Ministeren: Hav tålmodighed med udrulning af fjernvarme

JydskeVestkysten:
Ministeren: Hav tålmodighed med udrulning af fjernvarme

Priserne på rørarbejdet til fjernvarmen er steget så meget, at det kan sætte en kæp i hjulet på den fortsatte udrulning til de mindre bysamfund. Det problem havde energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) onsdag mulighed for at drøfte med Ribe Fjernvarme. Og det bliver nødvendigt at have tålmodighed, siger ministeren ifølge JydskeVestkysten.

- Priserne på rør og arbejde er steget. Finansiering er steget. Alle ser ind i stigende renter. Det gør det vanskeligt at få alle med. Slutprisen hos forbrugeren i en landsby bliver ganske høj sammenlignet med det, som de eksisterende kunder skal betale. Det er én af grundene til, at det er vanskeligt at opnå fuld tilslutning, og det kan ende med, at det slet ikke er økonomisk bæredygtigt, forklarer driftsleder Richard Boisen.

Den betragtning har klimaminister Lars Aagaard også hørt om, og han mener ikke, at der er nogle nemme løsninger lige nu, som markedet er.

- Fjernvarme er topfedt, og det bliver rullet ud rigtig mange steder. Men man skal huske, at fjernvarme ikke er noget, man får, men noget man køber. Det skal være konkurrencedygtige priser. Derfor har vi et problem nu, hvor vi alle sammen gerne vil have fjernvarme for at give Putin fingeren, siger Lars Aagaard.

Direktør for Danske Fjernvarmeværker, Kim Mortensen, er enig med ministeren:

- Vi er nødt til at se på tidshorisonten for udrulningen. Vi har priser, der er steget med 25 til 30 procent, siger Kim Mortensen.

*****

Jyllands-Posten:
Minister afviser, at CO2-lagring er et »teknologisk fix«

Både eksperter og erhvervsfolk sår tvivl om regeringens plan for at opsamle og lagre CO2. Klimaministeren erkender udfordringerne, men lover at få dem løst og afviser, at han og regeringen oversælger klimagevinsterne fra det, som kritikere betragter som et teknologisk fix på klimakrisen. Det skriver bl.a. Jyllands-Posten.

Regeringen forventer, at CO2-lagring vil skære 3,2 mio. tons af drivhusgasudledningen i 2030. Det er dermed et af de vigtigste elementer i indsatsen for at opfylde det danske 70 pct.mål. Men fx Klimarådet har gjort det klart, at der er meget stor usikkerhed forbundet med at opfange og lagre .

Ministeren lytter til bekymringerne og lover at levere på regeringens udmelding. Blandt andet vil Lars Aagaard kigge på, om man laver udbud på den rigtige måde. Og han vil inden længe fremlægge en ny regulering omkring rørbaseret infrastruktur til CO2.

- Der skal stadig slibes med sandpapiret, før CCS-pokalen er helt blankpoleret. Det er den politiske opgave, og den har jeg sat mig for at løse, siger han til Jyllands-Posten.

*****

Energy Supply:
Dansk Fjernvarme: CO2-fangst kræver andre rammer

Dansk Fjernvarme er kommet med et udspil til rammer, der kan sikre en mere effektiv implementering af CO2-fangst i forsyningssektoren. Det skal sikre, at der bliver trukket syv millioner tons CO2 ud af atmosfæren og forsyningsselskaberne udover fangsten kan levere biogen CO2 til grønne brændsler. Det skriver Energy Supply.

- Vi har et enormt potentiale til at levere reelle CO2-reduktioner, der kan bidrage til, at vi indfrier vores samlede klimamål. Det er helt afgørende, at vi som samfund indfrier potentialet, så vi kan sikre, ikke bare en grøn energi- og forsyningssektor, men et helt grønt Danmark. Det kræver imidlertid, at vi får ændret forsyningssektorens rammevilkår og det er derfor, vi har samlet hele sektoren i et udspil, der netop sætter fokus på de nødvendige løsninger, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme i en pressemeddelelse.

