant med tilstrækkeligt med højspændingforbindelser og -stationer, vil nettet i flere og flere områder af landet blive overbelastet – med risiko for at strømmen ikke kan komme frem, eller der vil mangle strøm, siger Bjarne Brendstrup.

*****

Energy Supply:
Nedbrud kan ikke fikses 100 procent: Vi tror ikke på, at det sker

Et nedbrud i en generator i 2022 betød, at Nordjyllandsværkets produktion var nede i fem måneder og dermed satte en stopper for pengeregnen på Nordjyllandsværket, der både producerer el til elnettet og ikke mindst står for 60 procent af fjernvarmen i Aalborg. Det skriver Energy Supply.

Siden har Nordjyllandsværket ikke kunnet køre på fuld kapacitet, selvom man har haft de fremmeste eksperter på opgaven, og man med egne ord har hevet sig selv i håret, og nu kommer klima- og miljørådmand Per Clausen (EL), der også er formand for Aalborg Forsyning, med en nedslående melding.

- Det er blevet en lille smule bedre og stabiliseret, men vi tror ikke, at det nogensinde kommer op at køre på fuld kraft mere, siger Per Clausen.

Han tilføjer, at man kan nå op på to tredjedele af kapaciteten, når det er bedst.

- Nedbruddet var med til at skabe den første ulykke for os, fordi det betød, at den gang elprisen var høj, så kunne vi ikke producere noget. Og der kunne vi have tjent rigtig gode penge, som havde været rare at have nu, siger Per Clausen.

Nordjyllandsværket har måttet vinke farvel til meget store summer på den konto. Hvis man ser på Aalborg Forsynings koncernregnskab for 2021, så var resultatet på 254 mio. kr. kraftigt påvirket af indtjeningen på el på Nordjyllandsværket.

*****