Danskerne stopper med at udskifte gasfyr med varmepumper: 'Det går den forkerte vej'

Ingeniøren.dk:
Danskerne stopper med at udskifte gasfyr med varmepumper: 'Det går den forkerte vej'

Mens salget af varmepumper bremser gevaldigt op i Danmark, hvor det ifølge Ingeniøren.dk nærmest har været i frit fald, selvom der fortsat er over 400.000 fossile fyr, der skal udskiftes med en grønnere opvarmning.

Efter salget af varmepumper i Danmark steg med 34 procent i første kvartal 2023 sammenlignet med samme periode sidste år, faldt det i henholdsvis andet og tredje kvartal med 43 og 56 procent, viser fra den europæiske brancheorganisation European Heat Pump Association, EHPA.

Troels Hartung, der er bæredygtighedschef i brancheorganisationen Tekniq Arbejdsgiverne, erkender overfor Ingeniøren.dk, at opgørelsen fra EHPA stemmer overens med tal opgjort af Tekniq Arbejdsgiverne.

- Et forsigtigt bud er, at vi lander på omkring 25.000 solgte varmepumper i år og under 20.000 næste år sammenlignet med 40.000 sidste år. Konsekvensen er, at det bliver sværere at nå klimamålene og svært for branchen at allokere ressourcer såsom arbejdskraft, siger han.

Der er flere grunde til, hvorfor det står så skidt til med udrulningen af varmepumper, forklarer Troels Hartung. Først og fremmest er gasprisen faldet til et væsentligt lavere og mere normalt niveau - omend højere end før krigen i Ukraine.

Hertil kommer, at Energistyrelsen kun én gang i 2023 har åbnet for ansøgninger til den såkaldte varmepumpepulje modsat to gange årligt, hvor støttekroner er revet væk på ingen tid med mange afslag til ansøgere.

- En del af salget har været drevet af puljerne, men da man åbnede for ansøgninger i september, blev de ikke løbet over ende. Puljerne har haft et uhensigtsmæssigt forløb, og der er sket noget, hvor man har fået trukket noget tempo ud af markedet, siger han til Ingeniøren.dk.

*****

EnergiWatch:
Regeringen dropper genoplivede åben dør-projekter

Der gives ikke tilladelse til flere åben dør-projekter til havvind i denne omgang. Heller ikke til de tre projekter – CIP og Ørsteds Vinkinge Banke samt Wind Estates Kadet Banke og Paludan Flak – hvor myndighedsbehandlingen ellers fortsatte efter sommeren. Det skriver EnergiWatch.

Der er tale om tre projekter på godt 2 GW fra Åben Dør-ordningen, der i sommer fik lov at leve videre i en overgangsordning. Der er dog ifølge oplysninger til EnergiWatch ikke fundet en holdbar model, hvorfor projekterne ikke forlænges.

I forbindelse med sommerens de facto-lukning af ordningen slog energiminister Lars Aagaard (M) ellers fast, at der ville blive arbejdet på en overgangsordning for i hvert fald de tre overlevende projekter. Fra begyndelsen er der blevet set på en løsning, hvor projekterne blev sendt i udbud med en såkaldt step in-ret, hvor de oprindelige bydere ville vinde udbuddet ved at matche det bedste bud.

Imidlertid er regeringens begrundelse for afvisningen, at det ikke er lykkedes at få modellen til at efterleve EU’s statsstøtteregler.

*****

Din Avis Aarhus:
To landsbyer i Aarhus Kommune får ikke fjernvarme

I et år har det aarhusianske forsyningsselskab Kredsløb undersøgt muligheden for at etablere fjernvarme i de aarhusianske landsbyer Fårup, Hørret og Lillering, der alle er byer med forskellige varmekilder. Nu lyder meldingen, at de to – Fårup og Hørret – ikke kan lade sig gøre, mens Lillering skal undersøges nærmere.

Projekterne i Fårup og Hørret er for stor en økonomisk investering for både mulige kunder og for Kredsløb som selskab, skriver Din Avis Aarhus.