*****

Energy Supply:
Hofor og Ørsted meldes til Forbrugerombudsmanden for at greenwashe biomasse

Ørsted og Hofor greenwasher, når de markedsfører biomasse som bæredygtigt. Det mener Rådet for Grøn Omstilling, der nu melder de to virksomheder til Forbrugerombudsmanden, skriver Energy Supply.

- Vi har løbende været i dialog med en række af selskaberne for at få dem til at udfase afbrænding af skovbaseret biomasse og i stedet alene fokusere på grønne energikilder som vindmøller, solenergi og varmepumper. Det er desværre ikke lykkedes. Nogle vil som Hofor endda brænde endnu mere biomasse af, og det er absolut ikke bæredygtigt, siger Kåre Press Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

- Vi har klaget til Forbrugerombudsmanden for at få en principiel afgørelse, om selskaberne misinformerer danskerne. Det er vigtigt at få afklaret.

Ekspert på området - professor i klima- og miljøpåvirkning, Jannick Schmidt - er ikke imponeret over selskabernes svar på kritikken, som bl.a. er gengivet af mediet DanWatch.

- Opgørelsesmetoden skjuler den anvendte biomasses mest alvorlige klimapåvirkninger, konkluderer Jannick Schmidt, professor ved Aalborg Universitet, om metoden bag selskabernes beregninger af klima- og miljøpåvirkningen af deres biomasse.

Selskaberne er på kant med markedsføringsloven, mener Forbrugerrådet Tænk.

- Forbrugerombudsmanden har gjort klart, at man skal kunne dokumentere, at produktionen af ens produkt ikke har forringet miljøet og tæret på klodens ressourcer til skade for de kommende generationer, hvis man bruger begrebet bæredygtig. Det ser ikke ud til at være dokumenteret her. Så jeg mener, at det er vildledende markedsføring, siger Marie Frank-Nielsen, jurist i Forbrugerrådet Tænk.

*****

Energy Supply:
Industrikoncern: CO2-fangst kræver massiv støtte

Ekstremt dyr teknologi og et umodent marked for afsætning bremser ifølge FLSmidth virksomhedernes lyst til at kaste sig ud i CO2-lagring. Ifølge Energy Supply arbejder FLSmidth selv på løsninger til at bruge CO2'en i cementproduktion, mens andre projekter arbejder med at bruge gassen til produktion af grønne brændstoffer eller øge væksten i drivhuse.

Den høje pris for teknologien og de begrænsede muligheder for at gøre fangsten til en forretning sætter da også sit tydelig præg på virksomhedernes lyst til at kaste sig ud i et CO2-fangst og lagrings-eventyr.

- Jeg har ikke hørt om nogen, som overhovedet overvejer at gøre det uden massiv støtte, siger Bodil Recke, der er chef for grøn innovation hos FLSmidth, til Børsen.

Hos erhvervstænketanken Axcelfuture, der netop har lavet en undersøgelse af området, ser direktør Joachim Sperling ifølge Børsen heller ikke tegn på en snarligt boom af investeringer i anlæg til at fange CO2 i Danmark.

*****

EnergiWatch:
Kronprinsen kalder CO2-lagring for nyt grønt kapitel for Nordsøen

Onsdag blev der åbnet for rørene, der pumper brugt CO2 1800 meter ned i undergrunden under tidligere oliefelt. Det var Kronprins Frederik, der gav signalet til, at lagringen af CO2 i Nordsøens undergrund kan begynde, skriver EnergiWatch.

- I dag åbner vi et nyt kapitel for Nordsøen. Et grønt kapitel, sagde kronprinsen.

- Den danske undergrund rummer et stort potentiale for at lagre CO2, og det giver mig en stor glæde i dag at kunne vende trafikken i rørene og sende CO2 tilbage i den danske undergrund til gavn for klimaet, for Danmark, for Europa og vores planet.

CO2’en pumpes ned i et sandstensreservoir under det tidligere oliefelt Nini West. Reservoiret ligger cirka 1800 meter under havoverfladen under en række skiferlag, der fungerer som et låg. Det betyder, at CO2’en bliver fanget i de porøse sandstens hulrum.

*****

JydskeVestkysten:
Fjernvarmeprojekt til 325 millioner kroner er på vej - men det kniber med de bindende tilmeldinger

Helle Energi A.M.B.A. er nu gået ind i den afgørende fase for at sikre fjernvarme til seks landsbyer. Men ifølge JydskeVestkysten går det noget mere trægt en forventet med få bindende aftaler med forbrugerne i Årre, Nordenskov, Fåborg, Starup-Tofterup, Agerbæk og Næsbjerg.

Målet er mindst 1.061 husstande eller 70 procent af de husstande, som Varde Kommune i sin varmeplan har udpeget til potentielle kunder. Der er nemlig 1.517 husstande med naturgas og oliefyr. Men indtil nu har kun cirka 700 husstande meldt sig til.

- Det er lidt skuffende. Vi håber på, at det rykker den sidste uge, siger formand Lars Krusborg Jakobsen fra Helle Energi.

Skuffende med tanke på, at cirka 90 procent af husstandene i januar tilkendegav, at de gerne vil have fjernvarme. Og skuffende, da forventningen er, at mindst 1.250 husstande tilmelder sig fjernvarme.

- Det kan godt være, informationsniveauet har været for dårligt. Vi ved godt, det kan være lidt bøvlet. Det er nu, siger Lars Krusborg Jakobsen.

*****

Fyens.dk:
Lokker med besparelse på mindst 3.100 kroner - Fjernvarmen er på vej helt ud i krogene

En stribe nye, mindre områder på Fyn er udset til også at få del i den billige fjernvarme. Det er Kerteminde Forsyning, der har regnet på, hvordan økonomien ser ud, når man skal lægge nye rør ud i landdistrikter, fremgår det af Fyens.dk.

- De foreløbige beregninger viser, at boligejerne i de områder, vi har regnet på, kan spare mellem 3.100 og 7.600 kroner om året ved at vælge fjernvarme frem for varmepumpe, oplyser Michael Høj-Larsen, direktør for Kerteminde Forsyning.

De områder, der er regnet på, er Langeskov Syd Industri og Rønninge, Hundslev, Nymarkshuse Syd, Rynkeby, Skovhuse og Revninge, Drigstrup og Over Kærby samt Dræby.

Hvis alt går uden forhindringer, så kan udrulningen af fjernvarme i de nævnte områder komme til at foregå i årene 2024-28, oplyser forsyningen.

*****

Viborg Stifts Folkeblad:
Nyt varmeværk på tale

Den kommende udrulning af fjernvarmen mod Sparkær og Mønsted vil kræve, at der produceres mere varme på Stoholm Fjernvarmeværk for at kunne behovet for omkring 500 nye varmekunder. Og nu har værket et forslag om et nyt værk på vej, fortæller formanden for fjernvarmen til Viborg Stifts Folkeblad.

- Vi har kapacitet til de eksisterende 1000 kunder men ikke til de nye kunder, så der skal formentligt bygges et helt nyt varmeværk, som finansieres af lån, og som alle forbrugerne derefter er med til at betale, siger Henry Jensen.

I dag er varmeproduktionen i Stoholm baseret på to ældre naturgaskedler, et nyt varmepumpeanlæg, et træpillefyr og to gasmotorer, som leverer strøm.

Udover et nyt anlæg, har man i forvejen ønsket at optimere den eksisterende varmeproduktion - og med de mange nye forbrugere er tidspunktet perfekt, påpeger Henry Jensen.

- Det er jo en klar fordel, når vi er så mange som muligt til at betale for udvidelserne i produktionen. På den måde giver fjernvarmeudrulningen også god mening for vores eksisterende forbrugere, siger Henry Jensen.