- Som forsyningsselskab vil vi gerne påtage os et ansvar i at bidrage til en accelereret udrulning af fjernvarmen, der hvor det kan lade sig gøre, inden for de rammer vi er underlagt, og der hvor det giver mening for både kunder, selskab og samfund, når man ser på de fysiske forhold, økonomi, og hvordan et område kan indgå i den eksisterende forsyning, forklarer Elsebeth Arendt, fjernvarmechef i Kredsløb.

Da man stadig helt indledningsvist undersøger et grundlag for at etablere et projekt i Lillering, kan man endnu ikke sige noget om pris, og hvor stor tilslutning der skal til at for at kunne gøre fjernvarmen til virkelighed.

Kredsløb forventer at have en konklusion klar i løbet af de første måneder i det nye år, fremgår det af pressemeddelelsen.

*****

Dagbladet Ringkøbing-Skjern:
Fjernvarmeværk giver efter-julegave til forbrugerne

Det går bedre end forventet på energimarkederne, så derfor sender Ringkøbing Fjernvarmeværk sine prise et nøk nedad i det nye år. Ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern bliver priserne i det nye år sænket med knap 10 procent fra den 1. januar 2024.

- Det er gået bedre, end vi havde turdet håbe på. Der er kommet mere ro på energimarkederne; gaslagrene er fyldte ude i Europa, og bortset fra det nordligste Europa har det været en mild vinter indtil nu. Desuden har vi sikret en væsentlig del af vores gasindkøb i vintermånederne til faste priser, så vi kender udgifterne, og risikerer ikke, at de stikker af fra os, siger Martin Halkjær Kristensen, der er direktør hos Ringkøbing Fjernvarmeværk.

Varmepriserne i 2022 og starten af 2023 steg voldsomt som følge af usikkerheden ude i verden og bekymring for forsyningssituationen i Europa. Ringkøbing Fjernvarmeværk måtte i flere omgange sætte priserne op. På et tidspunkt kostede en MWh 1312 kroner.

Martin Halkjær Kristensen vil ikke udelukke, at priserne kan stige igen.

- Det afhænger af den politiske udvikling i verden, af forsyningssikkerheden og af, hvor kold vinteren bliver, siger han.

*****

JydskeVestkysten:
Lavere energipriser kommer forbrugerne i Skjern til gode efter nytår

Skjern Fjernvarme sænker sin varmepris på den anden side af årsskiftet, fremgår det af JydskeVestkysten. Prisen for at opvarme et gennemsnitshus i Skjern falder nemlig med 724 kroner fra 13.781,50 kroner i 2023 til 13.057,5 kr. i 2024.

Hver megawatt-time kommer efter nytår til at falde 40 kroner, så den lander på 575 kroner inklusiv moms. Dermed er der igen fald at spore i varmeprisen i Skjern. Efter en lang årrække med det ene fald efter det andet kom energikrisen, og det betød, at Skjern Fjernvarme to år i træk måtte hæve prisen, om end den aldrig kom i nærheden af den højeste pris, som med 680 kroner blev opkrævet i 2009.

Men faktisk har det vist sig, at der slet ikke var grund til den pessimisme, som var til stede, da budgettet blev lagt. Blandt andet bruges der stadig en lille smule naturgas, og det er blevet markant billigere.

- Der er kommet lidt mere ro på de forskellige markeder, hvor vi skal købe vores energi. Selvfølgelig er flis blevet dyrere, men ikke desto mindre kan vi sænke prisen i forhold til sidste år, siger driftsleder Heine Pedersen der også fremhæver samarbejdet med Skjern Paper som en af årsagerne til at priserne kan holdes stabilt.

Fra fjernvarmeværkets side gøres der også noget for at holde priserne i ro.

- Vi er i gang med proces, hvor vi ser på nye produktionsanlæg. Vi får analyseret på alle anlæg, og den analyse er stadig i gang. Vi vil gerne opnå, at hvis noget stiger, har vi andre strenge at spille på, så vi spreder risikoen, forklarer Heine Pedersen.